Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

More documents

Recommendations

Info

fentlig gyldighed er primært tillagt folkekirken, men de anerkendte trossamfund har dog også retten for så vidt angår dåb (navngivning) og vielse af egne medlemmer. De resterende trossamfund har ingen rettigheder på dette område. Også på dette område vil det være sagligt at henvise til sikringen af oplysningernes troværdighed og præcision som grundlag for kategoriseringen af trossamfundene. På den anden side er det svært at få øje på den saglige begrundelse for, at trossamfund uden for folkekirken og de anerkendte trossamfund er helt udelukket fra at opnå denne ret, idet hjemlen til anerkendelse er ophævet. Under alle omstændigheder bør den fornødne sikkerhed i oplysningerne kunne opnås ved opstilling af kriterier, der gælder ens for alle trossamfund, og kategoriseringen af trossamfundene ift. denne ret besidder derfor næppe den fornødne proportionalitet. 392 6.1.2. Forholdet til internationale forpligtelser Som grundlag for fordelingen af rettigheder mellem trossamfundene lever kategoriseringen altså ikke op til kravene i diskriminationstesten, og dette kan tænkes at give Danmark problemer ift. flere af de internationale forpligtelser på diskriminationsområdet. Ift. de eksisterende forpligtelser i EMRK er det afgørende spørgsmål, om kategoriseringen falder inden for området af en af de øvrige materielle bestemmelser i EMRK, hvilket er et krav for at kunne bringe det accessoriske diskriminationsforbud i EMRK art. 14 i anvendelse. Det er umiddelbart vanskeligt at se, at tilfældet opfylder denne betingelse. Den bedste mulighed er formentlig religionsfrihedsbestemmelsen i EMRK art. 9, men forbindelsen mellem fordeling af særlige rettigheder efter kategori og udøvelse af religion, jfr. EMRK art. 9, synes forholdsvis spinkel. På den anden side er EMD’s praksis med afgørelsen Thlimmenos v. Grækenland 393 muligvis en indikation af en mere progressiv anvendelse af EMRK art. 9, jfr. art. 14 på tilfælde af religionsdiskrimination. For at kunne anfægte forholdet med grundlag i EU-reglerne er det et krav, at tilfældet kan siges at ligge inden for EF-traktatens målsætninger, jfr. TEF art. 2, samt at der tages behørigt hensyn til de EU-retlige principper om pligtsubjektivitet, subsidiaritet og proportionalitet. Det konkrete tilfælde synes at falde uden for EU-rettens formålsbestemmelser, hvorfor de EUretlige diskriminationsregler i TEF art. 13 og CEU art. 20 og 21 såvel som det uskrevne lighedsprincip næppe vil kunne finde anvendelse på kategoriseringen. 392 Om de anerkendte trossamfunds særlige ret til at føre ministerialbøger og udskrive attester med offentlig gyldighed anfører Peter Garde i Kirkeretsantologi 1994 p. 310, at “[d]ette skaber ulighed, men der er intet at gøre ved det: Det ville være urimeligt at berøve de anerkendte trossamfund en velerhvervet og aldrig misbrugt ret, og det vil være umuligt at udstrække retten til alle religiøse samfund, af hvilke nogle er meget små, således at der ville opstå nye afgrænsningsvanskeligheder”. Der er en række problemer med denne argumentation. De fleste diskriminationstilfælde ville formentlig kunne forsvares ved at argumentere for, at der var tale om “velerhvervede rettigheder”, og det bør være muligt at ligebehandle trossamfundene gennem opstilling af saglige hensyn, der gælder for alle trossamfund. Peter Garde overser desuden, at der blandt de anerkendte trossamfund allerede findes flere med meget små medlemstal – fx St. Alban’s English Church med 138 medlemmer (2000). 393 EMD af 6. april 2000 Thlimmenos v. Grækenland. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 86
I forbindelse med diskriminationsbeskyttelsen i CCPR har HRC foretrukket at anvende CCPR art. 26 frem for CCPR art. 18, jfr. art. 2 i sagen Waldman v. Canada, 394 der netop vedrørte et tilfælde af religionsdiskrimination, og hvor HRC statuerede krænkelse i et tilfælde, hvor forskelsbehandlingen ikke fandtes sagligt begrundet. CCPR art. 26 må anses for at yde en selvstændig beskyttelse mod diskrimination på grundlag af religion, idet bestemmelsen ikke stiller krav om en vis forbindelse til religionsfriheden. I lyset af HRC’s hidtidige anvendelse af bestemmelsen synes det muligt at anfægte kategoriseringen af trossamfund i dansk ret på grundlag af CCPR art. 26. Som omtalt ovenfor i afsnit 4.3.3 minder rækkevidden af den ikkeaccessoriske diskriminationsbeskyttelse i EMRK P12 art. 1 om rækkevidden af CCPR art. 26, og det vil derfor formentlig tillige være muligt at anfægte kategoriseringen med grundlag i EMRK P12 art. 1, hvis Danmark faktisk undertegner og ratificerer tillægsprotokollen. 6.1.3. Løsningsmodeller Den mest vidtgående løsningsmodel vil være, at ingen trossamfund har særlige rettigheder, men det er tvivlsomt, om dette vil være i overensstemmelse med GRL § 4, der kræver, at folkekirken understøttes af staten. I kravet om understøttelse ligger muligvis, at folkekirken er tildelt visse rettigheder. Af historiske årsager vil det desuden være vanskeligt helt at fratage trossamfundene deres ret til at foretage visse kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed. 395 En mere moderat løsning er at skabe en model som den svenske, hvor alle trossamfund har mulighed for at opnå de samme rettigheder ud fra lige, gennemsigtige vilkår. 396 6.2. Civil registrering Som omtalt ovenfor i afsnit 5.1.2.3.2 er det som udgangspunkt alene folkekirken, der har adgang til at foretage civil registrering i tilknytning til fødsel, dåb (navngivning), vielse og død samt udstede attester med offentlig gyldighed i forbindelse med dette. De anerkendte trossamfund har adgang til at foretage registreringer af dåb (navngivning) og vielse og udstede attester i tilknytning hertil med samme offentlige gyldighed som attester fra folkekirken for så vidt angår deres egne medlemmer. Dette afføder flere problemer: for det første betyder det, at en person, der ikke er medlem af folkekirken i visse situationer er retligt forpligtet til at give møde hos den ministerialbogsførende person 397 i folkekirkesognet, og for det andet medfører ordningen, at alle attester – inklusiv ikke-folkekirkemedlemmers – som udgangspunkt er forsynet med betegnelsen “Den Danske Folkekirke”. 6.2.1. Diskriminationstesten Der er utvivlsomt tale om forskelsbehandling af sammenlignelige tilfælde, når et medlem af folkekirken kan foretage alle registreringer hos sit eget trossamfund og få udstedt attester påtrykt sit eget trossamfunds navn, mens 394 Waldman v. Canada (694/1996). 395 Østersørådets rapport p. 100. 396 A. st. p. 99f. 397 Typisk præst eller kordegn. RETTID 2002/Studenterafhandling 4 87
Page 1 and 2:
Diskrimination - en analyse af Danm
Page 3 and 4:
5. STATEN, FOLKEKIRKEN OG ANDRE TRO
Page 5 and 6:
I forhold til den 12. tillægsproto
Page 7 and 8:
indebærer en vurdering af, om der
Page 9 and 10:
nisteriet for erstatningspåstanden
Page 11 and 12:
Et ikke-medlem af folkekirken fik i
Page 13 and 14:
grundlovgiver forudsatte, at bidrag
Page 15 and 16:
tages dog fortsat i dansk ret, at e
Page 17 and 18:
kan være tillagt rettigheder i med
Page 19 and 20:
midler, der er mest passende til op
Page 21 and 22:
der var tale om et selvstændigt pr
Page 23 and 24:
særskilt prøvelse af CCPR art. 2,
Page 25 and 26:
For så vidt angår sammenligneligh
Page 27 and 28:
tion”) i forbindelse med vurderin
Page 29 and 30:
accessorisk diskriminationsforbud.
Page 31 and 32:
grunde den legitime forskelsbehandl
Page 33 and 34:
has no reasonable and objective jus
Page 35 and 36: ede et reelt ønske om ikke at udf
Page 37 and 38: lasfemiske scener. EMD, der godkend
Page 39 and 40: tiske kirke kunne kræve en lignend
Page 41 and 42: tence er begrænset af målsætning
Page 43 and 44: traktatbestemmelser kan tillægges
Page 45 and 46: formålsbestemmelserne i traktatern
Page 47 and 48: Bestemmelsen blev indsat i TEF efte
Page 49 and 50: gen kan derfor give anledning til e
Page 51 and 52: slået i den belgiske sprogsag, 216
Page 53 and 54: lik på at afhjælpe de facto-diskr
Page 55 and 56: ling 227 og hos EMD. Forsamlingen t
Page 57 and 58: ventede øgede antal sager ville l
Page 59 and 60: man Rights to examine compliance wi
Page 61 and 62: ”…the principle of non-discrimi
Page 63 and 64: åde, nævner Katja Kerdel EMK-afg
Page 65 and 66: Siegbert Alber anfægter dog den do
Page 67 and 68: højeste beskyttelsesniveau i én a
Page 69 and 70: Ordlyden af denne bestemmelse synes
Page 71 and 72: 26, der ikke er blot beskytter mod
Page 73 and 74: ner. 308 Som følge af den retlige
Page 75 and 76: 5.1.1.3. Regentens religiøse tilh
Page 77 and 78: til folkekirken er i absolutte tal
Page 79 and 80: 5.2.2. Forholdet mellem stat og and
Page 81 and 82: udgangspunktet i dansk ret, hvoreft
Page 83 and 84: kundskab 377 , som enhver forældre
Page 85: samfund og de ikke-godkendte trossa
Page 89 and 90: 6.2.2. Løsningsmodeller En oplagt
Page 91 and 92: CCPR art. 26 da statsstøtten, der
Page 93 and 94: Den direkte støtte til folkekirken
Page 95 and 96: 6.5.4. Løsningsmodeller Den umidde
Page 97 and 98: ningen som helhed, hvilket har den
Page 99 and 100: 7.4. Forholdet mellem dansk ret, he
Page 101 and 102: Oxford University Press 2001. (Fork
Page 103 and 104: ”Kirkens penge - Folkekirken hold
Page 105: Vincents, Claus: ”Kirke og stat s
show all

Diskrimination - en analyse af Danmarks ... - Juridisk Institut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?