Download (pdf 1200 kb)

Forekomst af kløversnudebiller
Kløversnudebiller findes i alle de undersøgte hvidkløvermarker med den højeste tæthed i de traditionelle
frøavlsområder, dvs. med høj regional tæthed af frømarker. Gennemsnitlig tæthed i 2000 var godt
10 biller/hovede, med en variation indenfor de undersøgte marker fra 9 til 29 biller/hoved. Rødkløvermarker
beliggende udenfor traditionelle frøavlsområder har lave tætheder eller er helt fri for kløversnudebiller.
Gennemsnitlig tæthed i 2000 var godt 4,4 biller/hoved, med en variation indenfor de undersøgte
marker fra 0,2 til 7 biller / hoved. Denne forskel på situationen i hvid- og rødkløver bekræftes
af tidligere års data samt af foreløbige data for 2001
Skade af kløversnudebiller
I hvidkløver viser dissektion af blomsterhoveder fra fire økologiske og én konventionel mark, at kløversnudebillelarver
i 2000 i gennemsnit reducerede antallet af intakte og dermed udbyttegivende bælge
med 33%, med en variation mellem marker på 12 til 77%. Dette bekræfter tidligere års data, som har
vist lignende, omend lidt lavere skadevirkning.
Andre udbyttereducerende faktorer
I hvidkløver udgjorde ubefrugtede småblomster i 2000 mellem 2 og 18% (gns. 10%) af blomsterhovedets
småblomster. Dårlig bestøvning er således en medvirkende, men formentlig sjældent en hovedårsag
til lave udbytter i hvidkløverfrø.
I økologiske marker, hvor høstbetingelserne efter landmandens opgivelser har været ugunstige (nedbør
efter skårlægning, gentagne løft, maskinproblemer) korrelerer de reelle høstudbytter dårligt med det
frøudbytte, der kan anslås på grundlag af opgjorte frøantal/hoved og hovedantal/m 2 . Dette tyder på, at
udbyttetab ved høst under sådanne betingelser er en udbyttereducerende faktor af samme store betydning
som kløversnudebiller.
Moniteringen er efter planen fortsat i 2001 i hvid- og rødkløvermarker på Sjælland og Fyn, der er udvalgt
med henblik på at identificere de vigtigste bestemmende faktorer for tætheden af kløversnudebiller
i de undersøgte marker. Af ni undersøgte hvidkløvermarker er fire beliggende i traditionelle frøavlsområder,
mens fem ligger i områder med lav regional tæthed af kløverfrømarker. Heraf er to marker på
bedrifter med lokal høj tæthed, idet de i 2001 har hvidkløverfrø på andet år på bedriften. De tre undersøgte
rødkløvermarker er beliggende dels hvor der gennem en længere årrække har været dyrket rødkløver
til frø, dels hvor rødkløverfrø er en ret ny afgrøde og endelig i et område, hvor der ikke indenfor
de seneste år har været frøavl. Derudover er der udført supplerende moniteringer i forbindelse med en
frøavlers afprøvning af en sugemaskine til direkte bekæmpelse af snudebillerne, dels i forbindelse med
fåreafgræsning af kløverfrømarker.
Der er udført markforsøg med henblik på at konstatere, hvilken betydning hvidkløversnudebillen har
som skadedyr. De foreløbige resultater tyder på, at den har en temmelig stor betydning.
Forsøg med forskellige afpudsningstidspunkter har vist, at jo senere man afpudser jo færre kløversnudebiller
findes der i kløverhovederne, men dette er indtil videre kun et års resultater. Imidlertid var reduktionen
i de her udførte forsøg ikke helt tilstrækkelig, så nye forsøg med et senere afpudsningstidspunkt
skal vise, om man kan bekæmpe kløversnudebillerne på denne mekaniske måde.
Der blev også udført forsøg med planter (krydderurter), som udsendte en stærk duft. Formålet med
dette var, at undersøge om stærke dufte ville forvirre snudebillerne så meget – eller ligefrem afskrække
dem – så de ikke ville indfinde sig i marken. I de her udførte forsøg, så det ud til, at der ingen virkning
var.
47