By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

10 erfaringer siger, at de originale materialer og elementer ikke fejler en pind, ja tvært imod er i en langt bedre kvalitet end de nye, der erstatter dem, og at udskiftningen derfor skyldes uvidenhed og direkte forkert bedømmelse. I dag er den største trussel mod en lødig bevarelse af vores bygningskultur i virkeligheden alt for mange penge hos ejerne og manglende forståelse for husenes særlige materialer og karakter hos tidens rådgivere, håndværkere, livsstilsblade og såkaldte boligprogrammer. Hvad har vi af argumenter? At argumentere for dette over for husejere, der enten står lige for eller lige har foretaget den helt store ”renovering” af deres ældre hus, er ikke særlig let, hvad mange læsere af dette blad sandsynligvis har prøvet. Først prøver vi de æstetiske og arkitektoniske argumenter. Indgrebene er grimme og passer ikke til husets arkitektur. Dette bringer os imidlertid kun ud på tynd, tynd is. For smag og æstetik er som bekendt ikke entydige begreber, og hvem siger at ”vores” smag er bedre og rigtigere end byggemarkedets, håndværkernes eller husejerens selv? Ja jeg tror sågar at selv blandt arkitekter er vi, der mener at nye termovinduer med tynde, pålimede sprosser uden på glasset både er grimme og dårlig arkitektur, i mindretal. Og ni ud af ti arkitekter river da gladelig skillevægge ud og skifter døre og vinduer i ældre huse – eller tyndpudser facaden med en ”frisk” farve, fordi de simpelthen synes huset bliver pænere af det. Hvem har så ret? Dernæst kan vi hævde at indgrebene ødelægger det gamle hus’ ”autenticitet”. Men her er vi efter min mening ude på endnu tyndere is. For hvad så med forsatsvinduerne, som vi gerne vil have, hvad med de afhøvlede gulve, der fra starten var ferniserede og mørke og hvad med centralvarme, stikkontakter, køkkener og badeværelser? Skal disse uautentiske ting så fjernes? Hvor sætter man grænsen? Mit eget lille bindingsværkshus på Fyn fra 1736 er udvidet med seks fag mod øst i 1797, med et udskud mod haven i 1820, med to højloftede ”fine” stuer mod vest i 1840, med fire fag stald mod øst i 1870 og to mere i 1890, og i 1910 er der isat en havedør ud til haven. Hvis jeg kunne finde på at bygger mere til eller sætte flere nye døre i dette hus, er dette så uautentisk og dermed forkert? Og hvis det er det, bør jeg så fjerne alle de ”uautentiske” tilbygninger? Vi kan da også konstatere, ved at kikke os rundt overalt, at disse to argumenter, de æstetisk/arkitektoniske og det med autenticiteten, ikke ”bider” på flertallet af husejerne. De har alt, alt for ringe styrke og gennemslagskraft. Derudover hører vi også: at det er så dyrt at bevare og istandsætte, frem for at skifte alt ud, at moderne komfort og varmeregningen fordrer termovinduer i stedet for de gamle, utætte, og så findes der jo slet ikke håndværkere, der kan udføre tingene på den ”gamle” måde, og hvis de findes, er de meget dyre. Alle tre fordomme er helt for- Mit i høj grad uautentiske hus i Viby på Fyn, der er bygget om og til utallige gange, men alligevel har bevaret en betagende helhed og autenticitet. Men er de ændringer, jeg foretager ødelæggende for autenticiteten? kerte, ja det diametralt modsatte er faktisk tilfældet, hvilket jeg imidlertid vil lade ligge her, da man kan læse udførligt om dette i min bog ”Huse med sjæl”. Det mærkelige er, at de fleste argumenter mod en nænsom bevaring, også de tre ovennævnte, handler om økonomi. Når det kommer til stykket, kan vi dagligt konstatere, at det bestemt ikke er penge, der mangler, når
hus efter hus i dag bygges voldsomt om, nyindrettes på kryds og tværs eller udvides. Derfor er det helt afgjort på det tekniske og økonomiske plan, man efter min mening har de stærkeste argumenter for en mere nænsom og mere kvalificeret bevaring af vores bygningskultur – det, der trods alt er tilbage. Men det kræver viden, dokumenteret viden og masser og undersøgelser. Derfor skal vi, der ønsker at bevare og forbedre dansk bygningskultur, styrke tre områder indenfor bygningsbevaringen i de kommende år: 1. Byggeteknisk forskning og tekniske anvisninger Vi skal for det første gennemføre en øget teknisk forskning, der kan dokumentere, at de materialer og løsninger, vi anbefaler, ikke kun er arkitektonisk korrekte og pæne, men også de mest holdbare og økonomiske. Vi skal kende både de tekniske fordele og ulemper for huset og de økonomiske fordele og ulemper for ejeren i forhold til moderne materialer og metoder. Det er bl.a. hvad undertegnede og Raadvad-Centeret netop har arbejdet med i årevis. Vi har bl.a. bevist at gamle, originale vinduer med forsatsvinduer isolerer 30-70 % bedre end tilsvarende termovinduer af træ, plast eller træ-alu, samt at de også er totaløkonomisk billigere, har mindre vedligeholdelsesomkostninger, dæmper lyden bedre og belaster miljøet mindre. Dette er ikke længere noget man kan mene, tro eller lade være med. Det er 100% bevist, teknisk og videnskabeligt. Ligeså ved vi at kalkning, trætjære, linoliemaling er overfladebehandlinger, der både styrker den bund, de påføres, men også har bedre tekniske egenskaber overfor fugt, vedligeholdelse og holdbarhed i forhold til f.eks. plastikmaling. Vi har bevist at smedejern, der essesmedes ud holder langt bedre overfor rust og tæring, end valset stål. Jeg synes det er meget bekymrende, at dette vigtige område for bevaringen at vores bygningskultur, forskningen i og dokumentationen af de materialer og metoder, vi anbefaler, ved den sidste ”omstrukturering” indenfor området, jeg tænker her bl.a. på forsøget på at nedlægge Raadvad-Centeret, nu er mere eller mindre overladt til det private initiativ og markedskræfterne. Jeg synes også det er meget ”tidstypisk” for at sige det mildt, at styrelser, uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre sidder med på en gratis ”fribillet” til disse vigtige resultater for bygningsbevaringen, som man naturligvis frit ønsker benytte, men ikke agter at betale til fremskaffelsen af. Nu hvor ekspertisen og det faglige miljø igen er blevet samlet i Center for Bygningsbevaring i Raadvad, vil én af hovedaktiviteterne blive en videreførelse af vores hidtidige forskning, bl.a. ved at udgive en række nye Tekniske Anvisninger med den nyeste, forskningsbaserede viden. 2. Bevaringsetiske principper For det andet skal vi formulere et sæt overordnede, enkle, klare og logiske bygningsbevaringsprincipper for ældre huse, som alle kan forstå, se rimeligheden af og derfor ønsker at benytte. Raadvad-Centeret og Center for Bygningsbevaring i Raadvad har i årevis haft nedenstående fem punkter som det bevaringsetiske grundlag for vores rådgivning, undervisning, anvisninger og publikationer – bl.a. så ”kunderne” på forhånd ved, hvad det er for holdninger og bevaringsprincipper, de ”køber” i Centeret. Det har længe undret mig, at eksempelvis By og Land, men i og for sig også diverse styrelser og myndigheder, ejerorganisationer, plus for den sags skyld udførende tegnestuer eller håndværksfirmaer, ikke har et klart formuleret bevaringsetisk grundlag for deres holdning til, hvordan man konkret vil bevare dansk bygningskultur, så man kan læse, hvad de pågældende står for og lægger vægt på i deres bevaringsarbejde. Der findes jo mange ”fordomme” om, hvad man må og ikke må på eksempelvis fredede bygninger, både hos ejerne, håndværkerne og rådgiverne. Med et sæt nedskrevne bevaringsetiske principper kunne der undgås meget ”pengespild” til forslag, der går i en forkert retning. Man kan ikke skyde sig ind under, at hvis bare man vedligeholder huset løbende, er alt godt. Alle huse har løbende behov for mere eller mindre radikale ændringer. Her kan principperne for ”Nænsom Bygningsbevaring” med fordel benyttes. Ordet ”restaurering” er bevidst undgået i teksten, bl.a. fordi vi i Center for Bygningsbevaring gerne vil have de ejere af ”almindelige” ældre købstadshuse eller landhuse, der ikke ser deres hus som et decideret ”restaureringsobjekt”, i tale. Ingen husejere ønsker at ødelægge deres hus’ bevaringsværdier ”af ond vilje”. Det sker fordi de bliver 11
Page 1 and 2: 67 JUNI 2005 LANDSFORENINGEN FOR BY
Page 3 and 4: FREDNINGSPOLITIK Af Torben Lindegaa
Page 5 and 6: DE VON LANGENSKE AFDELINGSSTEN I N
Page 7 and 8: med Jørgen Borgholt fra Værløse
Page 9: NÆNSOM BYGNINGSBEVARING OG RETABLE
Page 13 and 14: pelvis også den nødvendige retabl
Page 15 and 16: ser man dyrehuder der i oldtiden ha
Page 17 and 18: givetvis vore hjemlige skurbrugerne
Page 19 and 20: Foran Indkøberen. Særligt om åbe
Page 21 and 22: Særligt om kunst og kultur Christi
Page 23 and 24: de mindre borgerhuse langs siderne.
Page 25 and 26: KORT NYT FRA KULTURARVSSTYRELSEN Af
Page 27 and 28: med de fredede bygninger, men ikke
Page 29 and 30: dato, således at det er muligt at
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?