Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

- 93 - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen bundniveau på altså omkring 3 pct. af de faktiske indkomster, er dette samlede (sorte og hvide) skattesnyd dermed blevet nedbragt til en brøkdel af niveauet i starten af århundredet. Det er naturligvis bemærkelsesværdigt for en periode, hvor skattetrykket har udviklet sig på sådan måde, at en førende skattejurist – Ole Bjørn – har kunnet sige om skatteprocenterne dengang, at de ”ligner en benådning i forhold til nutidens Danmark”. Den gennemsnitlige skatteprocent var 4 i 1903, mod omkring 45 et århundrede senere. 6 At denne præstation har været mulig, er efter alt at dømme ikke kun et resultat af den stærkt øgede gennemskuelighed i udbetalingen af indkomsterne, præget i vore dage af indtjening via løn på store private eller offentlige arbejdspladser, frem for nogle årtier i forvejen via tilværelsen som ledere eller medhjælpere i små erhvervsvirksomheder i byerhverv og landbrug tæt på naturalieøkonomien. Det stærkt mindskede skattesnyderi må samtidig ses i lyset af den århundrede igennem forbedrede lignings- og kontrolindsats på statsligt og kommunalt niveau. Det er næppe nogen overdrivelse, når Ole Bjørn om nedbringelsen af underdeklarationen til det nuværende lave niveau har skrevet, at dette er ”i sig selv en lovgivningsmæssig og kontrolmæssig bedrift” 7 Så apropos den nævnte økonomisk-historiske iagttagelse om et misforstået billede af Danmark som foregangsland, peger den mere nutidige ende af vore målingsresultater faktisk på en periode, hvor i alle tilfælde en del af det danske samfund - nemlig skatteadministrationen og skattelovgiver – synes at have gjort det ganske godt. Og det kraftige fald i omfanget af underdeklaration ved opgørelsen af personlig indkomst 1900-tallet igennem, til nu formentlig i underkanten af 3 pct. af de faktiske indkomster, betyder samtidig, at vi har fået reduceret de oprindeligt – som vi så det – ganske mærkbare effekter for størrelsen af den økonomiske vækst i landet af, om man ved opgørelsen af nationalproduktet vælger indkomststatistikken, eller statistikken på produktionsmæssig basis, som grundlag. 6 Ole Bjørn (2003), side 16. 7 Ole Bjørn (2001), side 21.
Skattesnyderiet og indkomstfordelingen Indkomstfordelingen, og underdeklarationen ved opgørelse til personlig indkomstbeskatning: Tidligere vurderinger Set over tid har spørgsmålet om, hvordan underdeklarationen påvirker indkomstfordelingen, helt overvejende været præget af en forventning om, at en hypotetisk fordelingsprofil, hvor underdeklarationen helt var fjernet, ville være (endnu) mere skæv til de velståendes fordel, end indkomststatistikken med dens skrøbeligheder aktuelt viser det. Ganske vist var nationaløkonomisk sagkyndige som f.eks. Det økonomiske Råds Formandskab (DØR) særdeles forsigtige i sagen her – DØR således i en omfattende analyse af indkomstfordelingen i 1960’erne. Der kunne, hed det her, ”være forskelle i underdeklarationsprocenten for henholdsvis højere og lavere indkomster, uden at det er muligt med sikkerhed at vurdere, i hvilken retning sådanne forskelle går”. Men den mediemæssigt langt mere pompøst lancerede, og langvarigt omtalte, Lavindkomstkommission noterede en halv snes år senere, uden at læseren blev søgt unødigt trættet med dokumentation, at meget tyder på ”at undervurderingerne af indkomsterne i skattestatistikken er skævt fordelt på en sådan måde, at det især er grupperne med de højere og højeste indkomster, som får deres indkomster undervurderet.” 8 I et par af perioderne, der rummer de få situationer, hvor man – som vi straks skal se det – faktisk kan efterprøve forventningen om mest skattesnyd hos de rige danskere, blev forventningen udtrykt særligt prægnant. Det skete, da dagbladet Politiken, i øvrigt på linje med en del andre dagblade, i 1945 mente om skattesnyderiet under den netop overståede Besættelsestid, at det nok især var ”Krigsvelhavere, der har gemt Formuer hen”, og da det i et større historisk værk om byen Århus i anden halvdel af 1900-tallet hed, at skattesnyderi er ”de højere sociale lags kriminalitet.” 9 Da en del af forventningen, som vi nu vil se lidt grundigere på, om at de velstående danskere snyder mere end gennemsnittet, jo kunne være opstået gennem andre former for skatteudnyttelse end lige netop snyd ved opgørelsen af personlig indkomst, udvider vi et øjeblik sigtet med gennemgan- 8 Lavindkomstkommissionen (1979), side 44, og Det økonomiske Råds Formandskab (1967), side 15. 9 Politiken 15. maj 1945, og Maibrit Bager (1995), jf. litteraturlisten. - 94 -
Page 1 and 2:
Skaτ - Skatte- og afgiftssystemern
Page 3 and 4:
Skaτ April 2004 Udgiver: Skattemin
Page 5 and 6:
Tabel-, figur- og boksfortegnelse S
Page 8 and 9:
Skatte- og afgiftssystemerne i de t
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45: Skatte- og afgiftssystemerne i de t
Page 54 and 55: Strukturen på skatteområdet - 53
Page 56 and 57: - 55 - Strukturen på skatteområde
Page 90 and 91: - 89 - Skattesnyderiet og indkomstf
Page 102 and 103: - 101 - Skattesnyderiet og indkomst
Page 112 and 113: Litteratur - 111 - Skattesnyderiet
Page 114 and 115: Statistisk Årbog, diverse årgange
Page 116 and 117: Aktuelle skattepolitiske initiative
Page 134 and 135: Litteraturliste Aktuelle skattepoli
Page 136: December 2002 - Beskatning af arbej
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?