Download (pdf 1200 kb)

den, fra en fordobling til en 10-dobling. Effekten på bestanden af mider var begrænset. Med de gunstige
virkninger en aktiv jordfauna menes at have på jorden, viser dette yderligere en vigtig effekt af efterafgrøder.
Del 7: Effekt af efterafgrøder på K og N udvaskning og kornproduktion på sandjord
Der arbejdes med efterafgrøder som redskab i korns forsyning med N og K på grovsandet jord, hvorfra
der kan tabes store mængder N og K gennem udvaskning. Forskellige efterafgrødearters effekt på N og
K udvaskning, og på udbytte i efterfølgende kornafgrøde testes. Endvidere undersøges muligheden for
selvforsyning med N i et dyrkningssystem med vårsæd og N2-fikserende efterafgrøder. Der er i 2001
igangsat 3 forsøg der skal belyse disse forhold, virkningerne på udvaskning og eftervirkning vil først
blive målt i løbet af vintersæsonen og sommeren 2002.
Del 8: Dybrodede afgrøder og efterafgrøder i sædskiftet, N dynamik og modellering
Der arbejdes med betydningen af at dyrke plantearter med dyb rodvækst. Der arbejdes især med efterafgrøder,
hvor vi vil identificere egnede arter med særlig dyb rodvækst og dokumentere deres betydning
for N-udnyttelse og -tab i sædskifter. Der arbejdes med modellering af efterafgrøders effekt på N
forsyning, og udvikles et beslutningsstøttesystem til valg af efterafgrøder, nedmuldningstid m.v.
Forsøgene med undersåede efterafgrøder tyder på at det er muligt at finde efterafgrøder med kalrt dybere
rodsystemer end græs. Cikorie viste i efteråret 2000 en roddybde på mindst 240 cm, og er også den
efterafgrøde der indtil nu i 2001 viser størst roddybde. Resultaterne indtil nu tyder dog ikke på at vi
finder mange arter med meget dyb rodvækst, selvom flere kan se ud til at have dybere rodvækst end
rajgræs. Bælgplanterne ser ikke ud til at have dybere rodvækst end rajgræs. I forsøgene med sædskiftesekvenser
er der ingen egentlige resultater endnu, men målingerne viser at vi har valgt afgrøder med
meget stor forskel i roddybde som planlagt, fra ca. 50 cm for porre til mindst 250 cm for olieræddike og
hvidkål.
Del 9: Effekt af efterafgrøder på S udvaskning og S forsyning af efterfølgende afgrøder
Det undersøges, i hvilket omfang forskellige efterafgrøder er i stand til at reducere jordens indhold af
sulfat i efterår og vinter og dermed forhindre udvaskning. Efter nedbringning af efterafgrøder undersøges
plantetilgængeligheden af den opsamlede svovl med fokus på faktorer, som tidsmæssigt kan optimere
frigivelsen efter planternes behov. Forsøgene viser meget store forskelle i efterafgrødernes svovlindhold
og C/S forhold, S koncentrationen var således ca. 5 gange så høj i olieræddike som i lupin. Foreløbige
resultater fra et forsøg med S eftervirkning af disse plantematerialer viser at de de svovlrige
plantematerialer i betydeliget omfang frigav S til den næste afgrøde, mens de svovlfattige ikke havde
nogen effekt.
Publicering og formidling
Indlæg ved kongresser o.l.
Holger Philipsen & Otto Nielsen (2001). Host potential of insects from cruciferous crops to
entomopathogenic nematodes and augmentation of nematodes through oil seed rape growing. X
meeting of the IOBC, Athens, Greece
Otto Nielsen (2001). Entomopathogenic nematodes in agricultural cropping systems. Society of Invertebrate
Pathology, Holland
Eriksen J. (2001) Effects of timing of sulfur application and nitrogen fertilization on yield and quality of
barley. Book of abstracts from COST Action 829 meeting Sulfur-Nitrogen Interactions in Plants. p. 29
44