Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

som uadskillelige fra deres sammenhæng, men sat i en sektor, gør det muligt at analysere
på dette ene mønster og derved nedbryde kompleksiteten af det system, som mønstret
virker i. Det er også i den sammenhæng, sektorerne vil blive brugt i dette speciale, men
mere om det i afsnittet om metode.
For at kunne arbejde med de enkelte sektorer er der behov for en definering af de
karakteristika, som adskiller sektorerne. I det følgende vil de fem sektorer derfor blive
beskrevet:
2.2.1 Politiske sektor
Den politiske sektor, som er den ene traditionelle sektor, vedrører potentielle ikke militære
trusler mod statens suverænitet og udgør dermed den bredeste sektor. Det vil sige, at den
politiske sikkerhed ligger i den organisationsmæssige stabilitet i staten, regeringssystemet
og den ideologi, som legitimerer dette system 11 .
2.2.2 Militære sektor
Den militære sektor er den anden af de to traditionelle sektorer i sikkerhedspolitik. Bundet
op på den generelle tanke om suverænitet er militær magt en meget effektiv måde at opnå
og kontrollere en stats suveræne territorium. Militær sikkerhed er et samspil på to
niveauer: mellem staters bevæbnede kapabilitet på det defensive og offensive område
samt mellem opfattelsen blandt stater af denne kapabilitet og intensionerne med dem 12 .
Det resulterende samspil mellem staters militære kapabilitet er derfor dybt afhængigt af
det politiske forhold.
2.2.3 Økonomiske sektor
Den økonomiske sektor indeholder alt, der kan udgøre en risiko for adgangen til
ressourcer, finansieringsmuligheder og markeder, som anses for nødvendige til at holde
statens økonomiske magt og velfærd på et acceptabelt niveau 13 .
2.2.4 Miljømæssige sektor
Den miljømæssige sektor bliver også betegnet som den ultimative sikkerhedssektor. Den
har inden for de seneste år nydt mere og mere fokus 14 . Der tænkes her på de store
anstrengelser, der er gjort for at finde et fælles globalt fodfæste f.eks. i forbindelse med
COP15 i København. Dette skyldes den betydning, biosfæren har som grundfundament
for al menneskelig aktivitet. Den miljømæssige sikkerhed ses derfor som en opretholdelse
af biosfæren både lokalt og globalt.
2.2.5 Sociale sektor
I den sociale sektor ses på de samfundsmæssige trusler, som kan true fastholdelsen af
acceptable vilkår for befolkningens identitet (sprog, kultur, religion og national identitet) og
sociale sammenhæng.
2.3 Hans Mouritzen
Hans Mouritsens forklaringsmåde tager afsæt i betydningen af staternes omgivelser;
samspillet mellem staternes omgivelser og indre forhold i den systemiske teori. Denne
teori er derfor det helt rigtige bindeled mellem Buzans elementteori og neorealismen.
Denne teori opdeler politikken i 4 analysemetoder: Struktur, region-område,
11
Buzan (1991): p 118
12
Buzan, Wæver og de Wide (1998): p 51
13
Buzan (1991): p 241
14
Pkt. 1.2.1.
11