Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet
Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet
Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Netop samarbejdet med de andre nordiske lande er der allerede, fra 2008, påbegyndt<br />
forslag til. I en Arctic Nordic Report fra 2009 har Thorvald Stoltenberg lavet et forslag til<br />
fælles nordisk samarbejde på udenrigs- og sikkerhedspolitikken 123 , hvor han fremkommer<br />
med 13 konkrete forslag. Et af formålene var samlet at stå stærkere gennem <strong>Arktis</strong>k Råd.<br />
Mange af de 13 forslag fremsat i rapporten, dækker det militære samarbejde i de nordlige<br />
regioner. Bl.a. en ny maritim response force, hvilket jo også er fremsat i forsvarsforliget.<br />
Her kunne det så være i samarbejde med de nordiske lande. Med den nordiske<br />
solidaritetserklæring fra 5. april 2011 124 ser det ud til, at Danmark også går den vej.<br />
6.2.6 Delkonklusion militære sektor<br />
Den militære sektor er af stor betydning. For neorealisterne nok den mest betydningsfulde,<br />
hvorfor denne sektor nok også får megen opmærksomhed i debatten om <strong>Arktis</strong>.<br />
For at få et fælles afsæt i den militære sektor, kan vi begynde med at se på, hvad militæret<br />
egentlig gør i de <strong>Arktis</strong>ke egne efter den kolde krigs ophør. For at tage et velkendt<br />
eksempel: I de grønlandske farvande er det forsvaret, som er ansvarlig for at løfte<br />
myndighedsopgaverne til søs 125 :<br />
o Det militære forsvar af Grønland.<br />
o Farvandsovervågning.<br />
o Suverænitetshævdelse.<br />
o Eftersøgning og søredning.<br />
o Fiskeriinspektion.<br />
o Støtte til det grønlandske samfund.<br />
o Havmiljøovervågning.<br />
o Maritim forureningsbekæmpelse.<br />
o Støtte til videnskabelige aktiviteter.<br />
o Søopmåling.<br />
Med det udvidede område sammenholdt med de arktiske strategier og forventningen om<br />
forøget aktivitet, vil de arktiske stater behøve et engagement til et niveau for maritim<br />
håndhævelse, som ikke tidligere har været nødvendig i det <strong>Arktis</strong>ke Ocean. De arktiske<br />
kyststater, individuelt og kollektivt, vil kræve en on-scene kapacitet til at opfylde disse<br />
opgaver 126 .<br />
Dette taget i betragtning, er det så underligt, at staterne søger at udbygge deres militære<br />
kapabilitet i området? Nej, men er der behov for en sådan udbygning? Bør<br />
kapabilitetsforøgelsen ikke afvente, indtil det er tydeligt, om en aktivitetsforøgelse har<br />
fundet sted 127 , således at vi undgår et våbenkapløb?<br />
123<br />
Thorvald Stoltenberg, Regeringen.no, 2009, tilgængelig på:<br />
http://www.mfa.is/media/Frettatilkynning/Nordic_report.pdf<br />
124<br />
http://www.regjeringen.no/nb/dep/ud/pressesenter/pressemeldinger/2011/norden_enige.html?id=637871<br />
125<br />
Grønlands Kommando hjemmeside: http://forsvaret.dk/GLK/OmGLK/Opgaver/Pages/Opgaver.aspx<br />
126<br />
Lawson W Brigham, Arctic Maritime Transport and Security: responses to a changing Arctic Ocean<br />
access, Tidsskrift for Søvæsen, (2008) p 358.<br />
127<br />
Henrik Jedig Jørgensen og Jon Rahbek-Clemmensen, Hold hovedet koldt, Dansk institut for Militære<br />
Studier (2009), p 38<br />
35