Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

Danmark. I spørgsmålet om ressourcerne har Lov om Grønlands Selvstyre fra 2009 allerede behandlet en evt. fordeling. En indtægt fra råstofaktiviteter modregnes i bloktilskuddet efter en fordelingsnøgle, og skulle indtægterne blive så store, at de helt fjerner bloktilskuddet, vil der blive tale om en ny forhandling. Med ny teknologi er der allerede nu åbnet for udvinding af råstoffer i områder, der kun sæsonmæssigt er isfri, hvorfor de første prøveboringer startede juli 2010 3 i området ud for Disko-øen i Grønland. Et område der normalt kun er isfrit fra marts til november 4 . Dette tyder allerede nu på en øget udnyttelse af råstofressourcerne. Til trods for det nuværende grønlandske regeringspartis udtrykte ønske om løsrivelse fra Danmark, vælger jeg i dette speciale at se på Danmark som hele rigsfællesskabet. Dette er gjort, idet fremkomne udfordringer ved en løsrivelse enten skal løses af Danmark, eller gå i arv til Grønland. Med den grønlandske indflydelse på såvel den Arktiske strategi som den førte udenrigspolitik i emner omhandlende Grønland og Arktis, vil det under alle omstændigheder være svært at adskille de to, idet enkelte udfordringer kan henføres hertil. I Danmark rettes spørgsmålet om ressourcerne ofte mod andre stater under henvisning til de omstridte områder. I forhold til Canada er ressourcefordelingen relateret til ejerskabet af Hans Ø, og i forhold til Rusland relateret til Lomonosovryggen som jf. FN havretskonvention kan afgøre ejerskabet af de omstridte dele af polhavet 5 . Billedet er fra IBRU, Durham University, og viser ved farve landenes krav ift. nuværende EEZ. Samtidig kan ses, hvor der er overlap i forventet territorialt krav. 3 Cairn Energy hjemmeside 23. februar 2011, http://www.cairnenergy.com/NewsDetail.aspx?id=1203 4 Søfartsstyrelsens hjemmeside 23. februar 2011, http://www.sofartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publikationer/Sejladssikkerhed/sejlrutergroenlandske-farvande.pdf 5 Se punkt 5.2. 7
1.2.2 Aktørerne. Hvem skal medinddrages i specialet. De statslige aktører, der agerer i det arktiske miljø, er for denne opgave deltagerne i Arctic5 (A5), altså USA, Canada, Rusland, Norge og Danmark. De enkelte aktører har hver især en strategi omkring deres aspirationer i det arktiske miljø. På denne måde har jeg begrænset rækken af statslige aktører til dem, der i øvrigt har et territorialt krav i det arktiske ocean. Man kan selvfølgelig argumentere for, at de tilstødende lande, såsom Sverige og Finland, kan have interesser, og ligeledes må udsigten til adgang til store råstofressourcer kunne tiltrække lande med et stort forbrug, f.eks. Kina. Af hensyn til omfanget af specialet vil jeg søge at minimere indblandingen af stater ud over de primære, altså A5 landene. Hvad så med ikke statslige aktører? Der er selvfølgelig andre end stater, der vil søge at gøre deres indflydelse gældende i området. Her kommer multinationale selskaber og internationale organisationer i spil. Det kan forventes, at olieselskaber og med dem også miljøorganisationer vil søge at påvirke staterne. I afsnittet omkring teori (2.2) vil jeg komme ind på, hvordan jeg tænker at anvende niveauerne, men her vil jeg blot konstatere, at de ikke statslige aktører må berøres for at fremkomme med det samlede billede. 1.2.3 Interesser. Kenneth Waltz forklarede sammenhængen mellem interesser og sikkerhed således:” To say that a country acts according to its national interests means that, having examined its security requirements, it tries to meet them” 6 . Der er altså tætte forbindelser mellem nationale interesser og sikkerhed. Det er også klart, at vi her har fat i den brede forståelse af sikkerhedspolitiske interesser. Dette kombineret med Hans Mouritsens påstand om, at sikkerhed er et fortærsket begreb, og han definerer den vigtigste internationale politik og derved de generelle relationer mellem stater som ”storpolitik”, betyder, at vi kigger gennem de store sikkerhedspolitiske briller. For som han skriver: ”Dette udtryk giver ikke som sikkerhedspolitik associationer til krudt og kugler, eller at statens overlevelse er på spil” 7 . Vi må altså vælge en bred teori. Herudover skal der redegøres for aktørernes interesser. Dette kan vise sig vanskeligt. Interesser og specielt sikkerhedspolitiske interesser er ikke nødvendigvis noget, staterne skilter åbent med. Der kan derfor være behov for at vurdere såvel italesættelser, strategier, samt egentlige handlinger (hvor de findes) for at opbygge et billede. Men med ordet vurdere siges samtidig, at her er tale om et skøn, hvor velunderbygget det end er. 1.3 Problemstilling Kravet om udvidet kontinentalsokkel, hvis det skønnes gyldigt, giver sagsøger staten eneret til havbunden og ressourcer under bunden. Gyldig udvidet kontinentalsokkelkrav kan ikke og er ikke ensbetydende med at udvide en stats eksklusive økonomiske zone (EEZ), da den eksklusive økonomiske zone udelukkende bestemmes ved at trække en 200 sømil linje ved hjælp af søterritorium basislinjer som deres udgangspunkt. Dette punkt er lavet, fordi dette ofte forveksles med de faktiske omstændigheder og hævder, at udvidet kontinentalsokkel nødvendigvis udvider en stats eksklusive økonomiske zone og dermed give en stat eneret til ikke kun havbunden og de ressourcer, der er derunder, men også til dem, der er i vandsøjlen. Det drejer sig om den kontinentale margen, som behandles i 6 Kenneth Waltz, Theory of international politics, McGraw-Hill, New York, 1979, p134 7 Hans Mouritsen, At forklare international politik, Jurist- og økonomforbundets forlag 1999, p 128 8
Page 1 and 2: Danske sikkerhedspolitiske udfordri
Page 3 and 4: Forsvarsakademiet Fakultet for stra
Page 5 and 6: Forsvarsakademiet Fakultet for stra
Page 7: 1. OPGAVEDISKUSSION Formålet med d
Page 11 and 12: 2.1 Kenneth Waltz 8 Som den grundl
Page 13 and 14: indenrigspolitik og aktør 15 . Her
Page 15 and 16: påvirker. Nærmere finder jeg det
Page 17 and 18: 3.3. Konklusion. Alle de fem delana
Page 19 and 20: fører til anbefaling af udvikling
Page 21 and 22: ekæmpe. Siden er den geostrategisk
Page 23 and 24: hvorfor dette kan blive et kernepun
Page 25 and 26: og politiske interesser som følge
Page 27 and 28: har tiltrukket en del opmærksomhed
Page 29 and 30: Politisk har Danmark altså hidtil
Page 31 and 32: hvor Thule basens kommunikationsmat
Page 33 and 34: forberedelser er at bekæmpe terror
Page 35 and 36: Norge deltager også i projektet om
Page 37 and 38: »De arktiske stater taler om inter
Page 39 and 40: TODAY til at skrive en artikel, der
Page 41 and 42: Dette hænger naturligvis sammen me
Page 43 and 44: same strategy. Its implementation i
Page 45 and 46: højintensitetsområde, kan påvirk
Page 47 and 48: minoritetsgrupper, hvor de er noget
Page 49 and 50: mulighed og en risiko. Danmark må
Page 51 and 52: Alt i alt finder jeg, at specialet
Page 53 and 54: NSIDC: http://nsidc.org/arcticseaic
Page 55 and 56: Russias Arctic Policy No Cause for
Page 57: Miljøverndepartementet, pressemeld

Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?