Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

More documents

Recommendations

Info

divergenserne kan formentlig tilskrives, at testen i et vist omfang tilpasses den enkelte sag. Eksempelvis har såvel EMD som HRC været villige til at foretage en meget indgående sammenlignelighedsvurdering, hvor dette har været særligt indiceret. 7.2. Danmarks negative forpligtelser Fraværet af en generel ligheds- eller ikke-diskriminationsbestemmelse i dansk ret er påfaldende i lyset af den lange række internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig på dette felt. EMRK art. 14 har i kraft af sin inkorporering i dansk ret en særlig position som diskriminationsbeskyttelse, men bestemmelsen er begrænset af sin accessoriske karakter, der særligt på området for forskelsbehandling på grundlag af religion ofte kræver, at forholdet ligger inden for området af religionsfriheden, jfr. EMRK art. 9. EMD vil næppe indrømme staten nogen skønsmargin i tilfælde af forskelsbehandling på grundlag af religion, men vi har dog under henvisning til praksis fra HRC omtalt, at skønsmarginen kan afhænge af indgrebets intensitet, kendetegnet ved, om indgrebet er generelt eller konkret udformet. Foruden det accessoriske diskriminationsforbud i art. 2, stk.1 rummer CCPR i art. 26 et selvstændigt forbud mod diskrimination på ethvert område, der er reguleret eller beskyttet af offentlige myndigheder samt et krav om lighed for loven. Bestemmelsens rækkevidde overlapper derved i vidt omfang rækkevidden af den endnu ikke undertegnede EMRK P12, der med betingelsen ”set forth by law” også lægger vægt på, at enhver rettighed, der følger af national ret, skal tildeles uden usaglig forskelsbehandling. Denne ikke-accessoriske diskriminationsbeskyttelse har som nævnt muligvis inspireret EMD til en mere progressiv anvendelse af EMRK art. 14 ift. et enkelt tilfælde af forskelsbehandling på grundlag af religion. EU-retten rummer med sine principper om umiddelbar anvendelighed og forrang et væsentligt potentiale ift. diskriminationsbeskyttelse. Afhængig af EFD’s valg af kilde kan TEU art. 6 udgøre hjemlen for en indirekte indlemmelse af en række nye menneskeretlige principper i dansk ret, men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at EU-rettens effekt begrænses af formålsbestemmelserne og principperne om subsidiaritet, proportionalitet og pligtsubjektivtet. EU’s reguleringskompetence begrænses på religionsområdet yderligere af henholdsvis erklæring nr. 11 til Amsterdam-Traktaten og CEU art. 22. 7.3. Danmarks positive forpligtelser Der kan i en vis grad påligge Danmark positive forpligtelser i medfør af de internationale konventioner. EMD har i sin hidtidige praksis generelt været tilbageholdende med at pålægge medlemsstaterne positive forpligtelser, primært af den årsag, at bestemmelserne i EMRK er udformet som negative rettighedsbestemmelser. I visse tilfælde kan en positiv forpligtigelse udledes – dog begrænset til primært at omfatte det indirekte horisontale forhold. Omvendt har HRC for så vidt angår CCPR art. 26 udtalt, at der i visse tilfælde kan være positive forpligtelser for staterne, særligt mht. positiv særbehandling. CCPR rummer dermed, i modsætning til EMRK art. 14 og P12, elementer af et generelt lighedsprincip. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 98
7.4. Forholdet mellem dansk ret, herunder særligt folkekirkeordningen, og internationale forpligtelser Danmark er i medfør af de internationale konventioner allerede med de nuværende forpligtelser bundet af en række diskriminationsforbud og lighedsprincippet i CCPR. Fokus på CCPR, som rummer den mest vidtrækkende diskriminationsbestemmelse, er dog relativt beskedent, dels fordi konventionen ikke er inkorporeret i dansk ret og dels fordi håndhævelsesmulighederne, i modsætning til EMRK-systemet, er forholdsvis begrænsede. Det begrænsede fokus på forpligtelserne i medfør af CCPR, kan måske forklare, at man i Danmark ikke har fundet anledning til at gøre op med nogle af de problemområder, som vi har konstateret i vores analyse af henholdsvis forholdet mellem staten og folkekirken og forholdet mellem staten og de øvrige trossamfund. Gennemføres, som foreslået i betænkning nr. 1407, 421 en inkorporering af CCPR, vil betænkelighederne ved at undlade at undertegne og inkorporere EMRK P12 formindskes betydeligt, da CCPR art. 26 må anses som mere vidtrækkende end EMRK P12 art. 1. En inkorporering af CCPR og EMRK P12 vil føre til, at fokus på antidiskrimination generelt øges, hvilket i sig selv kan føre til pres mod det bestående forhold mellem staten og trossamfundene, herunder folkekirken. Dette pres kan tænkes forøget pga. det forhold, at en stadig mindre del af befolkningen tilhører folkekirken, og at man i flere af vore nabolande, der tidligere havde en statskirkeordning, har adskilt eller overvejer at adskille stat og kirke. De skitserede løsningsmodeller, der vil kunne implementeres uden ændringer af grundloven, illustrerer, at problemerne i forholdet mellem staten og trossamfundene vil kunne løses ved relativt simple foranstaltninger. 7.5. Postludium Der er vidt forskellige meninger om, hvorvidt og hvordan eventuelle ændringer i folkekirkeordningen skal foretages med henblik på at skabe bedre overensstemmelse med Danmarks forpligtelser på diskriminationsområdet. Daværende kirkeminister Margrethe Vestager (RV) bemærkede således i folketingets spørgetime d. 21. november 2000 om forholdet mellem den danske folkekirkeordning og EMRK P12: ”…[J]eg synes, det vil tjene Danmark bedst at underskrive protokollen, men jeg synes, det vil være sært, at man som effekt af underskrivelsen af en tillægsprotokol, ganske vist med et væsentligt indhold, men alligevel, skulle bruge det som anledning til at foretage væsentlige og også meget, meget vidtrækkende kirkepolitiske dispositioner. Det ville jeg synes var fornuftigst på basis af en, for min skyld gerne meget lang, men også meget dybtgående debat om forholdet mellem folkekirke og stat”. Hertil svarede Margrete Auken (SF): “Jeg ville synes, det var ærgerligt, hvis en meget, meget lang debat, især med det tempo, den foregår i, og med den opfindsomhed, den foregår med, skulle forhindre Danmark i at tiltræde en i øvrigt vigtig protokol. Jeg håber ikke, det var det, ministeren sagde, for det ville dog være slemt, hvis den sneglefart skulle sætte tempoet for Danmarks tiltrædelse af antidiskriminationsprotokollen.” 422 421 Bet. 1407/2001 p. 194. 422 Spm. Nr. US 15 – besvaret d. 21. november 2000. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 99
Page 1 and 2:
Diskrimination - en analyse af Danm
Page 3 and 4:
5. STATEN, FOLKEKIRKEN OG ANDRE TRO
Page 5 and 6:
I forhold til den 12. tillægsproto
Page 7 and 8:
indebærer en vurdering af, om der
Page 9 and 10:
nisteriet for erstatningspåstanden
Page 11 and 12:
Et ikke-medlem af folkekirken fik i
Page 13 and 14:
grundlovgiver forudsatte, at bidrag
Page 15 and 16:
tages dog fortsat i dansk ret, at e
Page 17 and 18:
kan være tillagt rettigheder i med
Page 19 and 20:
midler, der er mest passende til op
Page 21 and 22:
der var tale om et selvstændigt pr
Page 23 and 24:
særskilt prøvelse af CCPR art. 2,
Page 25 and 26:
For så vidt angår sammenligneligh
Page 27 and 28:
tion”) i forbindelse med vurderin
Page 29 and 30:
accessorisk diskriminationsforbud.
Page 31 and 32:
grunde den legitime forskelsbehandl
Page 33 and 34:
has no reasonable and objective jus
Page 35 and 36:
ede et reelt ønske om ikke at udf
Page 37 and 38:
lasfemiske scener. EMD, der godkend
Page 39 and 40:
tiske kirke kunne kræve en lignend
Page 41 and 42:
tence er begrænset af målsætning
Page 43 and 44:
traktatbestemmelser kan tillægges
Page 45 and 46:
formålsbestemmelserne i traktatern
Page 47 and 48: Bestemmelsen blev indsat i TEF efte
Page 49 and 50: gen kan derfor give anledning til e
Page 51 and 52: slået i den belgiske sprogsag, 216
Page 53 and 54: lik på at afhjælpe de facto-diskr
Page 55 and 56: ling 227 og hos EMD. Forsamlingen t
Page 57 and 58: ventede øgede antal sager ville l
Page 59 and 60: man Rights to examine compliance wi
Page 61 and 62: ”…the principle of non-discrimi
Page 63 and 64: åde, nævner Katja Kerdel EMK-afg
Page 65 and 66: Siegbert Alber anfægter dog den do
Page 67 and 68: højeste beskyttelsesniveau i én a
Page 69 and 70: Ordlyden af denne bestemmelse synes
Page 71 and 72: 26, der ikke er blot beskytter mod
Page 73 and 74: ner. 308 Som følge af den retlige
Page 75 and 76: 5.1.1.3. Regentens religiøse tilh
Page 77 and 78: til folkekirken er i absolutte tal
Page 79 and 80: 5.2.2. Forholdet mellem stat og and
Page 81 and 82: udgangspunktet i dansk ret, hvoreft
Page 83 and 84: kundskab 377 , som enhver forældre
Page 85 and 86: samfund og de ikke-godkendte trossa
Page 87 and 88: I forbindelse med diskriminationsbe
Page 89 and 90: 6.2.2. Løsningsmodeller En oplagt
Page 91 and 92: CCPR art. 26 da statsstøtten, der
Page 93 and 94: Den direkte støtte til folkekirken
Page 95 and 96: 6.5.4. Løsningsmodeller Den umidde
Page 97: ningen som helhed, hvilket har den
Page 101 and 102: Oxford University Press 2001. (Fork
Page 103 and 104: ”Kirkens penge - Folkekirken hold
Page 105: Vincents, Claus: ”Kirke og stat s
show all

Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?