Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

More documents

Recommendations

Info

skriminationsbestemmelser udenfor EU-retten. 186 Andre forfattere kritiserer sammenblandingen under henvisning til, at det er forskellige hensyn, der tillægges vægt i de forskellige led i diskriminationstesten, og at man derfor bør fastholde anvendelsen af alle testens led. I forbindelse med sammenlignelighedsvurderingen ligger fokus på generelle kriterier og individets interesse i ligebehandling: Er der sket en forskelsbehandling af forhold, der ud fra diskriminationsbestemmelsens formål må anses for ensartede? Her over for står vurderingen af forskelsbehandlingens objektive og rimelige begrundelse, hvor fokus ligger på konkrete kriterier og statens interesse: Kan forskelsbehandlingen siges at være objektivt og rimeligt begrundet i statens legitime interesse? Kritikerne af sammenblandingen mener derfor, at fokus glider fra individets til statens interesse i takt med at sammenlignelighedsvurderingen opgives eller indlemmes i vurderingen af forskelsbehandlingens objektive og rimelige begrundelse. 187 Det må afgøres ud fra praksis, hvilke diskriminationsgrunde EFD vil tillægge betydning ift. diskriminationsforbudet, der er indeholdt i det uskrevne lighedsprincip. 188 Særligt vedrørende religionsdiskrimination er der afsagt en enkelt afgørelse af EFD, der bekræfter, at usaglig forskelsbehandling under henvisning til religiøse forhold er i strid med det uskrevne diskriminationsforbud. Det drejer sig om sagen Prais v. Rådet: 189 Vivien Prais, der var jøde, søgte en stilling hos Rådet, men var ude af stand til at deltage i ansættelsesprøven, der blev afholdt på en jødisk helligdag, hvorfor det bl.a. ikke var tilladt hende at skrive og rejse den pågældende dag. Prais gjorde Rådet opmærksom på problemet to dage efter indkaldelsen til prøven og dermed ca. tre uger før prøvens afholdelse, og anmodede forgæves om en anden dato for sit vedkommende. Da hun derfor reelt blev afskåret fra at få ansættelse, indbragte hun sagen for EFD, der i sin afgørelse fastslog, at uskrevne retsgrundsætninger om religionsfrihed og diskriminationsforbud indgår i EU-retten, men at hensynet til ansøgernes religiøse forhold ved ansættelsesprøver måtte vejes op mod hensynet til at sikre, at alle kom til prøverne samme dag for at undgå ulige forhold for ansøgerne. I det konkrete tilfælde, hvor Prais først informerede Rådet efter datofastsættelse og indkaldelse af ansøgere, var Rådet berettiget til at nægte at fastsætte en ny dato. Selv om den konkrete dom vedrører lighedsprincippets betydning for et EUorgans handlinger, er det allerede omtalt ovenfor i afsnit 3.4.1.5, at medlemsstaterne tillige kan være pligtsubjekter ift. uskrevne retsgrundsætninger af menneskeretlig karakter under forudsætning af, at de handler inden for EU-rettens kompetenceområde. Betydningen af anerkendelsen af en række menneskerettigheder som uskrevne retsgrundsætninger i EU-retten skal dog ikke overvurderes. Enhver EU-retsakt og -beslutning skal fortsat udstedes under respekt af de i vidt omfang socio-økonomiske målsætninger i TEF og TEU, 190 som derved begrænser anvendelsesområdet for EU’s menneskerettigheder betydeligt. Skulle en foranstaltning foretaget af EU være mulig under hensyntagen til 186 Se ovenfor afsnit 3.3 vedr. EMRK art. 14. 187 Rehof og Trier p. 395f og van Dijk og van Hoof p. 720 og 723. Rehof og Trier bemærker dog p. 395, note 70, at den ofte savnede udtrykkelige reference til sammenlignelighedsvurderingen kan skyldes, at vurderingen ikke giver anledning til problemer i praksis. 188 Se yderligere om diskriminationsgrundene nedenfor i afsnit 3.4.3 vedr. TEF art. 13. 189 Sag 130/75 Prais v. Rådet. 190 Se til beskrivelse af disse formål ovenfor afsnit 3.4.1.1. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 44
formålsbestemmelserne i traktaterne, så vil en sådan foranstaltning yderligere skulle respektere henholdsvis både subsidiaritetsprincippets krav om, at foranstaltningen mest hensigtsmæssigt kan foretages på Fællesskabsniveau, jfr. TEF art. 5, stk. 2, og proportionalitetsprincippets krav om, at foranstaltningen ikke må række videre, end hvad der er nødvendigt for at søge at opfylde målsætningerne, der udtrykkeligt er angivet i TEF, jfr. TEF art. 5, stk. 3. 3.4.2.2. Kilder til uskreven EU-menneskeret Med indførelsen af TEU art. 6 findes der nu en generel hjemmel for EFD’s inddragelse af retsgrundsætninger om menneskerettigheder i EU-retten, idet det af art. 6, stk. 1 fremgår, at menneskerettigheder er et af de generelle principper, som Unionen bygger på, og idet det videre af art. 6, stk. 2 fremgår, at Unionen respekterer EMRK samt grundlæggende rettigheder, i det omfang de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. 191 Med henvisningen til de fælles forfatningsmæssige traditioner i TEU art. 6, stk. 2 synes EFD begrænset til at inddrage retgrundsætninger, der kan udledes af alle medlemsstaternes forfatninger. Dette spørgsmål er dog fortsat omdiskuteret i teorien, hvor en del forfattere bekender sig til den såkaldte “maksimalmetode”, hvorefter EFD skal følge den bedst tilbudte beskyttelse indenfor de relevante kilder til menneskeret, hvilket vil sige internationale menneskerettighedsinstrumenter – herunder særligt EMRK – og medlemsstaternes forfatninger. En anden model er “tendensmetoden”, hvorefter EFD er forpligtet til at lægge vægt på den overvejende tendens i de nævnte kilder, og endelig beskrives den tredje model som “kvalitetsmetoden”, hvorefter EFD er forpligtet til at vælge det beskyttelsesniveau, der passer bedst med EU-systemets særlige forudsætninger. I praksis synes det at være en kombination af tendens- og kvalitetsmetoden, der dominerer, når EFD skal fastlægge indholdet af retsgrundsætningerne om menneskerettigheder – og herunder lighedsprincippet – i EU-retten. 192 Spørgsmålet om, hvilke kilder EFD skal anvende, og hvordan de skal anvendes ved fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet i EU-retten, er ikke uvæsentligt ift. dansk ret, fordi EFD’s inddragelse af menneskeretlige principper i EU-retten medfører, at disse tillige skal respekteres og anvendes af nationale domstole på handlinger foretaget af nationale organer inden for ét af EU’s kompetenceområder. 193 I de medlemsstater, der ligesom Danmark har en dualistisk opfattelse af forholdet mellem national ret og internationale forpligtelser, 194 får det den betydning, at rettigheder, der ikke er gjort til en 191 Rasmussen og Schønberg p. 129ff. 192 A. st. p. 40ff og 135ff samt H. Rasmussen p. 344ff. Førstnævnte forfattere hævder p. 42 med henvisning til sag 4/73 Nold pr. 13, at EFD i denne sag ”ændrede sine egne tidligere udtalelser om, at kun rettigheder, som fulgte af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner, var beskyttede af fællesskabsretten” og fortsætter p. 135f, at Nold-sagen ”kan læses som et udtryk for, at Domstolen anser sig forpligtet til at beskytte enhver retsposition, som nyder beskyttelse i blot én medlemsstat”. Forfatternes udlægning af dommens præmisser skyldes imidlertid sandsynligvis en fejl i den danske oversættelse af dommen, hvor der ganske rigtigt ikke henvises til medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. Det gør der til gengæld i både den engelske (”common”), den franske (”communes”) og den tyske version (”gemeinsamen”). 193 For en uddybende beskrivelse af medlemsstaternes pligtsubjektivitet ift. EU-retten se ovenfor afsnit 3.4.1.5. 194 Se ovenfor afsnit 3.1. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 45
Page 1 and 2: Diskrimination - en analyse af Danm
Page 3 and 4: 5. STATEN, FOLKEKIRKEN OG ANDRE TRO
Page 5 and 6: I forhold til den 12. tillægsproto
Page 7 and 8: indebærer en vurdering af, om der
Page 9 and 10: nisteriet for erstatningspåstanden
Page 11 and 12: Et ikke-medlem af folkekirken fik i
Page 13 and 14: grundlovgiver forudsatte, at bidrag
Page 15 and 16: tages dog fortsat i dansk ret, at e
Page 17 and 18: kan være tillagt rettigheder i med
Page 19 and 20: midler, der er mest passende til op
Page 21 and 22: der var tale om et selvstændigt pr
Page 23 and 24: særskilt prøvelse af CCPR art. 2,
Page 25 and 26: For så vidt angår sammenligneligh
Page 27 and 28: tion”) i forbindelse med vurderin
Page 29 and 30: accessorisk diskriminationsforbud.
Page 31 and 32: grunde den legitime forskelsbehandl
Page 33 and 34: has no reasonable and objective jus
Page 35 and 36: ede et reelt ønske om ikke at udf
Page 37 and 38: lasfemiske scener. EMD, der godkend
Page 39 and 40: tiske kirke kunne kræve en lignend
Page 41 and 42: tence er begrænset af målsætning
Page 43: traktatbestemmelser kan tillægges
Page 47 and 48: Bestemmelsen blev indsat i TEF efte
Page 49 and 50: gen kan derfor give anledning til e
Page 51 and 52: slået i den belgiske sprogsag, 216
Page 53 and 54: lik på at afhjælpe de facto-diskr
Page 55 and 56: ling 227 og hos EMD. Forsamlingen t
Page 57 and 58: ventede øgede antal sager ville l
Page 59 and 60: man Rights to examine compliance wi
Page 61 and 62: ”…the principle of non-discrimi
Page 63 and 64: åde, nævner Katja Kerdel EMK-afg
Page 65 and 66: Siegbert Alber anfægter dog den do
Page 67 and 68: højeste beskyttelsesniveau i én a
Page 69 and 70: Ordlyden af denne bestemmelse synes
Page 71 and 72: 26, der ikke er blot beskytter mod
Page 73 and 74: ner. 308 Som følge af den retlige
Page 75 and 76: 5.1.1.3. Regentens religiøse tilh
Page 77 and 78: til folkekirken er i absolutte tal
Page 79 and 80: 5.2.2. Forholdet mellem stat og and
Page 81 and 82: udgangspunktet i dansk ret, hvoreft
Page 83 and 84: kundskab 377 , som enhver forældre
Page 85 and 86: samfund og de ikke-godkendte trossa
Page 87 and 88: I forbindelse med diskriminationsbe
Page 89 and 90: 6.2.2. Løsningsmodeller En oplagt
Page 91 and 92: CCPR art. 26 da statsstøtten, der
Page 93 and 94: Den direkte støtte til folkekirken
Page 95 and 96:
6.5.4. Løsningsmodeller Den umidde
Page 97 and 98:
ningen som helhed, hvilket har den
Page 99 and 100:
7.4. Forholdet mellem dansk ret, he
Page 101 and 102:
Oxford University Press 2001. (Fork
Page 103 and 104:
”Kirkens penge - Folkekirken hold
Page 105:
Vincents, Claus: ”Kirke og stat s
show all

Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?