Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

8. PERSPEKTIVERING
Ovenstående konklusion lyder både let og ligetil, men tag ikke fejl. Bevarelse af den
nuværende balance finder jeg ikke nem. For så vel det økonomiske som det politiske vil
blive mere og mere anstrengt op mod en afgørelse af de fremsatte krav om udvidelse af
territorium. Derved bliver det militære mere og mere present. Desto mere grund til at holde
niveauet og balancen, hvor den er nu, og arbejde gennem de rette fora for en større grad
af samarbejde og forståelse.
Havde svaret været anderledes, hvis jeg havde valgt en anden vinkel?
Såfremt jeg, i stedet for omgivelsesniveauet, havde valgt det systemiske, ville indflydelsen
fra EU, som også har interesser i Arktis, og Kina, spillet væsentligt ind i resultatet. Dette
begrundet i, at den danske interesse er splittet mellem EU og Grønland, idet Danmark har
investeret i begge. Her ville jeg have været nødsaget til at adskille Grønland fra Danmark,
hvilket ville have givet yderligere udfordringer, som dog alle er vendt indad. Jeg har søgt at
rette fokus udad mod hvilke udfordringer, der kommer til rigsfællesskabet og ikke omvendt.
Et andet forhold, der kunne have spillet ind, er relationerne til NATO. Havde jeg regnet
NATO-medlemmerne under et, kunne det så have givet et andet billede? Som nævnt
under konklusionen (afsnit 7), er der i Ruslands sikkerhedsstrategi anført, at NATOs
udvidelse mod Ruslands grænser ses som en trussel. Ved at påpege de 4 andre arktiske
kyststaters forhold til NATO vil det blot give yderligere forklaring på Ruslands aktiviteter.
Så et direkte andet billede ville det ikke give, men nuanceringen ville have været lavere,
for så vidt angår analysen, som nævnt under afsnit 3.6.
Hvis jeg i stedet for en neorealistisk teori havde valgt Københavnerskolen i sin
konstruktionistiske form: Det havde resulteret i en mere dramatiseret forklaring af den
egentlige situation. Mere end nødvendigt. Man kan for så vidt argumentere for en
sikkerhedsliggørelse af alle sektorerne. I hvor vidt, vi i nærværende speciale, taler om
trusler mod del af staten, havde denne teori bragt os mere i retningen af trusler, som
decideret truer statens overlevelse. Dette vil betyde mere drastiske modforholdsregler.
En anden konstruktionisme havde måske været mere relevant, idet det netop er i talen om
Arktis, vi finder føde til udfordringer. Der tales om råstoffer og nye trafikruter, men ingen
kan endnu bekræfte, at talen bliver til virkelighed. Der er lavet forudsigelser om
udbredelsen af den Arktiske is, men alle tager udgangspunkt i den nuværende udvikling.
Disse forudsigelser danner grundlaget for den italesættelse af fremtidige udfordringer. Man
kan spørge sig selv, om vi tager sorgerne på forskud?
Dette kunne give et alternativt syn på udfordringerne, men som beskrevet i teorivalg,
synes jeg, det nærværende valg er det bedste til at påpege udfordringer for aspirationer.
Hvad kunne ellers have indflydelse på den analyse, jeg har fremført. Kilderne har en stor
betydning for tolkningen af de forhold, som byder sig for de aktører, jeg har medtaget i
specialet. Russisk strategi er for eksempel kun på russisk, hvorfor tolkninger og analyser
af strategierne er krydsrefereret og brugt som værende gyldig. Jeg kan derfor ikke sige
mig fri for, at enkelte punkter er undsluppet min opmærksomhed. Dette skønnes dog
enkelttilfælde, idet gentagne pointer og emner f.s.v.a. strategier, som regler er underlagt
analyse og ikke overses totalt.
Endvidere er stofmængden enormt stor. Jeg har forsøgt at sortere de mest radikale
forfattere ud.
49