Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

6.4.5 Danmark
At Danmark værner om miljøet fremgår både af formandskabsprogrammet for Arktisk Råd
samt den tidligere arktiske strategi. Her er der fokus på at udvikle et nuanceret billede af
den ændring, der sker for det arktiske klima. Igen gentages, at afbødning af de arktiske
klimaændringer er en global udfordring (se afsnit 1.2.1.), som kræver politisk handling på
alle niveauer og inddragelse af offentligheden i de arktiske stater 168 . Dette er en linje, der
følger den erklæring, som de 5 arktiske stater blev enige om i Ilulissat-erklæringen, hvor
samarbejde på miljøområdet også sættes højt.
6.4.6 Delkonklusion miljømæssige sektor
Som det er tydeligt af ovenstående, holder samtlige miljøet højt. Det er da heller ikke
velset ikke at prioritere miljøet med den potentielle betydning, det har for os alle. Netop
derfor ser vi heller ikke udtalt, at man prioriterer noget højere end miljø. For at se det skal
vi kigge dybere. At USA og Rusland i denne henseende ikke tager et holistisk syn og
rydder op er bare ét eksempel. Det er miljø for dyrt til, og prioriteringerne synes
anderledes. Hvis Greenpeace skulle bestemme, skulle alle olieplaner og gasprojekter i
Arktis aflyses, og trafikruterne igennem nordvest- og nordøstpassagerne skulle forblive
uudnyttede og fiskeri forbydes 169 . Der er mange organisationer, som har været på banen
med hver deres fokus. WWF har fortalt om klimaforandringernes påvirkning på isbjørne og
sæler, og IPS (Indigenous Peoples Secretariat) om samme forandringers påvirkning på de
arktiske folks levevis. Sidstnævnte vil blive berørt i afsnit 6.5.
Geopolitisk kan man i denne sammenhæng påstå, at der fra såvel Canada, Norge som
Danmark sker en afbalancering. Jo mere de to regionale poler synes at være nødsaget til
at se bort fra et dybt miljømæssigt engagement, jo mere afbalancering. Dette kan ske i
dette tilfælde, idet den miljømæssige rækkevidde ikke er stor. Ingen stat vil legitimt kunne
angribe andre under påskud af at være sikkerhedsmæssigt udfordret på baggrund af miljø
til trods for den store rækkevidde af miljømæssige konsekvenser.
Set ift. de danske interesser ligger udfordringen her, som under COP 15, i at få de store til
at følge trop. At få de regionale poler til helhjertet at gøre en indsats for at lave
klimaforbedrende tiltag, der batter. Dette kunne gøres igennem en organisation, f.eks.
Arktisk Råd, men taget i betragtning, at vores formandskab slutter med mødet i Nuuk den
12. maj 2011, vil vi være hensat til at påvirke vore efterfølgere til at tage emnet op.
6.5 Sociale Sektor
I den sociale sektor ses på de samfundsmæssige trusler, som kan true fastholdelsen af
acceptable vilkår for befolkningens identitet (sprog, kultur, religion og national identitet) og
sociale sammenhæng.
Når man kigger nærmere på denne sektor, vil man opdage, at dele af dette allerede er
behandlet. For hvad kan true den arktiske befolknings identitet? Det kan
klimaforandringerne. Den traditionelle fanger, som lever af naturen, kan meget vel være
truet af klimaforandringerne, hvorfor det kan påvirke de arktisk indfødte, det være sig
inuitter, samere og andre grupper. Men dette er kun en del af den kultur. Øget turisme,
øget trafik, industrialisering og dermed infrastruktur, alt, hvad der hører med til at være et
168 The Kingdom of Denmark. Chairmanship of the Arctic Council 2009-2011, (29. April 2009), p 4,
tilgængelig på : http://www.um.dk/NR/rdonlyres/95C16CA0-93A3-4CD6-BD25-
1584948C1264/0/Rigsfællesskabetsformandskabsprogram.pdf
169 Martin Breum, (2011), p 53
43