udførende niveau at udvikle strategiske <strong>ledelse</strong>sværktøjer, så det <strong>offentlig</strong>e på en professionel måde kan kalkulere risici og potentialer og træffe begrundede valg. Ellers risikerer <strong>den</strong> <strong>offentlig</strong>e sektor, dels at blive handlingslammet på grund af angsten for fejl, dels at komme helt i lommen på de private leverandører. Lederuddannelse og -udvikling Et andet <strong>ledelse</strong>sinstrument, der bliver vigtig, er leder- og <strong>ledelse</strong>sudvikling. Især på det udførende niveau (skoler, hospitaler, børnehaver osv.) er der ingen tvivl om, at <strong>den</strong> <strong>offentlig</strong>e sektor halter bagefter. I Dansk Supermarked har vist alle <strong>ny</strong>e butiksbestyrere været igennem et systematisk lederuddannelsesprogram in<strong>den</strong> de udnævnes til butiksbestyrer i Netto. Noget tilsvarende kan man desværre ikke sige om institutionslederne i det <strong>offentlig</strong>e. Jeg tror det bliver et vigtigt indsatsområde, hvis man ønsker fladere hierarkier, mere værdibaseret <strong>ledelse</strong>, øget uddelegering og generelt øget fokus på kompetenceudvikling, som mange af debatdeltagerne peger på. Kompetenceudvikling i institutionerne stiller betydelige krav til <strong>den</strong> lokale <strong>ledelse</strong> for at sikre, at de kompetencer, der udvikles, er dem, der mest behov for i organisationen. Men det bliver også vigtig med professionel <strong>ledelse</strong>, hvis <strong>den</strong> <strong>offentlig</strong>e sektor skal holde balancen i kampen mellem brugere, medarbejdere og <strong>den</strong> <strong>offentlig</strong>e <strong>økonomi</strong> om fordelene ved anvendelsen af <strong>den</strong> <strong>ny</strong>e teknologis muligheder. Men vi er også i gang med en omstilling af <strong>den</strong> <strong>offentlig</strong>e sektor med mere decentral løndannelse. Det stiller <strong>ny</strong>e krav til lederne og i <strong>den</strong> <strong>ny</strong>e <strong>økonomi</strong> kan ikke mindst løndannelsen for IT-medarbejdere og andre eksperter i <strong>den</strong> <strong>ny</strong> teknologi blive en hård nød for de <strong>offentlig</strong>e ledere. Vi<strong>den</strong>styring Endelig vil jeg nævne vi<strong>den</strong>styring. Det er sådan et flot ord, men med en noget uklart defineret betydning. For mig at se er det centrale indhold systematiske overvejelser over organisationens vi<strong>den</strong>sbehov og en stillingtagen til, hvordan vi<strong>den</strong>behovet skal dækkes. Det er en krævende <strong>ledelse</strong>sopgave, dels fordi det ofte virker uoverskueligt, dels fordi der er en stor risiko for at man ender med, at man vil vide alt om alting, når som helst. Det kan man nu en gang desværre ikke. Et departement fx bliver nødt til at tage stilling til, hvilken vi<strong>den</strong> man skal have adgang til på anfordring for at betjene ministeren, henholdsvis med timers, dages, ugers, måneders varsel. De første kategorier kræver en betydelig ekspertise i selve organisationen - erfarne fuldmægtige, der løbende følger med på deres sagsområde - og online adgang til nøgledatabaser. Vi<strong>den</strong> som forudsætter gennemførelse af en <strong>ny</strong> repræsentativ interviewundersøgelse i befolkningen, kan på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side først leveres med halve eller hele års varsel. Det er som nævnt en svær prioriteringsopgave, fordi der k<strong>ny</strong>tter sig betydelige omkostninger til de forskellige valg, man træffer. Noget tilsvarende om end på et smallere felt gælder for institutionerne. Hvad skal skolerne stille til rådighed for eleverne - skal der kun være online adgang til gratis hjemmesider eller skal det være muligt at downloade dokumenter mod betaling - for blot at nævne et eksempel. Hvis organisationer bliver mere fragmenterede, bliver en del af sammenholdskraften i virksomhe<strong>den</strong>/organisationen det elektroniske netværk. Det øger behovet for at udvikle velegnede systemer til vi<strong>den</strong>deling og organisatorisk læring, så hver enkelt 93
medarbejder på <strong>den</strong> ene side får al <strong>den</strong> information, det er hensigtsmæssigt for at kunne udføre sine opgaver, men omvendt ikke drukner i information. En evt. øget anvendelse af freelance medarbejdere i specialistfunktioner vil trække i samme retning. Det bliver endnu mere fatalt end i dag blot at satse på medarbejdernes gode hukommelse. På dette område synes stu<strong>den</strong>terpanelet at være fremsynet. Det kan måske hænge sammen med, at de allerede har oplevet på egen krop, hvor svært det kan være at undgå, at det vigtige drukner i det store hav af mere eller mindre ligegyldig information. 94
Change language