Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

Opdagelsen af olie og gas i tilstødende farvande i slutningen af 1960'erne har i den grad
styrket Norges økonomiske formue. Centrale indenlandske debatter omfatter indvandring
og integration af etniske minoriteter, fastholdelse af landets omfattende sociale
sikkerhedsnet med en aldrende befolkning og bevare den økonomiske konkurrenceevne 76 .
Debatten er med til at cementere Norges store nationalitetsfølelse, som allerede tilbage i
1905 var med til at gøre Norge uafhængigt af Sverige.
Norge synes nu politisk stærk, og nuværende statsminister Jens Stoltenbergs genvalg i
2009 viser, at der er stor tiltro til den nuværende regering, der også har tegnet den
nuværende arktisstrategi.
6.1.5 Danmark
Den danske (rigsfællesskabets) arktiske strategi er som nævnt under revision. Den
hidtidige: ”Arktis i en brydningstid” er fra 2008. I denne kalder Danmark på lige fod med
Norge på retsprincipper for og gældende traktater til afklaring af sikkerhedspolitiske
problemstillinger 77 . Derudover behandler denne som de øvrige strategier, de sociale,
økonomiske, forskning og uddannelse samt miljø. Meget af dette behandles senere.
Hvis vi derimod kigger på, hvad der indtil nu er foretaget af Danmark, ser vi, at det var
daværende udenrigsminister Per Stig Møller, der tog initiativ til Ilulissat-erklæringen. Dette
for at sikre, at det kun var de fem arktiske nationer, der høster goderne i Arktis 78 . Danmark
har i de senere år bevæget sig ud i en aktivistisk udenrigspolitik, hvilket også gav udslag
her.
Danmark har generelt påtaget sig en udadvendt rolle og har opfordret til dialog om
grænsedragning samt ekspeditionsfund i Arktis, tilbage fra 2005, hvor disputsen med
Canada omkring Hans Ø var på sit højeste.
Danmark er internt blevet belastet af et løsrivelsesønske fra det nuværende selvstyreparti i
Grønland, samt den holdning, at man i Syddanmark ikke havde fingeren på pulsen ift.
hvad der egentlig skete i det høje nord. I en artikel fra juni 2010 siger en ledende politiker i
Grønland, at den nye olieudvinding er et trinbræt til at gøre sig uafhængig af Danmark 79 .
Dette forhold præger Danmarks samlede national følelse, som derved svækkes. Det har
dog taget et positivt skridt ifm. oprettelsen af selvstyreordningen, der er et trin i retningen
mod selvstændighed for grønlænderne.
Det store set-up, interessen og aktiviteterne omkring Arktis vidner om Danmarks politiske
hensigter for regionen, og udspillet omkring Ilulissat sikrede, at Danmark fik stor
indflydelse på, hvad udviklingen kom til at byde på. Der var på det tidspunkt megen tale
om oprettelsen af en traktat på lige fod med Antarktis, hvilken i store træk forbyder nogen
stat at tage fordel af området. Havde man valgt at fremføre sagen gennem det allerede
oprettede Arktisk Råd, kunne man frygte, at sagen blev trukket i langdrag, og at Danmarks
stemme var druknet i koret fra de mange, som gerne vil have fingrene i de formodede
ressourcer 80 .
76
CIA Worldfactbook: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/no.html
77
UM ”Arktis i en brydningstid” (2008), p 5, tilgængelig på adressen:
http://www.um.dk/NR/rdonlyres/962AFDC2-30CE-412D-B7C7-070241C7D9D8/0/ARKTISK_STRATEGI.pdf
78
Martin Breum (2011), p 29.
79
Aqqaluk Lynge, Ingeniøren, juni 2010: http://ing.dk/artikel/109785-inuit-formand-groenland-kan-ikkeoverskue-olieefterforskning
80
Martin Breum (2011), p 35.
27