By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

22 VOR FRUE KIRKEPLADS I KALUNDBORG Af landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen Foto: Bent Falk. Fra Vor Frue kirke opleves parterret som en meget væsentlig del af Højbyen. Kirken og den ældste del af Kalundborg by udgør et enestående kulturmiljø. Hvad er det Kalundborg har, som ikke findes i nogen anden by i <strong>Danmark</strong>? Svaret er naturligvis den femtårnede kirke og Højbyen. Men byen har også noget andet – noget ganske særligt. Et grønt parterre. På en svagt skrånende grusflade foran breder der sig et grønt tæppe af lave stedsegrønne hække, der er klippet i et præcist og regelmæssigt mønster. Hækkene er plantet i kvadrater der hver måler 4,5 x 4,5 m. Kvadraterne er ordnet i rækker, der griber ind i hinanden og danner kæder med ét kvadrat i den første række, to i den anden, tre i den tredje o.s.v. Hele pladsen er fyldt ud af dette Havearkitekten, professor C.Th. Sørensens tegning fra 1952 til parterret ved Vor Frue. mønster, en gennemtænkt komposition til den kileformede plads, og overalt fra pladsen kan kirken opleves hen over denne grønne flade. Hækkene er stedsegrøn liguster og berberis, en såkaldt ”armeret hækplantning”, hvor berberis stiver ligusteren af. Den oprindelige byplan for Højbyen antages at have været en helhed med en kirke og to borge. Adelgade blev den nye bys hovedstrøg og strakte sig over banken mellem de to borge i øst og vest. Middelalderbyens gadenet var betinget af stedets naturgivne forhold og byens formål. Foran den femtårnede kirke opstod en kileformet torveplads med randbebyggelse på de tre sider. Middelalderbyens struktur præger Højbyen markant den dag i dag, og den kileformede plads ligger stadig foran kirken, svagt skrånende og med lave huse på de to sider. Pladsen var i mange år dækket af græs, et par rosenbede og med et mindesmærke for politikeren Ove Rode. Den trængte alvorligt til et løft, og havearkitekten, professor C. Th. Sørensen udarbejdede i 1952 et forslag til omlægning af pladsen. Karakteristisk for C. Th. Sørensen, en af det 20. århundredes største danske havearkitekter, fik pladsen netop en udformning, der tog udgangspunkt i stedets egne forudsætninger. Pladsens geometriske planløsning var et moderne svar på de fem ottekantede kirketårne, og de grønne kvadraters størrelse stemte godt overens med proportionerne på
de mindre borgerhuse langs siderne. Tilsammen danner den middelalderlige kirke, de gamle huse og C. Th. Sørensens parterre et enestående bevaringsværdigt kulturmiljø. 22 år efter parterrets anlægning skrev C. Th. Sørensen om parterret i ”Jul i Kalundborg 1975” blandt andet: ”Som sagt er det mig en stor glæde at se til stedet, når jeg kommer til Kalundborg. Er der noget, som jeg kunne tænke mig ændret? Ikke i formen i selve parterret, jeg håber meget, det må kunne bevares; men der er to ting, som måske ville gøre stedet rigere. Mønsteret er således, at der mod Adelgade er 7 små gruspladser på 3 x 4 m, hvor pæne bænke kunne få plads. I hver mønsterkæde er ganske små gruspladser, hvor det kunne være ”sødt”, at nogle løgvækster kom frem sommeren igennem, højst 7 løg i hver udsparing, endelig ikke en kompakt blomsterbuket. Der kan være tale om tulipaner, kejserkroner og liljer, således at der er blomster fra april til oktober.” Ja, tænk, om det måtte blive sådan! Virkeligheden er desværre en anden, og der er slet ingen blomster, men parterret er endnu intakt. Det er ganske vist meget forvokset, i tidens løb er det blevet tildelt enkelte fremmedelementer i form af skulpturer, og kvarterets biler vil sikkert også gerne være tættere på den unikke plads eller bare have en lille bid! Det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvad der kan ske. Kirken og husene i Højbyen er fredet, men parterret, den mest sårbare del af Højbyen og noget af det 20. århundredes bedste, danske havekunst, er ikke fredet eller sikret for eftertiden. Omkring 1864 havde Vor Frue kirke mistet det midterste tårn. 1898 blev husene foran kirken revet ned. På kirkepladsen skimtes en af byens mange brønde, som alle er væk i dag. Gamle postkort fortæller os om krkepladsens historie. Her ses pladsen med brolægning. Postkort ca. 1932 viser kirkepladsen med græs og rosenbede. I 1975, da parterret var 23 år gammelt, havde det endnu sin oprindelige form og størrelse i god behold. Siden er det vokset til den dobbelte højde! 23
Page 1 and 2: 67 JUNI 2005 LANDSFORENINGEN FOR BY
Page 3 and 4: FREDNINGSPOLITIK Af Torben Lindegaa
Page 5 and 6: DE VON LANGENSKE AFDELINGSSTEN I N
Page 7 and 8: med Jørgen Borgholt fra Værløse
Page 9 and 10: NÆNSOM BYGNINGSBEVARING OG RETABLE
Page 11 and 12: hus efter hus i dag bygges voldsomt
Page 13 and 14: pelvis også den nødvendige retabl
Page 15 and 16: ser man dyrehuder der i oldtiden ha
Page 17 and 18: givetvis vore hjemlige skurbrugerne
Page 19 and 20: Foran Indkøberen. Særligt om åbe
Page 21: Særligt om kunst og kultur Christi
Page 25 and 26: KORT NYT FRA KULTURARVSSTYRELSEN Af
Page 27 and 28: med de fredede bygninger, men ikke
Page 29 and 30: dato, således at det er muligt at
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?