Download (pdf 1200 kb)

Sammendrag
Økologisk jordbrug i Danmark hidtil har været meget koncentreret om landbrug med intensivt kvæghold,
men der sker nu en udvikling i retning af flere planteavlsbrug og brug med kun få husdyr. Denne
udvikling bør styrkes hvis økologisk jordbrug skal kunne producere grønsager, korn og andre planteprodukter
med samme succes, som man idag producerer økologisk mælk.
Mangel på gødningsstoffer er en af de faktorer der bremser udviklingen af økologiske landbrug uden
husdyr. Sammenlignet med kvægbrugene har disse landbrug færre bælgplanter og langt større eksport af
næringsstoffer med de produkter der sælges. Dette bliver særligt alvorligt i forbindelse med grønsagsproduktion,
hvor mange af afgrøderne har et stort gødningsbehov, og der samtidig sælges særligt store
mængder gødningsstoffer med produkterne. Grønsagsafgrøder er meget dyrere at dyrke og håndtere
end landbrugsafgrøder, så hvis der er risiko for at de mislykkes på grund af næringsstofmangel, er det
økonomisk meget risikabelt at satse på dem.
Blandt grønsagerne er produktionen i dag koncentreret om nogle få produkter, f.eks. udgør gulerødder
ca. 50% af det økologisk grønsagsareal. Der er behov for at øge diversiteten i grønsagsproduktionen
ved at inddrage flere arter. Dette er vigtigt både for at kunne øge udvalget af dansk producerede økologiske
grønsager i butikkerne, og for at fremme udviklingen i den økologiske grønsagsproduktion.
Projektet indeholder 9 delprojekter hvoraf nogle er rettet direkte imod grønsagsproduktion, især imod
forbedret kendskab til flere grønsagsarter og til betydningen af sortsvalg. Andre delprojekter er rettet
imod udvikling af efterafgrøder som metode til at fremme produktionen, specielt for at løse problemer
i grønsagsdyrkning, men også med en række emner der er vigtige for økologisk planteproduktion generelt,
og for at sikre at produktionen kan foregå med meget begrænset udvaskning af kvælstof.
Dyrkning af forskellige afgrøder og plantearter påvirker jorden på mange måder, og dermed dens ”kvalitet”
for dyrkning af de efterfølgende afgrøder. Der er effekter på både mængde og tilgængelighed af de
forskellige plantenæringsstoffer i jorden, jordstruktur, tilstedeværelsen af symbiotiske mikroorganismer i
jorden, tilstedeværelsen af rodsygdomme og på gavnlige organismer i jorden der kan reducere problemer
med jordlevende sygdomsorganismer eller insekter.
Værdifulde effekter kan opnås ved dyrkning af efterafgrøder, men naturligvis også ved dyrkning af nogle
af de almindelige salgsafgrøder. Ved det almindelige valg af afgrøder er muligheden for at opnå et
godt økonomisk resultat den væsentligste faktor, mens afgrødernes gunstige eller negative effekter på
jorden kun har en meget begrænset betydning for afgrødevalget. Ved dyrkning af efterafgrøder kan man
derimod vælge arter alene udfra deres virkning på jorden, og der kan vælges blandt et større antal arter.
Der er mulighed for at inddrage arter som fra deres naturlige tilpasning har opnået egenskaber man
ønsker at anvende landbrugsmæssigt. I praksis giver dyrkning af efterafgrøder dermed særlige muligheder
for at påvirke jorden i gunstig retning.
Status 2001
Del 1: Kvælstofrelationer hos grønsagsarter
I delprojektet undersøges rodvækst, N optagelse og N i jord og planterester ved høst, for en række
grønsagsarter, med hovedvægt på arter der p.t. kun dyrkes i begrænset omfang i økologisk jordbrug.
Oplysningerne skal hjælpe grønsagsproducenterne til at placere afgrøderne i sædskiftet så der opnås en
42