Download (pdf 1200 kb)

Sammendrag
I fremtidens økologiske mælkeproduktionssystemer forventes øget fokus på selvforsyning med foder,
systemets biologisk effektivitet, dyrenes sundhed samt produkternes kvalitet. På grund af kravet om 100
% økologisk foder i foderrationen forventes de økologiske mælkeproduktionssystemer i stigende grad
at være baseret på grovfoder, herunder afgræsning. De økologiske principper og regelsæt (EU) lægger
op til en grovfoderandel i rationen (min. 60 %). En indirekte effekt heraf forventes at være stigende
priser på økologisk korn og andre energirige og letfordøjelige afgrøder (kraftfoder), hvilket yderligere vil
stimulere til en øget andel af grovfoder i den samlede ration til malkekøer.
Øget andel af afgræsning og grovfoder i sædskiftet og den samlede foderration, forventes at påvirke
hele bedriftens produktion og næringstofudnyttelse, sænke foderniveauet til køerne og stille nye krav til
afgræsningssystemerne samt påvirke mælkekvaliteten og dyrenes sundhed. Det er derfor væsentligt at
belyse den biologiske effektivitet i sådanne systemer, og kritiske delelementer heraf, ved sammenligning
med systemer baseret på en højere andel af kraftfoder i rationen
Økologisk husdyrproduktion er tæt knyttet til jorden og sædskiftet. En succesfuld integration af husdyrproduktionen
og sædskiftet på bedriftsniveau bliver af stigende betydning for bedriftens biologiske
og økonomiske effektivitet efterhånden som kravene til selvforsyning med foder og effektiv udnyttelse
af næringsstofferne øges.
Som følge af den øgede andel af grovfoder vil det samlede energiniveau i køernes foderration falde, og
det forventes at påvirke køernes produktion og energibalance negativt specielt tidligt i laktation, hvilket
kan medføre stofskiftesygdomme og reproduktionsproblemer. Desuden forventes en fladere laktationskurve,
dvs. lavere ydelse i tidlig laktation og eventuelt højere ydelse sent i laktationen. På den baggrund
er det væsentligt at belyse køernes produktion og produktivitet over hele laktationen ved forskellige
reproduktionsstrategier samt at fokusere på specielt energi- og næringsstofforsyning, stofskiftesygdomme
og reproduktionsproblemer i tidlig laktation.
En øget andel af kløvergræs og grovfoder i rationen vil øge andelen af umættet fedt i foderrationen,
med mulighed for et øget indhold af umættet fedt og specielt CLA i mælken. Negativ energibalance kan
endvidere medføre ændret fedtsyresammensætning i mælken i tidlig laktation via større mobilisering af
mættet fedt fra kropsdepoterne.
Vitaminer tilhører gruppen af næringsstoffer som er underlagt restriktioner, idet langt de fleste vitaminer
er fremstillet ved kemisk syntese. En stigende andel af B-vitaminerne og K-vitamin dannes ved
mikrobiel fermentering af GMO. Ifølge ”Vejledning om økologisk Jordbrug, August 2000” må der kun
anvendes vitaminer der er tilladt i henhold til direktiv 70/524 EØF. Heraf fremgår at vitaminer fortrinsvis
skal være fremstillet på grundlag af råmaterialer, der naturligt indgår i foderstoffer, eller syntetiske
vitaminer, der er identiske med naturlige vitaminer, samt at syntetiske vitaminer kun må anvendes
til enmavede dyr. Der må således ikke anvendes naturidentiske syntetisk fremstillede vitaminer til drøvtyggere.
Avlsarbejdet med malkekvæg foregår i dag på tværs af økologiske og traditionelle mælkeproduktionssystemer.
En meget væsentligt forudsætning herfor er at rangeringen af genotyper i de to systemer er ens.
Tidligere eksperimentelle undersøgelser har imidlertid vist at en øget anvendelse af grovfoder foder kan
give anledning til en forskellig rangering af genotyper afhængig af foderets fyldningsgrad.
58