Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

udfordringen at følge udviklingen og skabe balance ved hhv. at afbalancere og
antibalancere efter behov.
Militært set består udfordringen i 1: at dække de militære opgaver i et større område og 2:
undgå at starte et våbenkapløb. Med et større geografisk område og med et forventeligt
opadgående trafikmønster vil Danmark alt andet lige skulle kapabilitetsforøge. Dette
gælder både for løsning af de rent overvågningsmæssige- og suverænitetshævdelsesopgaver,
men også ift. eftersøgning og redning samt miljøbekæmpelsesopgaver 182 . Men
de russiske tiltag har allerede vist, at en øget tilstedeværelse vil forøge nervøsiteten fra de
omkringliggende stater. For at nedtone denne nervøsitet og fjerne talen om konflikt og
våbenkapløb, må vi vise, at vore militære investeringer er logiske reaktioner på en forøget
opgave. Dette gøres bedst gennem samarbejde, som også kan sætte os i stand til at løse
opgaver, som vi ikke selv kan løse 183 .
Igen har vi set Norge og Canada som antibalancerende, hvorfor det igen er Danmarks
udfordring at balancere denne sektor i regionen. Rusland har i denne sektor været
repræsentant for den mest aggressive retorik. Deres nye strategi påpeger manglen af
balance i den globale og regionale sikkerhedsarkitektur, som vejer tungt i NATOs favør.
Strategien udtaler russisk modstand mod en fremtidig udvidelse af NATO østover og i
retning mod Ruslands grænser 184 . Således giver retorikken mening, når man ser på, at
Rusland også er den stat, der har mest at tabe rent ressourcemæssig set. Dette betyder,
at det er her, vi skal lægge vores opmærksomhed uden dog at tabe USA. Sådan skabes
balancen. Jeg har tidligere nævnt NACGF som et godt militært afsæt, idet dette forum dog
er rettet fortrinsvist mod det maritime.
Den økonomiske sektor og det ressourcemæssige område er det område, som bærer de
mest potentielle risici 185 . USA vil gerne have del i de ressourcer, som findes i området, idet
dette vil styrke egen position og regionalt frigøre sig af Canada som den store
olieleverandør, men USA’s engagement i området vil afhænge af den amerikanske
internationale agenda. Som konkluderet har USA’s vidt spredte engagementer kostet dyrt,
hvorfor den internationale agenda blive smallere. I øjeblikket ser det ud til, at denne er
domineret af tre emner: Krigen mod terror og valget om at forfølge dette svære emne
militært, spørgsmålet om energisikkerhed og den amerikanske position i den internationale
handel 186 . 2 af disse kunne pege i retningen af Arktis.
Ligeledes er Rusland presset af aftaler om gasleverancer og slunkne nuværende oliefelter.
Norge og Canada vil hver især gerne have del i ressourcerne. Canada grundet internt
pres, og Norge for at kunne blive ved med at købe sig til russernes velvilje ved aftaler, som
er til Ruslands fordel. Det er derfor, Danmark skal balancere denne sektor med
forsigtighed. De store regionale magter, Rusland og USA, vil på grund af deres
økonomiske sikkerhed engagere sig og på neorealistisk vis sikkerhedsmaksimere ved at
søge at opnå den største del. Her har Danmark muligheden for at komme i midten. En
182
KD Jens Walther, Den Arktiske Udfordring,The Arctic- Use it or loose it, Tidsskrift for Søvæsen, nr. 5
2008, p 297.
183
KA Nils C. Wang, Climate Change and defence policy, Tidsskift for Søvæsen, nr 5 2008, p 303
184
Katarzyna Zysk, Geopolitics in the High North, on Russian Arctic Strategy:
http://www.geopoliticsnorth.org/index.php?option=com_content&view=article&id=84&Itemid=69&limitstart=2
185
Martin Breum, (2011), p 101
186
Jakub M. Godzimirski, The New Geopolitics of the North?,NUPI, p 20. (Security policy library 2-2005):
http://www.nupi.no/content/download/719/17201/version/6/SPB+2-2005_Godzimirski.pdf
47