Download (pdf 1200 kb)

• Designet og testet spørgeskema på 400 personer, samt bearbejdet og analyseret test data (dokumenteret
i Working paper nr.3)
• Påbegyndt behandling og estimationer af paneldatabasen (afsluttet i 2002)
• Afholdt en 2-dages Workshop, herunder haft besøg af Dr. Ian Crawford fra University College
London, UK)
• Lavet en hjemmeside for projektet, hvorfra alle papirer kan downloades
• Arrangeret og afholdt 2 møder i den såkaldte koordinationsgruppe, der samler alle aktive forskere
på området (2 gange årligt). Gruppen fungerer overordentligt godt, og har det formål at forskerne
kan udveksle ideer, diskutere metoder og resultater, samt endelig afgrænse projekterne indbyrdes,
så overlap undgås.
De største landvindinger i 2001 har været udvikling af metoder og teorier (for dette, se diverse Working
papers). Herudover har bearbejdningen af besvarelserne fra de 400 testpersoner blandt meget andet
indikeret følgende:
• Forbrugerne bekymrer sig mest om salmonella, samt pesticid- og medicinrester i madvarerne. Bekymringer
om kolesterol og kogalskab har mindre betydning.
• Generelt tror forbrugerne, at Ø-mærket er mere omfattende, end det faktisk er. Kun 6% har fuldstændig
korrekt viden om Ø-mærkets regler. De fleste forbrugere er usikre om, hvorvidt Ø-mærket
indeholder krav til emballage og energiforbrug.
• Tilliden til Ø-mærket er lavere end i tidligere danske studier.
• Kun 24% af forbrugerne mener, at økologisk færdigmad er utroværdig.
• Prioriteringen af de egenskaber ved økologiske varer, som forbrugerne værdsætter, er ens for forskellige
produktyper.
• Ønsket om at undgå kemikalier (såvel pesticidrester, medicinrester som stråforkorter) er det vigtigste
for forbrugerne ved køb af økologiske fødevarer.
• Kun få procent af danske forbrugere synes det er vigtigt at fødevaren produceres lokalt eller hos en
lille producent. Dog er det vigtigere for forbrugere, der køber økologisk.
• 15% af forbrugerne prioriterer (højere end andre vareattributter), at varen er økologisk produceret.
• 64% af forbrugerne mangler tillid til importerede økologiske produkter
• Forbrugere, der gerne vil betale mere for økologiske varer, er signifikant mindre villige til at støtte
deres nærbutik (sandsynligvis fordi denne butikstype ofte har lille udbud af økovarer).
• Generelt har forbrugere, der ikke vil betale mere for økologiske varer, signifikant større tiltro til
fødevareindustrien og fødevaresikkerheden.
• Forbrugere, der gerne vil betale mere for økologiske varer, har signifikant højere grad af miljøbevidsthed,
miljøbekymring og miljøvenlig adfærd.
• Forbrugere, der ikke vil betale mere for økologiske varer, har signifikant lavere tiltro til højt forarbejdede
økovarer og til importerede økovarer.
• Hvis en forbruger tror, at økologiske produkter er sundere eller mere miljøvenlige, er der meget
høj sandsynlighed for, at hun også er villig til at betale mere for økologiske varer
• Der er ingen signifikante forskelle mellem købere og ikke-købere af økovarer med hensyn til
• at være flov over at købe æg fra burhøns,
• hvor højt man prioriterer ernæringsværdi, friskhed, lavt fedtindhold, og om varen er let at tilberede.
For flere detaljer om faglige resultater opnået i 2001, se C1.
90