Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

Med hensyn til Arctic 5 er der også det amerikanske standpunkt, som lægger megen vægt
i Arktisk Råd. Forskellen på de to er, ud over antallet af medlemmer, den politiske
sagsbehandlingstid og synet på tilhørsforhold i regionen. Der har bl.a. været kritik af
oprettelsen af Arctic 5 fra Sverige, som også mener, de har aktier i området og derved
føler sig udelukket. Antallet af interesser i Arktisk råd taler mere for en Antarktisk model
med en international traktat om, at området ikke har og ikke må have en statslig
tilknytning. Stater må derfor ikke drive virksomhed på området.
Men hvad skulle amerikansk interesse være i at lægge sine æg i Arktisk råd? Ud over at
begrænse russerne, som jo har et forspring i den retning, ses intet direkte afkast.
Denne potentielle konflikt er der dog taget hånd om, med Ilulissat-erklæringen, hvor
staterne har lovet at bruge UNCLOS.
Risikoen, for at den politiske appetit, der er for at være førende i området, vil lede til en
decideret konflikt, ses dog ikke sandsynligt. Som set af Ilulissat-mødet vinder alle staterne
mest af at deltage i dialogen, den mest ivrige – Rusland – vil næppe risikere sin meget
store andel 84 ved at indlede en politisk konflikt og derved trække en grænsedragning
gennem UNCLOS i langdrag.
6.2 Militære Sektor
Den militære sektor er den anden af de to traditionelle sektorer i sikkerhedspolitik. Bundet
op på den generelle tanke om suverænitet, hvor militær magt er en meget effektiv måde at
opnå og kontrollere en stats suveræne territorium. Militær sikkerhed er et samspil på to
niveauer: Imellem staters bevæbnede kapabilitet på det defensive og offensive område
samt mellem opfattelsen blandt stater af denne kapabilitet og intensionerne med dem 85 .
Det resulterende samspil mellem staters militære kapabilitet er derfor dybt afhængigt af
det politiske forhold. Jeg har ovenfor i kapitel 6.1 og underafsnit beskrevet lidt om de
politiske forhold, der eksisterer. Jeg vil i det følgende søge at beskrive og analysere,
hvordan dette tolkes militært. Idet den militære sektor, som nævnt, ikke kun er den rent
militære tilstedeværelse, men også andres opfattelse af denne tilstedeværelse.
6.2.1 USA
Generelt kan man gentage, at USA er eneste tilbageværende supermagt. Militært set har
Arktis haft stor geopolitisk betydning, idet begge sider under den kolde krig har søgt at
kontrollere området for derigennem at have styr på den anden sides aktiviteter. Der er
derfor gjort store anstrengelser for at holde den anden i skak. Netop derfor har USA også
indgået aftale med rigsfællesskabet om Thuleradaren. Dette var en del af den DEW line
(distant early warning), som strakte sig over Arktis 86 .
Med afslutningen af den kolde krig og med nedrustningsaftalerne mellem USA og
Rusland, tabte Arktis en del af sit daværende fokus 87 , og USA blev engageret andre
steder i verden. Dog opretholdes funktionerne i DEW, og der beholdes således personel til
operationer med stationerne, men aktiviteterne rettes nu andre steder hen. F.eks. Irak,
84
Jon Rahbek-Rasmussen Politiken 23. sep. 2010: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE794133/analysecool-business-viser-vejen-i-arktis/
85
Buzan, Wæver og de Wide (1998): p 51
86
Barry Scott Zellen, Arctic Doom, Arctic Boom, ABC-Clio (2009), p 3
87
Margaret Blunden, The New Problem of Arctic Stability, Survival (nov 2009), p 128
29