Samlet rapport - offentlig ledelse i den ny økonomi ...

Recommendations

Info

Endvidere peges der på, at ”60 pct. af de medarbejdere vi har nu vil fortsat være ansat i år 2010. Det betyder, at vi på den ene side skal kunne tiltrække nye medarbejdere med nye holdninger/ønsker, samtidig med at vi skal være en god arbejdsplads for de allerede ansatte. Spørgsmålet er om personalepolitikken i stigende grad vil blive "flerkulturel"”. Sammenfatning. Ændringerne i befolkningens alderssammensætning rammer den offentlige sektor dobbelt hårdt. I den kommende årrække vil: • væksten i antallet af gamle mennesker og børn - som er storkunder i den offentlige sektor - øge efterspørgslen efter offentlige ydelser • de krævende 68’ere rykke op i pensionisternes rækker og presser på for at få kvalitetsforbedringer på ældreområdet • antallet af offentlig ansatte blive reduceret, fordi den offentlige sektor - på grund af de små ungdomsårgange og konkurrencen med private virksomheder - ikke vil kunne fylde alle hullerne ud efter de medarbejdere, der går på pension • de nye generationer, som rykker ind på arbejdsmarkedet, vil stille nye og skærpede krav til arbejdsvilkårene og ledelsen i den offentlige sektor. 2.3 Et bæredygtigt velfærdssamfund? Det danske velfærdssamfund bygger på en kollektiv finansiering af en lang række offentlige velfærdsydelser, som skal give lige muligheder for alle og sikre de svage. Den ny økonomi rokker sammen med den demografiske udvikling ved velfærdssamfundets fundament. Alle tre grundpiller i vores velfærdsmodel er i bevægelse: Finansieringen, udbuddet af velfærdsydelser og værdierne. Kollektiv finansiering. Debattørerne i alle 7 grupper lægger stor vægt på de finansieringsproblemer, som den globale konkurrence kombineret med den demografiske udvikling giver. En statslig leder kridter banen op: ”En af de tre største udfordringer for den offentlige sektor er at finansiere sine aktiviteter. Skattetrykket kan ikke øges, skattebasen kan ikke udvides nævneværdigt, og hele den danske finansieringsform er i disharmoni med den (EU) økonomi, som vi i stigende omfang er en integreret del af. Også den ny økonomi, e-handel mv., truer den danske finansieringsmodel.” En landspolitiker tilføjer, ”I det kommende tiår skal den offentlige sektor ved hjælp af færre hænder og hoveder kunne tilbyde borgere og virksomheder endnu bedre og mere fleksibel service.” 21
En af de kommunale direktører peger på koblingen mellem finansieringen, og de værdier velfærdssamfundet bygger på: ”det danske finansieringssystem vil komme under stigende pres - harmonisering af skatter og afgifter. Dette vil lægge et pres for muligheder for tilkøb af ydelser, men det indebærer omvendt en risiko for, at solidariteten bag den danske velfærdsmodel mister vægt.” En borgmester fokuserer på ”problemet med det offentliges behov for økonomi for at kunne klare de opgaver (mange), vi som borgere forventer klaret af det offentlige uden, at vi ideligt skal have en hidsig diskussion om skattetrykket. Populært sagt ønsker vi som borgere, at det offentlige klarer så meget som overhovedet muligt for os; men vi ønsker det gjort for så få penge som muligt, fordi vi ønsker størst muligt provenu til vores private økonomi.” Denne vinkel tilføjes en ekstra dimension af en landspolitiker, som siger: ”Presset for et lavere skattetryk - et pres, der let fører til mindre økonomi i den offentlige sektor, vil føre til bristede forventninger hos befolkningen, hvilket igen vil øge kritikken af den offentlige sektor og dermed kravet om yderligere begrænsninger i den offentlige økonomi”. Også de private ledere er mismodige. En udtrykker det således: ”Der er vist ingen tvivl om, at skatter og afgifter ikke kan forhøjes mere, og lige så sikkert er det, at der kommer pres fra flere ældre samtidig med, at familierne ikke længere føler det naturligt at gøre noget for familierne mere. Eller med andre ord - store dele af befolkningen kræver mere og vil ikke forandringer samtidig med, at forandringer er absolut nødvendige.” En organisationsrepræsentant udtrykker et håb om at bevare ”et velfærdssamfund i en eller anden form uden at skattetrykket eksploderer” Solidariteten bliver udfordret. De fleste debattørers udsagn om velfærdssamfundets værdier handler om, at det i den ny økonomi bliver særlig vigtigt at anlægge helhedssyn og fokusere på det fælles ansvar. En organisationsrepræsentant lægger vægt på at "udviklingen af den offentlige sektor skal ske ud fra holdninger og værdier herunder især menneskelighed og omsorg frem for ren økonomi og drift. Dialogen om den offentlige sektor skal styrkes især med henblik på større forståelse for helhed og fælles interesser." Specielt peges der på, at "det vil være afgørende for demokratiet og velfærdsmodellen, at vi kan forebygge fremkomsten af større marginaliserede grupper. Det offentlige må derfor ved sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige initiativer modvirke marginaliseringen." Dette synspunkt deles af flere studerende. En fremhæver, at ”den offentlige sektors største udfordring består i at modvirke polariseringstendenser blandt grupper i samfundet, da dette vil være underminerende for fremtidens velfærdssamfund. Både mht. uddannelse, service, udvikling af det rummelige arbejdsmarked og satsninger 22
Page 1 and 2: OFFENTLIG LEDELSE I DEN NY ØKONOMI
Page 3 and 4: 6.3 BARRIERER FOR OMSTILLING ......
Page 5 and 6: Budbringeren Udfordringerne er mang
Page 7 and 8: Sammenfatning Hvilken dagsorden sæ
Page 9 and 10: • de krævende 68’ere rykke op
Page 11 and 12: åde kan fastholde og muligvis høj
Page 13 and 14: offentlige institutioner kan hente
Page 15 and 16: 3. Udvikling af et demokratispil. D
Page 17 and 18: 20. Mundtlige sagsfremstillinger. D
Page 19 and 20: Den ny økonomis nye dagorden Den n
Page 21 and 22: tilføjer, at ”mængden af nye lo
Page 23 and 24: virkeligheden på? Det offentlige k
Page 25: og det vil kræve - for de arbejdsi
Page 29 and 30: En anden går betydelig tættere p
Page 31 and 32: Set gennem disse briller bliver det
Page 33 and 34: Der opstår en selvforstærkende sp
Page 35 and 36: I takt med at de nye teknologier å
Page 37 and 38: Ledelsesinstrumenter Klare mandater
Page 39 and 40: 4.1 Klare mandater og større ansva
Page 41 and 42: Forandringsledelse synliggør og ko
Page 43 and 44: Når fokus på kernekompetencer og
Page 45 and 46: interessenterne.” De ydelser, som
Page 47 and 48: Der synes også at være enighed om
Page 49 and 50: virkelighed”, og der peges på, a
Page 51 and 52: interne relationer eksterne relatio
Page 53 and 54: Endelig skal det nævnes, at flere
Page 55 and 56: indebærer, at medarbejdere jævnli
Page 57 and 58: 5.6 Fusioner mellem offentlige inst
Page 59 and 60: En debattør mener, at der skal ske
Page 61 and 62: Implementering af ledelsesinstrumen
Page 63 and 64: kommunikere kvaliteten og omfanget
Page 65 and 66: 6.2 Top ti lister I det følgende p
Page 67 and 68: Top ti for statslige ledere - hvor
Page 69 and 70: 6.3 Barrierer for omstilling Når e
Page 71 and 72: ”Der må ventes traditionel finan
Page 73 and 74: 7.1 Kommentar skrevet af Peter Gorm
Page 75 and 76: i den offentlige service øges med
Page 77 and 78:
I betragtning af at prioritering er
Page 79 and 80:
organisationer som et ministerium e
Page 81 and 82:
• Organisationsrepræsentanter og
Page 83 and 84:
ER DET RIGTIGT? Groft sagt kan man
Page 85 and 86:
7.3 Kommentar skrevet af Jørgen Ro
Page 87 and 88:
Så vidt jeg kan se samler gruppen
Page 89 and 90:
offentlige ledere ikke tager vision
Page 91 and 92:
DEN OFFENTLIGE LEDERS OPGAVE. Det e
Page 93 and 94:
7.4 Kommentar skrevet af Jørgen S
Page 95 and 96:
administrativ leder kan vælge ford
Page 97 and 98:
Hvordan skulle det være anderledes
Page 99:
medarbejder på den ene side får a
show all

Samlet rapport - offentlig ledelse i den ny økonomi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?