Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande
Figur 4. Købekraftskorrigeret sammenligning af personindkomstbeskatningens
progressioner i de ti nye EU-lande samt Danmark i
2003/4.
70
60
50
40
30
20
10
0
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000
70
60
50
40
30
20
10
Tjekkiet 2004 Ungarn 2004
0
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000
Estland 2004 Litauen 2003
Letland 2004 Slovakiet 2004
- 18 -
70
60
50
40
30
20
10
0
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000
70
60
50
40
30
20
10
Danmark 2004 Cypern 2003 Malta 2003
0
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000
Polen 2003 Slovenien 2003
Anm.: Figurernes 1.akse angiver individets indtægt målt i internationale dollar og figurernes
2. akse angiver individernes formelle marginale skattesats.
Kilde: International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c) samt PPPkonverteringer
fra IMF og WHO.
Indkomstgrundlaget
Samtlige nye medlemslande opererer med et meget bredt lønbegreb, der i
vid udstrækning er det samme som i den danske statsskattelov. Der er –
også som i Danmark – undtagelser med hensyn til beskatningsformen. Det
gælder først og fremmest kapitalindtægter (og –udgifter). Ingen af de nye
medlemslande har noget, der svarer til det danske kapitalindkomstbegreb.
Kapitalbeskatningen behandles i et særskilt afsnit.
Endvidere er det fælles for de nye medlemslande, at der heller ikke er noget,
der svarer til lejeværdi af egen bolig eller ejendomsværdiskat.