Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

- 97 - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen De nævnte analyser handler derimod om transformation af indenlandsk til udenlandsk indkomst, som f.eks. hvor en virksomhed med et udenlandsk datterselskab sælger varer eller tjenesteydelser meget billigt til datterselskabet. Det Økonomiske Råds Formandskabs forårsrapport 2001 indeholdt netop, i en større rapportsektion om udfordringer for det danske skattesystem, også en beregning af det sandsynlige omfang af misbrugsproblemet ved en sådan manipuleret ”transfer pricing”. DØR nåede frem til den ganske dramatiske konklusion, at skattegrundlaget (i årene 1995-97) dermed årligt skulle være blevet reduceret med 20- 40 mia. kr., og det vil svare til et skattesnyderi af godt og vel samme størrelsesorden som hele underdeklarationen til personlig indkomstbeskatning. Metoden bag tallene var bygget på et teoretisk arbejde af to økonomer, der tidligere havde søgt at opgøre omfanget af ”forkert” fastsatte transferpriser ved ud fra Nationalregnskabets poster at sammenholde en beregnet såkaldt ”indkomstskattebase” med en beregnet såkaldt ”forbrugsskattebase” for Danmark, med indbygget korrektion for ændringer i fordringer på udlandet. Tallenes effekt på den offentlige debat om skatteudnyttelse blev i øvrigt forlænget, da Danmarks Radio året efter (i september 2002) lagde dem til grund for en - selv efter DR’s nyere standarder - stærkt dramatiseret opsat TV-udsendelse under betegnelsen ”Skatteakrobaterne”. 12 Men allerede inden da – i december 2001 – havde Skatteministeriet i nærværende tidsskrift bragt en 55 sider lang artikel med en ganske skarp kritik af beregningen. Det måtte nemlig simpelthen ”konkluderes, at man ikke kan anvende DØR(2001)-metoden”, bl.a. fordi de benyttede definitioner var mangelfulde og undertiden ukorrekte, og fordi mange antagelser stred mod de erhvervsøkonomiske realiteter – kun ”en meget naiv virksomhed” ville opføre sig som antaget i metoden. Ganske vist var der næppe tvivl om, at problemet med ”forkerte” transferpriser var reelt i nogle selskabsmiljøer, men eftersom Danmark i dag har en selskabsbeskatning stort set på et gennemsnitligt europæisk niveau, ville virksomhederne ofte påføre 12 Jf. kapitel II, ”Udfordringer for skattesystemet”, specielt afsnit II.7., i det Det Økonomiske Råds Formandskab (2001), som i vidt omfang byggede på R.H. Gordon og S.B. Nielsen (1997).
Skattesnyderiet og indkomstfordelingen sig selv større skade ved brug af ”forkerte” transferpriser end svarende til skattebesparelsen, nemlig på grund af den dårligere økonomistyring, der ville følge med. I alle tilfælde i større virksomheder gjaldt det, at ejerne har ”en betydelig selvstændig værdi af, at der udarbejdes et retvisende korrekt regnskab. Det skyldes dels, at det er den eneste måde, hvorpå ejerne kan få overblik over den samlede virksomhed, dels at ejerne ønsker at sikre sig, at medarbejdere og medejere ikke misbruger deres betroede stillinger”. Efter en detailleret gennemgang af DØR’s beregningsgrundlag vurderede Skatteministeriet derpå, at man næppe præcist kan opgøre omfanget af anvendelsen af ”forkerte” transferpriser præcist, men at det beskatningsgrundlag for selskaber, der netto føres ud af Danmark, næppe overstiger 5 mia. kr. årligt. 13 I 2002 og 2003 blev kritikken mod beregningerne fra DØR fulgt op i artikler af Jan Pedersen, som bl.a. supplerede Skatteministeriets indvendinger med to andre synspunkter. Der er, for det første, argumenterer Jan Pedersen, i dansk, i EU- og i OECD-regi, foretaget en meget kraftig administrativ og lovgivningsmæssig mobilisering mod problemet med skattemæssigt betingede og ”forkerte” transferpriser, så det - viser det sig - i praksis meget lille antal sager, der rejses mod selskaber, indicerer ikke de helt store tilløb til skatteudnyttelse. For det andet fremlæger Jan Pedersen tal for problemets omfang i USA. Var DØR’s tal realistiske, skulle problemet med ”forkerte” transferpriser herefter relativt set være 5-10 gange større herhjemme end på den anden side Atlanten, hvad der i en tid præget af multinationale selskaber – ofte jo 13 Skaτ December 2001, specielt afsnittet ”Transferpriser”, side 13-68. Citatet i teksten er fra side 14. - 98 -
Page 1 and 2:
Skaτ - Skatte- og afgiftssystemern
Page 3 and 4:
Skaτ April 2004 Udgiver: Skattemin
Page 5 and 6:
Tabel-, figur- og boksfortegnelse S
Page 8 and 9:
Skatte- og afgiftssystemerne i de t
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49: Skatte- og afgiftssystemerne i de t
Page 54 and 55: Strukturen på skatteområdet - 53
Page 56 and 57: - 55 - Strukturen på skatteområde
Page 90 and 91: - 89 - Skattesnyderiet og indkomstf
Page 102 and 103: - 101 - Skattesnyderiet og indkomst
Page 112 and 113: Litteratur - 111 - Skattesnyderiet
Page 114 and 115: Statistisk Årbog, diverse årgange
Page 116 and 117: Aktuelle skattepolitiske initiative
Page 134 and 135: Litteraturliste Aktuelle skattepoli
Page 136: December 2002 - Beskatning af arbej
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?