Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

lagt rammerne for EMRK art. 14’s anvendelsesområde, men bestemmelsen
har alligevel vist sig vanskelig at operationalisere. Ved påberåbelsen af
EMRK art. 14 ved EMD har navnlig to spørgsmål givet anledning til diskussion:
Dels hvorvidt EMRK art. 14, på trods af bestemmelsens ordlyd,
kan siges at indeholde en selvstændig rettighed uafhængig af EMRK’s øvrige
rettigheder, dels om bestemmelsen, selvom der ikke er tale om en selvstændig
rettighed, kan krænkes uden der er tale om et brud på en materiel
rettighed. Allerede i EMD 6 Den belgiske sprogsag, der fortsat er ledende
ved besvarelsen af spørgsmålene, blev EMRK art. 14’s status klarlagt.
Sagen drejede sig om hvorvidt nogle bestemmelser i den belgiske skolelovgivning
var diskriminerende overfor den fransktalende del af befolkningen. Bestemmelserne
indebar, at børn af fransktalende forældre i visse kommuner i Belgien ikke havde
adgang til fransksprogede skoler. EMD fastslog, at EMRK art. 14 ikke har nogen
selvstændig eksistens uafhængigt af de øvrige materielle rettigheder i EMRK. Endvidere
blev det fastslået, at selvom en af de øvrige materielle rettigheder ikke i sig
selv er krænket, kan en krænkelse, når bestemmelsen ses i sammenhæng med
EMRK art. 14, alligevel statueres, hvis der ikke er lige adgang til at ”nyde” den sikrede
rettighed. 112 Blot stilles der krav om, at det påberåbte retsspørgsmål ligger indenfor
den materielle hovedbestemmelses anvendelsesområde. 113
Retspraksis viser dog en udpræget tendens 114 til ikke at foretage en selvstændig
vurdering af EMRK art. 14, hvis der er fundet en selvstændig krænkelse
af den påberåbte materielle hovedbestemmelse. 115
3.3.3. Legitim forskelsbehandling og positiv særbehandling
Som anført indeholder EMRK art. 14 et forbud mod diskrimination på baggrund
af de sikrede rettigheder i EMRK. Spørgsmålet er, om forbudet medfører,
at enhver forskelsbehandling er diskriminerende og følgelig forbudt.
Den franske version af EMRK opererer i medfør af formuleringen ”sans
distincition aucune” tilsyneladende med et absolut forbud mod forskelsbehandling.
Formuleringen til trods er det fast antaget, at EMRK art. 14 ikke
forbyder enhver form for forskelsbehandling. Dette er bl.a. fastslået i den
føromtalte belgiske sprogsag. Det anføres i pr. 10 at ”not all instances of differential
treatment are unacceptable […] moreover, certain legal inequalities
tend only to correct factual inequalities”.
Hermed opstår behovet for at fastlægge hvilke kriterier, der kan be-
112 Rehof og Trier p. 391 og EMD 6 Den belgiske sprogsag pr. 9.
113 Som eksempler på sager hvor der ikke blev fundet en krænkelse af hovedbestemmelsen,
men hvor EMD alligevel foretog en selvstændig bedømmelse af EMRK art. 14 se EMD
94 Abdulaziz pr. 71 og EMD 126 Inze pr. 36. Udtryk som ”within the scope of” eller
”within the ambit of” går igen i retspraksis ved bedømmelsen af, om diskriminationsspørgsmålet
kan prøves under den påberåbte bestemmelse.
114 Se dog modsat EMK’s afgørelse i EMD 187 Darby v. Sverige.
115 Se til eksempel EMD af 13. december 2001 Metropolitan Church of Bessarabia m.fl. v.
Moldavien. Tendensen synes at være begrundet ud fra et ”allerede fordi”-synspunkt.
Rehof og Trier bemærker p. 393, at flere forfattere kritiserer denne argumentation, da de
finder det uheldigt, at diskriminationsspørgsmålet derved bortfalder. I andre tilfælde,
hvor flere materielle bestemmelser er påberåbt, og en krænkelse er statueret ud fra én af
dem, synes det derimod mindre problematisk ikke at tage stilling til de øvrige bestemmelser
ud fra et absorptionssynspunkt. Praksis viser dog også eksempler på, at EMD i
flere tilfælde har behandlet diskriminationsspørgsmålet først. Se til eksempel EMD af 6.
april 2000 Thlimmenos v. Grækenland, hvor EMD fandt en krænkelse af EMRK art. 14,
jfr. art. 9, hvorefter EMD ikke fandt anledning til at prøve EMRK art. 9 selvstændigt.
RETTID 2002/Studenterafhandling 4 30