Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

skal afholde sig fra at diskriminere.
Muligheden for legitim forskelsbehandling og positiv særbehandling
fremgår ikke direkte af P12, men det følger dog af selve diskriminationsdefinitionen,
at der i visse situationer kan opstilles legitime grunde til at forskelsbehandle.
Det følger videre af præamblen, at der på visse betingelser
kan være mulighed for positiv særbehandling, men en egentlig pligt hertil
kan ikke udledes, da EMRK P12 art. 1 primært er udformet som en negativ
forpligtelse.
4.3.2. CEU
Med indførelsen af CEU sigtes der dels til at understrege det grundlæggende
værdifællesskab indenfor EU og dels til at synliggøre borgernes rettigheder
overfor EU’s institutioner. CEU fik ved proklameringen status af en højtidelig
erklæring, hvorfor den dominerende opfattelse er, at CEU foreløbig er
uden juridisk bindende virkning.
Rækkevidden af CEU skal, i medfør af CEU art. 51, ses i lyset af de
almindelige principper og formålsbestemmelser i TEF og TEU. Dette medfører
en begrænset rækkevidde, der yderligere er indsnævret af EFD’s begrænsede
prøvelseskompetence indenfor TEU, der kun omfatter EU’s 3. søjle.
Pligtsubjekterne ift. CEU fremgår af CEU art. 51, hvorefter CEU er rettet
dels mod EU’s institutioner og organer og dels mod medlemsstaterne, når
disse implementerer EU-retten. CEU art. 52 angiver de begrænsninger, der
legitimt kan foretages i rettighederne ifølge CEU, og art. 53 sikrer, at det
eksisterende beskyttelsesniveau i folkeretten, EU-retten og medlemsstaternes
lovgivning som minimum opretholdes.
CEU art. 20’s bestemmelse om lighed for loven har samme ordlyd
som det tilsvarende led i CCPR art. 26, der traditionelt fortolkes som et krav
til de retsanvendende myndigheder om lige behandling af lige tilfælde. Fortolkningen
og dermed rækkevidden af CEU art. 20 må dog anses som uafklaret.
CEU art. 20 efterfølges af et generelt diskriminationsforbud i CEU
art. 21. I forhold til de øvrige generelle diskriminationsforbud er kredsen af
eksplicit nævnte diskriminationsgrunde udvidet, men det må antages, at bestemmelsen
skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med lignende
generelle diskriminationsforbud. Et særligt forhold gør sig dog gældende
ved anvendelsen af CEU art. 21, idet spørgsmålet er, om bestemmelsen skal
fortolkes med visse begrænsninger, der følger af TEF art. 13. Lægges dette
til grund, kan religionsbeskyttelsen tænkes reduceret, men indtil en eventuel
retsakt på området bliver udstedt i medfør af TEF art. 13, vil diskriminationsbeskyttelsen
ifølge CEU alene være begrænset af de almindelige regler
for EU’s kompetence. CEU art. 22, der er inspireret af erklæring nr. 11 til
Amsterdam-Traktaten, udgør formentlig en hindring for en direkte anfægtelse
af forholdet mellem stat og kirke i national lovgivning.
4.3.3. En udvidet beskyttelse?
Sammenholdes de eksisterende generelle diskriminationsforbud med de forventede
generelle diskriminationsforbud ses det, at hvor CEU er begrænset
af formålsbestemmelserne i TEF og TEU, og yderligere af CEU art. 22,
yder EMRK P12 en bredere diskriminationsbeskyttelse end de accessoriske
diskriminationsforbud i de gældende internationale normer. Diskriminationsforbudet
i EMRK P12 art. 1 er, modsat EMRK art. 14, ikke begrænset til
de materielle rettighedsbestemmelser i EMRK og ligner dermed CCPR art.
RETTID 2002/Studenterafhandling 4 70