By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

20 Preben Smed og bike ved Smedien. helhedsplanens væsentlige punkter, vil Christiania dø, og København vil miste en social sikkerhedsventil, og vi naboer vil miste en grøn oase... Det meget nybyggeri med P-pladser og genopretningen af fortidsmindet, vil berøve den dens nuværende usædvanlige oplevelsesværdi, der består i samspillet mellem voldene, vandet christianiaarkitekturen og de gamle bygninger. Alle besøgende har allerede nu mulighed for at gå på og ved voldanlægget, så i den henseende er der intet nyt i regeringens udspil. Vi savner respekt for Christianiakulturen i regeringens udspil. (Julius Lund, nabo til Christiania). Særligt om "branding" Som "brand" betragtet er Christiania måske endda det mest danske vi har. På niveau med Danish Design, Kongehuset og Lego... Der har næppe været hverken managementguruer eller reklamebureauer med omkring bordet, da Christiania blev født. Men der er ingen tvivl om, at grundlæggerne af Christiania kunne lære os alle meget... Christiania har det hele. En vision om et bedre samfund. En mission om at være et fristed for dem, som ikke passer ind i det omgivende samfund. Og et sæt af grundlæggende humanistiske værdier... Christiania har gennemført det tætteste vi kommer økonomisk demokrati længe før nogen havde opfundet begrebet. Og som socialt eksperiment har fristaden vist en evne til at socialisere mennesker uden at berøve dem ethvert socialt initiativ. Den liberale grundtanke trives faktisk bedre på Christiania end nogen andre steder... Det er nemt nok at rive ned. At kræve tilpasning og normalisering. Det er straks sværere at turde springe ud af normaliteten. Tænke det utænkelige. Sige det uudsigelige. Turde noget andet end den slagne vej. Men det er sjovt nok dansk erhvervslivs evne til at tænke anderledes, der er vores væsentligste konkurrenceparameter... måske kan brandet Danmark – vores nationale egenart – bedst defineres som Christiania. Det vil uden tvivl være væsentligt sværere at sælge Danmark generelt, hvis vi slår en så væsentlig del af vore egenart ihjel. Dybest set er det svært at få øje på en mere afgørende forskel på Danmark og de andre nordiske lande end Christiania... (Frederik Preisler, reklamefirmaet Propaganda Mc Cann). Særligt om utopier De vide rammer, som er betingelsen for at kunne afprøve en praktiseret utopi på Christiania kan have mange faconer. Afgørende er, at beboerne er enige i udform ningen... (Allan de Waal, arkitekt). Særligt om usædvanlige boligområders kvaliteter Der er behov for flere – ikke færre – usædvanlige boligområder, hvor de mennesker, der ikke kan fungere i mere almindelige boligområder, kan få et fristed til at leve på egne sære præmisser... Hvis myndighederne ønsker at "normalisere" disse områder, må det gøres i en liberal ånd. Dvs. nuanceret og fleksibelt med respekt for områdernes særpræg og kvaliteter... Usædvanlige boligområder fungerer som boligmarkedets sikkerhedsventil. Sådan nogle skal man som bekendt passe på med; skrues de for hårdt i, giver det eksplosioner. Usædvanlige boligområder er et plus for hele samfundet, for de får os andre til enten at gyse og elske vores egen normale bolig højt eller til at drømme om friere forhold og måske realisere drømmen, sådan som de 25-30.000 mere upåagtede, men i en vis forstand christianitterlignende beboelser i kolonihave- og sommerhuse, at undersøgelser af andre usædvanlige boligområder viser. Når der er blevet indført individuel ejendomsret i forbindelse med en "normalisering", hvor kommunerne anerkender den de facto bosætning, som har eksisteret i mange år, så er resultatet det samme hver gang: Ved de efterfølgende ejerskifter stiger prisen på de enkelte boliger, og gradvist forsvinder de oprindelige, fattige og/eller skæve beboere. Hvis Christiania skal bevares som et usædvanligt boligområde, så er det afgørende at opretholde en eller anden form for kollektiv ejendomsret. Det behøver ikke at være præcis den nuværende form, der kunne også tænkes andre varianter af kollektiv ejendomsret f.eks. en eller anden form for lejeboliger. (Hans Kristensen, vicedirektør By og Byg).
Særligt om kunst og kultur Christiania har... altid været omdrejningspunkt og opholdssted for tilblivelsen af en masse kunst, håndværk og musik. De hjemløses jul er et arrangement, der vidner om social forståelse og nærvær. Det finder man ikke så mange steder... Christiania er et af de bedst bevarede kulturmonumenter fra sin tid. At fjerne det og gøre det til en tilpasset del af opera- og skolemiljøet på Holmen ville måske være på sin plads, så de mange studerende derude ikke skal få visionære ideer eller ryge sig en joint for at blive inspireret. De mange tusindvis af turister vidner om den betydning og gennemslagskraft, som Christiania har som kulturfænomen i at eksperimentere, arbejde sammen på fælles resultater og ikke mindst dumme sig. Det er en nødvendig og vigtig udvikling for al skabelse. Derfor udgør Christianias kollektive grundlag et afgørende fundament. En kapitalisering af Christiania vil gøre "kunsten" mere kommerciel, mondæn og ufarlig à la "Den Gamle By" i Århus. Hvis det er det man ønsker... Christiania har skabt sit helt eget kunstmiljø og lige præcis dét kollektive miljø, der er med til at finde ny sider i kunstens udtryksformer og gøre ny opdagelser. (Lars H.U.G., musiker og billedkunstner). Særligt om boliger for socialt udsatte Boligen også for de udstødte og for alle dem, der bare er anderledes, er det sted, hvor man skaber sit hjem. Og man kan kun rigtigt finde sig hjemme i en bolig, der er i overensstemmelse med det, man selv repræsenterer. Det har jeg lært mig i de mange år, hvor jeg har beskæftiget mig med de mennesker, der er sat udenfor det almindelige samfundsliv... At leve et anderledes liv, som vi bør acceptere, at nogle frivilligt eller af nød gør, kræver i det normalitetsoptagede samfund, at de, der er anderledes, selv får mulighed for at skabe det, sådan som det er gjort mange steder rundt omkring, heriblandt på Christiania. (Preben Brandt, dr.med., formand for Rådet for Socialt udsatte). Konklusionen må være, at der er brug for i samarbejde med Christiania at finde løsninger, som både tilgodeser Christianias beboere og det omgivende samfund. Foran mig ligger også et tungtvejende udsagn fra lægen Knud Josefsen. Han klæder myterne af og redegør for huslejeforholdene, som de er. Drager paralleller til andelsboligforeningers funktion. Påpeger myndighedernes/forsvarsministeriets medansvar for de skete byggerier og nævner flere oplagt positive sider ved Christiania, herunder at el, vand og kloak... og veje af christianitterne er videreudviklet til en helt tidssvarende standard. Sammenholdt med de mere overordnede synspunkter, som af byteoretikere er fremført som krav til storbyer, må man undre sig over den manglende forståelse for betydningen af Christianias fortsatte eksistens. Udviklingseksperten Richard Florida citeres i disse år som en gennemtrængende formidler af synspunkter, der påviser en klar sammenhæng mellem "høj vækst og tolerance overfor minoriteter". Ifølge ham er "væksten i højtudviklede videnssamfund afhængig af tre faktorer: talent, tolerance og teknologi". De kreative talenter ønsker ofte at bo der, hvor der er mest farverigt og forskelligt og kulturen åbensindet. Med Christianias tidlige gennemførelse af Internet, bredbåndforbindelse og avancerede IT-konstruktioner er der grund til at spørge, om ikke hele byen kunne lære meget af Christianias eksempel. Når man derefter slår op i Københavns kommunes strategiplan 2004, er det med største fortrøstning, man læser, at "målet er, at København fortsat skal udvikle sig som en mangfoldig storby med livskvalitet, plads og muligheder for alle, uanset social, kulturel og etnisk baggrund", at "det er variationen i bybilledet, kvarterernes forskellige særpræg og borgernes forskellige levevis, som gør København til en mangfoldig by", og at "København ikke mindst er kendt for Christiania med dets helt egen mangfoldighed". Dette afsnit "Mangfoldighed" er oven i købet illustreret med et luftfotografi af Christiania med en tekst, der beskriver Christiania som et område i byen, der er med til at give København et image, som en kreativ og rummelig by. Det er en kvalitet, at København har nogle usædvanlige byområder, men det kræver gensidig tolerance. Der er anledning til en diskussion af, hvordan disse kvaliteter styrkes og fornys. Og der er behov for støtte til oprettelse af en fond som kan gøre Christiania stærk nok til at fortsætte sit eget liv. Meld jer ind i “Foreningen til forberedelse af Christianiafonden”,www.christianiafonden.dk og bidrag på denne og andre måder til at frikøbe fristaden. Ødelægger man Christiania, ødelægger man byen. 21
Page 1 and 2: 67 JUNI 2005 LANDSFORENINGEN FOR BY
Page 3 and 4: FREDNINGSPOLITIK Af Torben Lindegaa
Page 5 and 6: DE VON LANGENSKE AFDELINGSSTEN I N
Page 7 and 8: med Jørgen Borgholt fra Værløse
Page 9 and 10: NÆNSOM BYGNINGSBEVARING OG RETABLE
Page 11 and 12: hus efter hus i dag bygges voldsomt
Page 13 and 14: pelvis også den nødvendige retabl
Page 15 and 16: ser man dyrehuder der i oldtiden ha
Page 17 and 18: givetvis vore hjemlige skurbrugerne
Page 19: Foran Indkøberen. Særligt om åbe
Page 23 and 24: de mindre borgerhuse langs siderne.
Page 25 and 26: KORT NYT FRA KULTURARVSSTYRELSEN Af
Page 27 and 28: med de fredede bygninger, men ikke
Page 29 and 30: dato, således at det er muligt at
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Juni 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?