Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

More documents

Recommendations

Info

for en indblanding i det ansøgende trossamfunds indre anliggender. 383 Statsmagtens adgang til retmæssig indblanding i trossamfundets indre anliggender afhænger derfor i en vis grad af kategoriseringen af trossamfundet. 384 KAPITEL 6. VURDERING AF DEN DANSKE FOLKE- KIRKEORDNING I LYSET AF DANMARKS IKKE- DISKRIMINATIONSFORPLIGTELSER Under overskriften “[i]ssues of equality and non-discrimination (art. 3 and 26)” afgav FN’s Human Rights Committee den 31. oktober 2000 bl.a. følgende kommentar til Danmarks 4. landerapport om implementeringen af CCPR i dansk ret: “Denmark should provide additional information with respect to equality between National Church members and members of other religions, and between members of religions and non-believers, in respect of financial subventions, educational costs and special taxes”. 385 Forholdet mellem staten og trossamfundene i dansk ret og praksis har med andre ord allerede påkaldt sig en vis international opmærksomhed i relation til Danmarks forpligtelser på diskriminationsområdet. Selv om det som ovenfor nævnt ikke i sig selv anses for diskriminerende at opretholde en ordning med en statskirke eller en anden form for særligt anerkendt kirke, understreger den ovennævnte udtalelse fra HRC endnu engang, at en sådan ordning ikke må føre til en diskriminerende praksis ift. de øvrige trossamfund eller de ikke-troende. I dette kapitel vil vi søge at analysere forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser og nogle af de områder, hvor dansk ret – typisk til fordel for folkekirken 386 – har etableret en særstatus for et eller flere trossamfund. Vi vil analysere de potentielle problemer med udgangspunkt i den traditionelle diskriminationstest, som denne er skitseret i kapitel 1 og foretage en vurdering af forholdet til diskriminationsforbudene under henvisning til vore tidligere konklusioner vedr. rækkevidden af disse. I det omfang vi finder, at der er mulige problemer ift. Danmarks internationale forpligtelser, vil vi søge at opstille løsningsmodeller, der kan afhjælpe problemerne. Medmindre andet er anført, er det vores opfattelse, at løsningsmodellerne er mulige at gennemføre uden ændringer i grundloven. 6.1. Kategorisering af trossamfund Det første problemfelt er selve inddelingen af trossamfundene i fire forskellige kategorier: folkekirken, de anerkendte trossamfund, de godkendte tros- 383 Fledelius og Juul p. 42. 384 Se om kategoriseringen af andre trossamfund ovenfor afsnit 5.2.3.1. 385 CCPR/CO/70/DNK, Concluding Observations of the Human Rights Committee: Denmark. Iht. CCPR art. 40 er medlemsstaterne forpligtet til at indgive landerapporter til HRC vedr. implementeringen af CCPR. Danmarks 4. landerapport, CCPR/C/DNK/99/4, blev indgivet den 22. februar 1999. 386 At den etablerede forbindelse mellem stat og kirke ikke altid er til fordel for folkekirken, kan illustreres ved statens adgang til at regulere folkekirkens indre anliggender, der anses for videre end reguleringsadgangen over for de øvrige trossamfund, se hertil ovenfor afsnit 5.2.3.6. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 84
samfund og de ikke-godkendte trossamfund. Trossamfundenes rettigheder afhænger af, hvilken kategori de tilhører, og kan fx omfatte retten til at foretage kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed samt retten til at føre ministerialbøger og udstede attester med offentlig gyldighed. 387 Kriterierne for kategoriseringen er omtalt ovenfor i afsnit 5.2.3.1, og spørgsmålet er, om det er udtryk for diskrimination at tildele trossamfundene forskellige rettigheder på grundlag af de nuværende kriterier. 6.1.1. Diskriminationstesten Den forskellige kategorisering af trossamfundene kunne tænkes at være begrundet i, at disse ikke kan anses for indbyrdes sammenlignelige. Vi forudsætter, at der er tale om trossamfund, der opfylder betingelserne for at være et ”egentligt trossamfund”, 388 hvorefter den eneste væsentlige forskel er størrelsen af medlemstallet, der imidlertid ikke i sig selv kan retfærdiggøre en forskelsbehandling i rettigheder. Kategoriseringen er da også faktisk foretaget på tværs af størrelse, idet der i flere af kategorierne findes såvel store som små trossamfund. På den baggrund er sammenlignelighedskravet opfyldt. Retten til at foretage kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed er, for så vidt angår dåb (navngivning) og vielse, tillagt folkekirken og de anerkendte trossamfund, mens de godkendte trossamfund kan foretage vielse med borgerlig gyldighed, og de ikke-godkendte trossamfunds ceremonier slet ikke har borgerlig gyldighed. 389 Når et trossamfunds kirkelige handlinger skal tillægges borgerlig gyldighed, er det naturligvis sagligt at lægge vægt på, at oplysningerne vedr. de foretagne kirkelige handlinger er troværdige, så man undgår snyd og usikkerhed omkring borgernes civile status, men det begrunder dog ikke, at det siden 1970 har været umuligt for trossamfund ud over folkekirken og de anerkendte trossamfund at opnå ret til at foretage dåb (navngivning) med borgerlig gyldighed, og derfor savner denne forskelsbehandling tilsyneladende saglig motivation. I forbindelse med godkendelse til vielsesbemyndigelse lægger Kirkeministeriet vægt på, at den konkrete præst 390 og trossamfundet opfylder en række kriterier, 391 der i hvert fald til dels kan begrundes i hensynet til oplysningernes troværdighed. På den anden side kan kravet til trossamfundets størrelse næppe anses for sagligt begrundet i dette hensyn, og desuden er det vanskeligt at finde den saglige begrundelse for, at folkekirkepræster, der er betroet den samme vielsesbemyndigelse, ikke bliver underkastet en tilsvarende vurdering. I tillæg til den manglende saglige begrundelse kunne den ønskede sikkerhed og troværdighed af oplysningerne sikres på anden og mindre indgribende måde ved at vejlede om og indskærpe kravene – og det medfølgende ansvar – for den pågældende præst, hvorfor tildelingen af vielsesbemyndigelse efter de nuværende kriterier næppe kan anses for proportional. Retten til at føre ministerialbøger og udskive attester herfra med of- 387 Spøgsmålet om særlige økonomiske fordele behandles primært nedenfor i afsnit 6.3. 388 Se definitionen heraf ovenfor i afsnit 5.2.1. 389 Der eksisterer dog en vis mulighed for at opnå ad hoc-bemyndigelse til at foretage vielse med borgerlig gyldighed. 390 Begrebet “præst” skal her forstås i bred forstand som den, der i det enkelte trossamfund er ansvarlig for at foretage de nævnte kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed. 391 Se kriterierne ovenfor i afsnit 5.2.3.1. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 85
Page 1 and 2:
Diskrimination - en analyse af Danm
Page 3 and 4:
5. STATEN, FOLKEKIRKEN OG ANDRE TRO
Page 5 and 6:
I forhold til den 12. tillægsproto
Page 7 and 8:
indebærer en vurdering af, om der
Page 9 and 10:
nisteriet for erstatningspåstanden
Page 11 and 12:
Et ikke-medlem af folkekirken fik i
Page 13 and 14:
grundlovgiver forudsatte, at bidrag
Page 15 and 16:
tages dog fortsat i dansk ret, at e
Page 17 and 18:
kan være tillagt rettigheder i med
Page 19 and 20:
midler, der er mest passende til op
Page 21 and 22:
der var tale om et selvstændigt pr
Page 23 and 24:
særskilt prøvelse af CCPR art. 2,
Page 25 and 26:
For så vidt angår sammenligneligh
Page 27 and 28:
tion”) i forbindelse med vurderin
Page 29 and 30:
accessorisk diskriminationsforbud.
Page 31 and 32:
grunde den legitime forskelsbehandl
Page 33 and 34: has no reasonable and objective jus
Page 35 and 36: ede et reelt ønske om ikke at udf
Page 37 and 38: lasfemiske scener. EMD, der godkend
Page 39 and 40: tiske kirke kunne kræve en lignend
Page 41 and 42: tence er begrænset af målsætning
Page 43 and 44: traktatbestemmelser kan tillægges
Page 45 and 46: formålsbestemmelserne i traktatern
Page 47 and 48: Bestemmelsen blev indsat i TEF efte
Page 49 and 50: gen kan derfor give anledning til e
Page 51 and 52: slået i den belgiske sprogsag, 216
Page 53 and 54: lik på at afhjælpe de facto-diskr
Page 55 and 56: ling 227 og hos EMD. Forsamlingen t
Page 57 and 58: ventede øgede antal sager ville l
Page 59 and 60: man Rights to examine compliance wi
Page 61 and 62: ”…the principle of non-discrimi
Page 63 and 64: åde, nævner Katja Kerdel EMK-afg
Page 65 and 66: Siegbert Alber anfægter dog den do
Page 67 and 68: højeste beskyttelsesniveau i én a
Page 69 and 70: Ordlyden af denne bestemmelse synes
Page 71 and 72: 26, der ikke er blot beskytter mod
Page 73 and 74: ner. 308 Som følge af den retlige
Page 75 and 76: 5.1.1.3. Regentens religiøse tilh
Page 77 and 78: til folkekirken er i absolutte tal
Page 79 and 80: 5.2.2. Forholdet mellem stat og and
Page 81 and 82: udgangspunktet i dansk ret, hvoreft
Page 83: kundskab 377 , som enhver forældre
Page 87 and 88: I forbindelse med diskriminationsbe
Page 89 and 90: 6.2.2. Løsningsmodeller En oplagt
Page 91 and 92: CCPR art. 26 da statsstøtten, der
Page 93 and 94: Den direkte støtte til folkekirken
Page 95 and 96: 6.5.4. Løsningsmodeller Den umidde
Page 97 and 98: ningen som helhed, hvilket har den
Page 99 and 100: 7.4. Forholdet mellem dansk ret, he
Page 101 and 102: Oxford University Press 2001. (Fork
Page 103 and 104: ”Kirkens penge - Folkekirken hold
Page 105: Vincents, Claus: ”Kirke og stat s
show all

Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?