Samlet rapport - offentlig ledelse i den ny økonomi ...

Der synes også at være enighed om, at kompetenceudvikling ikke gør det alene,
men skal suppleres med videnstyring og videndeling. De studerende mener faktisk,
at videnstyring er det vigtigste ledelsesværktøj i den ny økonomi.
Det pointeres, at ”Danmark er det land i verden, hvor der hyppigst skiftes job. Når
en medarbejder skifter job, mister virksomheden typisk denne medarbejdes
kompetence. Dette skyldes, at der ikke i tilstrækkelig grad er procedurer for
videndeling og -forankring. Det er derfor vigtigt, at den offentlige sektor udvikler
værktøjer til videndeling og videnforankring.” Men der gøres også opmærksom på, at
videndeling bør etableres ”på tværs af sektorer og landegrænser”, og at ”den digitale
forvaltning fordrer ikke bare videnstyring men navnlig evnen og viljen til videndeling
i rette tid, sted, forum, form og indhold.”
Flere påpeger, at videndeling stiller krav til teknologiske løsninger, en debattør
mener således, at ”det er nødvendigt med mere systematik, og intelligente ITbaserede
søgesystemer, der kan lokalisere den relevante viden. Denne styring skulle
ikke begrænse sig til den enkelte virksomhed, men kunne med fordel deles mellem
adskillige beslægtede offentlige virksomheder.”
Endelig skal det nævnes at organisatorisk læring ikke prioriteres af nogen af de syv
debattørgrupper.
Der er meget bred enighed om, at strategisk kompetenceudvikling og videnstyring
er meget vigtige ledelsesinstrumenter i den ny økonomi fordi:
• udviklingshastigheden og behovet for løbende omstilling og innovation gør
det nødvendigt, at offentlige institutioner med udgangspunkt i mål og
strategi tilrettelægger en løbende kompetenceudvikling for ledere og
medarbejdere
• den nye generation, der rykker ind på arbejdsmarkedet, prioriterer
kompetenceudvikling, når de skal vælge, hvor de vil ansættes
• en stor personaleomsætning, kombineret med et pres for at udvikle de
offentlige institutioners ydelser, gør videnstyring og -deling central.
Samtidig er der debattører, der påpeger, at der ikke desto mindre er et gab
mellem erkendelsen af vigtigheden af strategisk kompetenceudvikling og de
faktiske forhold i mange offentlige institutioner, hvor kompetenceudvikling er
reduceret til en diskussion om efteruddannelseskurser ved den årlige MUS.
42