By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 RAADVAD-CENTERETS OG CENTER FOR BYGNINGS- BEVARINGS PRINCIPPER FOR NÆNSOM BYGNINGSBEVARING NÆNSOMHED OG RESPEKT Gør så lidt som muligt. Man skal først og fremmest bevare og beskytte bygningens oprindelige og originale dele, bl.a. ved at gå så nænsomt som muligt til værks overfor bygningen. Man bør altid foretrække reparation frem for udskiftning. Nye elementer skal om muligt kunne fjernes igen. BEVAR SLID OG PATINA Gamle huse må godt se gamle ud. Man bør skelne mellem naturlig nedbrydning, slid og patina og forceret nedbrydning, skader og nedslidning. Der bør altid foregå en dyb faglig, men helt uvildig vurdering af materialernes tilstand og istandsættelsesbehov. Materialernes naturlige vedligeholdelsessignaler må ikke misforstås som”udskiftningssignaler”, som det ofte sker. BRUG DE TRADITIONELLE MATERIALER, KONSTRUKTIONER OG HÅNDVÆRKSMETODER Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse skal som hovedregel ske med de samme slags byggematerialer og håndværksmetoder, som bygningen blev opført med. De spiller bedst sammen med de eksisterende materialer og dernæst repræsenterer de meget lange erfaringer. Sammenspillet mellem materialerne, den konstruktion, de indgår i og måden, arbejdet udføres på er meget vigtigt ved ældre bygninger. FORETRÆK KVALITET FREM FOR KORTSIGTET ØKONOMI Gør det rigtigt – fra starten. Vedligeholdelse og istandsættelse bør altid udføres på den mest optimale måde og af de dygtigste fagfolk med størst mulig erfaring og kompetence på området, bl.a. i at arbejde struktureret, effektivt og kvalitativt. SKAB ARKITEKTONISK HELHED Indgrebene skal skabe en arkitektonisk helhed – både i detaljen og totalt. forkert påvirket, eller rådgivet – rent holdningsmæssigt og teknisk – overfor de selv samme bevaringsværdier. Derfor er nogle klart formulerede, overordnede bevaringsetiske holdninger, kombineret med uigendrivelige tekniske fakta, efter min mening meget vigtige for bygningsbevaringssagen. Det er eksempelvis langt bedre og mere effektivt end lovgivning. Bl.a. fordi de mennesker, der har forstået budskabet, og selv kan se det fornuftige i disse holdninger, selv ønsker at bevare mest muligt i huset, af egen fri vilje – ganske automatisk. Ordet nænsom og nænsomhed er tilsvarende bevidst valgt, som et begreb, de fleste husejere kan identificere sig med. I min bog ”Huse med sjæl” forsøger jeg at forklare dette ved at ”menneskeliggøre” huset. For dybest set handler Nænsom Bygningsbevaring om at: Forstå huset bl.a. årsager til og grader af naturlig forvitring og skader. Lade huset fortælle gennem historiske og byggetekniske iagttagelser og undersøgelser. Tage huset med på råd ved at bevare dets særlige karaktertræk og identitet. Forstærke husets arkitektoniske kvaliteter gennem bevaringsmæssige forbedringer. Passe godt på huset gennem en løbende, planlagt og systematisk vedligeholdelse, der bl.a. skrives ned og fotodokumenteres. Hvis man forstår sit hus, og hvis man efterfølgende tager huset med på råd, så vil man finde, komme til at holde af og ikke mindst begynde at værne om ”husets sjæl” – som nok det vigtigste begreb, bygningsbevaringen handler om. Det er efter min mening det ultimative mål. Man kan også kalde det husets ”karakter”, ”bevaringsværdier”, ”egenart”, ”væsen”, ”identitet”, eller ligefrem ”arkitektur”, det må man afgøre med sig selv, men jeg synes ”sjæl” dækker det, jeg mener, meget godt. Faktisk svarer dette begreb ganske smukt til et udtryk fra antikken for det samme, nemlig Genius Loci. Det var de gamle romeres betegnelse for den skytsånd eller skytsengel, som et hvert hus har, og som man kan tilbede og anråbe om beskyttelse (af huset) fra. Jeg foretrækker dog stadig ”husets sjæl”, frem for en ”skytsånd”, som med dette særlige kommissorium let kunne frygtes at gå ind for at bruge sortglaserede tagsten eller eternit i stedet for et skrøbeligt stråtag. Begrebet ”husets sjæl” er ikke ”elastik i metermål” ligesom begreberne pænt eller grimt eller autenticitet. Det dækker eksem-
pelvis også den nødvendige retablering eller bevaringsmæssige forbedring af ødelagte, ældre huse, som der i høj grad er behov for og ønsker om lige nu. 3. Hjælp til husejerne For det tredje skal vi tilbyde ejerne af ældre huse konkret hjælp til at følge vores ovennævntebygningsbevaringsprincipper og dokumenterede tekniske anvisninger. Dette skal ske gennem formidling på internettet, gennem bøger, publikationer, kurser og seminarer samt ikke mindst gennem konkret, uvildig rådgivning på stedet. Det kan ikke nytte noget at selv om husejerne er blevet overbevist om at vores principper og konkrete råd er de rigtige, så går processen i stå, fordi den første håndværker, materialeleverandør eller hvem som helst man møder påstår, at det ikke kan lade sig gøre og hellere skal laves på en anden måde. Derfor må vi stille uvildig hjælp til rådighed, helt ud i det yderste led af processen. Dette var baggrunden for etableringen af Raadvad-Centerets Viden-Portal på internettet så tidligt som i 1996, for udgivelsen af Centerets Tekniske Anvisninger, hæfter og bøger, for etableringen af en Firma- Database og en Materiale-Database m.m. på internettet, for etableringen af Raadvads Bygningssyn og for de mange efteruddannelseskurser for håndværkere og arkitekter, som Centeret har afholdt gennem årene. Der er ingen tvivl om at alt dette allerede har haft en vis effekt. Center for Bygningsbevaring har efter retableringen i Raadvad, bl.a. med undertegnede, Anne Lindegaard, Thomas Kampmann og Hans Jørgen Hansen som medarbejdere, igen lanceret disse ydelser i en udvidet og forbedret form. Man kan læse nærmere om vores bygningsrådgivning, vores kurser og seminarer og vores tekniske anvisninger og publikationer på vores hjemmeside www.bygningsbevaring.dk Da vores navne beklageligvis også optræder på andres hjemmesider, er det vigtigt at man søger og finder vores nyreviderede materialer på vores egen hjemmeside eller ved henvendelse til Center for Bygningsbevaring i Raadvad på telefon 45 96 99 90. Vi bor som nævnt igen i vores ”gamle” lokaler i Raadvad. Har vi disse tre elementer til vores rådighed, et forståeligt og klart formuleret bevaringskodex, en videnskabelig forskning og dokumentation, der I første halvår af 2005 udbyder Center for Bygningsbevaring omkring 25 kurser for håndværkere, rådgivere og private omhandlende alt fra vinduesistandsættelse, restaurering af murværk og facader, restaurering af interiører, istandsættelse af bindingsværk, maling med traditionelle malingstyper, restaureringsholdninger samt marmorino og stuccolustro m.m. Se nærmere på www.bygningsbevaring.dk. Forsiden på kursusfolderen om ”Maling med traditionellemalingstyper”. underbygger dette samt en række konkrete serviceydelser til husejerne, bl.a. bøger, publikationer, en videndatabase på internettet, kurser, seminarer og arrangementer – samt ikke mindst mulighed for uvildig rådgivning på stedet – vil vores måde at bevare ældre huse på snart komme i højsædet overalt. Husejerne vil som tidligere nævnt helst gerne gøre det rigtige, og hvem vil ikke også gerne spare penge. Snart vil der også brede sig en ’trend’ på ældre huse, hvor man ønsker at fjerne de grimme termovinduer igen, fjerne plastikmalingen, eternittaget med det voldsomme udhæng, kæmpekvistene, gavlbalkonerne og 70’erskorstenen – og retablere det oprindelige udseende igen. Vores næste store opgave bliver at hjælpe husejerne med dette. 13
Page 1 and 2: 67 JUNI 2005 LANDSFORENINGEN FOR BY
Page 3 and 4: FREDNINGSPOLITIK Af Torben Lindegaa
Page 5 and 6: DE VON LANGENSKE AFDELINGSSTEN I N
Page 7 and 8: med Jørgen Borgholt fra Værløse
Page 9 and 10: NÆNSOM BYGNINGSBEVARING OG RETABLE
Page 11: hus efter hus i dag bygges voldsomt
Page 15 and 16: ser man dyrehuder der i oldtiden ha
Page 17 and 18: givetvis vore hjemlige skurbrugerne
Page 19 and 20: Foran Indkøberen. Særligt om åbe
Page 21 and 22: Særligt om kunst og kultur Christi
Page 23 and 24: de mindre borgerhuse langs siderne.
Page 25 and 26: KORT NYT FRA KULTURARVSSTYRELSEN Af
Page 27 and 28: med de fredede bygninger, men ikke
Page 29 and 30: dato, således at det er muligt at
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?