Danske sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis - Forsvarsakademiet

er uden betydning. Men med Ruslands fremfærd er der nok snarere tale om en mere
logisk forklaring, som kunne være USA’s vægt på Arktisk Råd. Skulle det ende med en
traktat lignende Antarktis, kunne USA kræve det som demilitariseret zone 96 .
En sidste forklaring på USA’s afventende fremtoning militært kunne være, at der er for
meget at se til, og med klimaforandringerne ser det ud til at blive værre. En rapport fra
National Science Academy kommer med en advarsel om, at klimaændringerne kan
forventes at forårsage hyppigere eller alvorlig tørke, oversvømmelser, storme og andre
katastrofer, der kunne strække militære ressourcer og den nationale sikkerheds
missioner 97 .
6.2.2 Rusland
Intet lands handlinger i Arktis i de seneste år har fået mere opmærksomhed end Rusland.
Dette var især tilfældet i august 2007, da en russisk ubåd dykkede på dybt vand og efter
sigende plantede et titanium flag på havbunden under Nordpolen 4.300 meter under den
isdækkede overflade i det Arktiske Ocean. I en lignende ekspedition, men mindre
symbolsk, har Rusland hævdet, at den 1.240 kilometer undersøiske Lomonosov Ryg i
Arktis er forbundet til den øst-sibiriske region. Rusland har indgivet sit krav allerede i 2001,
men blev i første omgang forkastet grundet manglende beviser, men indgav en ny version
i 2009. Denne ser ud til at holde.
En generel stigning i russisk militær aktivitet, herunder den russiske marines øvelser og
installationer såsom patruljering af arktiske farvande af den russiske nordlige flåde, blev
bekræftet af den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre, der fortalte NATO
forsamlingens medlemmer, at "Norge har observeret en udvidelse af russiske aktiviteter i
de nordlige områder, som involverer krigsskibe, fly og ubådsflåde operationer i nogen tid 98
".
Rusland har historisk set altid været den dominerende magt i området ved Nordpolen, i
hvert fald hvis man tæller i fysisk tilstedeværelse. Daværende præsident Vladimir Putin
pointerede da også det presserende behov Rusland har for at sikre dets strategiske
økonomiske, forskningsmæssige og militære interesser i Arktis 99 . Den russiske strategi er
da også klar. Landet har også erklæret sin vilje til at forsvare sine interesser i et politisk
papir, udgivet marts 2009, som afslørede planer om at udvikle arktiske militære
formationer for at forsvare russiske interesser på kontinentalsoklen. Det forventes at blive
landets "førende ressource base " i 2020. Strategien tillægger regionen stor betydning for
Ruslands økonomi som en væsentlig indtægtskilde, primært fra energiproduktion og
rentabel søtransport.
Strategien, som oprindeligt er fra 2008 viser, at et af Ruslands vigtigste mål er at etablere
særlige arktiske militære formationer for at beskytte statens nationale interesser i
forskellige militære og politiske situationer.
De russiske myndigheder understreger imidlertid, at hovedformålet med sådanne militære
96 Vsevolod Gunitskiy, On Thin ice: Water Rights and Ressource Disputes in the Arctic Ocean, Journal of
International Affairs (spring/summer 2008), p 269
97 Fra artikel i The New York Times (11 MAR 2011):
http://www.nytimes.com/cwire/2011/03/11/11climatewire-climate-change-poses-a-major-challenge-for-t-
13451.html?pagewanted=2
98 NATOs 10. møde: http://www.nato-pa.int/default.asp?SHORTCUT=2082
99 Vsevolod Gunitskiy, On Thin ice: Water Rights and Ressource Disputes in the Arctic Ocean, Journal of
International Affairs (spring/summer 2008), p 266
31