Samlet rapport - offentlig ledelse i den ny økonomi ...

5.6 Fusioner mellem offentlige institutioner
Ikke alle mener, at de offentlige institutioner skal nøjes med at gå sammen for at
løse opgaverne. Forslag om egentlige fusioner mellem offentlige organisationer er
også præsent i indmeldingerne, men det er dog kun organisationsrepræsentanterne
der har fusioner med på deres top 10 liste.
Kommunernes nuværende struktur trækkes frem. En debattør mener, ”at opdelingen
i geografiske underområder (amter/kommuner) nødvendigvis må simplificeres
drastisk for at klarificere og effektfuldt dyrke den offentlige sektors
kernekompetencer – for at give kunden bedst service.” En anden nævner, at
”fusioner mellem offentlige institutioner er en oplagt vej ud af finansieringsklemmen.
Fusioner giver høje aktiekurser på det private marked. Måske skulle alle landets
kommuner noteres på en offentlig børs.”
Men der er også debattører, der udover effektivisering fokuserer på nærdemokrati
med borgerne i centrum. En debattør foreslår således en ”sammenlægning af
institutioner på tværs af myndighedsgrænser. Den enkelte kommunalbestyrelse
beslutter stadigvæk, hvilket serviceniveau kommunes borgere skal have, men
ydelserne leveres af fælles kommunale institutioner. Voila - nærhed og demokrati
går hånd i hånd med kvalitet og økonomisering.”
5.7 En markedsplads for myndighedsopgaver
Et andet bud på hvorledes den offentlige sektor kan åbne sig er gennem etableringen
af en markedsplads for myndighedsopgaver. Sigtet er, at de producerende offentlige
enheder gives et maksimalt råderum til selv at finde den rette leverancemetode. Det
fremhæves, at løsningen er at markedsstyre enhederne, hvor det er praktisk og
politisk muligt. Med en aktiv brug af markedsmekanismer kan den offentlige sektor
opnå konkurrence på kvalitet og pris samtidig med øget valgfrihed og
gennemsigtighed.
Der foreslås ”etableret offentlige markedspladser, hvor offentlige institutioner
konkurrerer om kunderne, der både kan være borgere, virksomheder men også
offentlige myndigheder. ”
Det er imidlertid langt fra så enkelt, som det måske umiddelbart lyder. Det gør en
anden debattør opmærksom på. Debattøren foreslår, at politikerne får til opgave at
”fastlægge mængden og kvaliteten af de serviceydelser, som de forskellige borgere
må købe på deres mk-konto (min kommunekonto). Det er ikke ukompliceret: Skal en
borger, som må købe 3 timers ugentlig hjemmehjælp, have lov til for egen regning
at købe 1 ekstra time oveni? Hvis ja, hvilket overhead skal der tages, og hvem skal
bestemme, hvad overheadet skal bruges til? Hvis efterspørgslen efter en plejebolig
overstiger udbuddet, skal boligen så tildeles efter geografiske kriterier, efter først til
mølle princippet eller efter, hvem der er mest trængende? ”
52