Diana Benneweis - Hus Forbi

- At være klovn
er en måde at
protestere over,
at man ikke
bliver forstået.
Jeg tror, der er
mange talentfulde
hjemløse,
der har det på
samme måde.
De føler sig ikke
forstået og
accepteret.
er mange talentfulde hjemløse, der har det
på samme måde. De føler sig ikke forstået og
accepteret. Den følelse kan munde ud i mange
ting.
Og for Kurt Ravig symboliserer klovnen
netop dét:
- Han bliver ked af det og føler sig svigtet,
når folk ikke griner. Han må udgive sig for
mange, før han bliver forstået. Gåden er bare,
hvad der ikke bliver forstået og accepteret.
Jeg hørte, at Peter Aalbæk fra filmselskabet
Zentropa fortalte, at han blev efterladt på et
børnehospital, da han var halvandet år. Forældrene
måtte ikke besøge ham. De kunne kun
se deres søn igennem nøglehullet. Det har jeg
også oplevet, fortæller Kurt sagte.
Først havde han børnesår, og siden faldt han
og fik hjernerystelse. Begge gange blev han
indlagt og isoleret fra forældrene.
- Alle har følt svigt. Det er forskelligt, hvordan
man tackler det, siger han.
Kurt Ravig valgte blandt andet at tackle sit
svigt gennem klovnen.
- Klovnen hjælper mig med at acceptere min
egen dumhed. Når jeg kan acceptere den, kan
publikum også. Det kan hjælpe dem til at acceptere
deres egen dumhed.
Tjente penge som elektriker
Ud over at være klovn og balletdanser har
Kurt Ravig også en karriere som elektriker og
skuespiller.
Kurt Ravig har altid vidst, at han ville være klovn.
- Jeg var klassens klovn og familiens sorte får, siger han.
Da han for første gang tog til Paris i 1964,
var det for at lære at danse for penge, han havde
tjent som elektriker hos Siemens Danmark.
Selvom han kun har arbejdet seks måneder i
alt som elektriker, fortryder han ikke, at han
tog uddannelsen.
- I cirkus var det ofte en fordel at kende til
el, når projektørerne eksempelvis ikke virkede.
Tilbage i København mødte han Jacques
Lecoq (fransk teaterpædagog, red.) fra Odin
Teatret, og da Kurt Ravig i 1971 atter tog til
Paris, var det for at komme i lære som klovn
hos ham.
- Mine elegante balletbevægelser kunne
ikke rigtig bruges, griner han.
Undervisningen hos Lecoq og andre store
kunstnere gav en accept og mod til at fortsætte.
Men det var svært at få job i Paris, så
i 1973 vendte han tilbage til København med
en drøm i kufferten om at blive skuespiller,
søgte ind på Statens Teaterskole, men blev ikke
optaget. Det holdt ham dog ikke tilbage fra at
inddrage skuespillet i sit repertoire.
- I Danmark flød jeg mellem at være balletdanser,
klovn og skuespiller. Jeg dansede min
sidste dans i Dødens Triumf i 1980. Samtidig
underviste jeg.
Cirkusklovnen er færdig
Undervisningen foregik og foregår stadig i
Tårnstudiet. Tårnstudiet lejes ud som kursussted
og bruges til undervisning. Der er over-
- Cirkusklovnen
er færdig, men
klovnen har
stadig en vigtig
rolle at spille.
Han kan tage
alvorlige emner
som død, undergang,
ensomhed
og egoisme
op med en
humoristisk
distance.
tonesang, qi gong (kinesisk træningsmetode,
red.), esoterisk filosofigruppe og en lille klovnetrup,
som Kurt leder. En gang om måneden
opfører de varieté, Det skæve Tårn.
- Der er ved at opstå en ny interesse for
klovnen, der ikke ler på bekostning af andre.
Cirkusklovnen er færdig, men klovnen har stadig
en vigtig rolle at spille. Han kan tage alvorlige
emner som død, undergang, ensomhed og
egoisme op med en humoristisk distance, siger
Kurt og forklarer, hvordan han et par dage
tidligere arbejdede som klovn for nogle børn:
- Vi var tre klovne, der hver især kom ind
på scenen med paprør fra håndledene og op
til skuldrene. I den ene hånd havde vi en pose
chips, men vi kunne ikke selv få nogen ud af
posen, fordi vi ikke kunne bøje armene. Vi var
afhængige af hinandens hjælp.
Ifølge Kurt er interessen for klovnen vendt
tilbage med interessen for at søge ind i sig selv
og finde sin identitet.
- Alle ligner hinanden udenpå. Forskellen
på os ligger ikke i de masker, pigerne lægger,
eller de lånte fjer, vi tager på.
Kurt har erfaret, at det kræver hårdt
arbejde at finde ind til kernen. Klovnen har
været et vigtigt redskab:
- Det er ligesom lignelsen med den fortabte
søn (om faren, der glædes over sin fortabte
søns hjemkomst, red.). På et tidspunkt finder
man ud af vende tilbage til noget inde i sig
selv. Den rejse har klovnen meget med at gøre.|
HUS FORBI | nr. 87 | juli 2009 | 21