Martin Kirketerp - Paragraf

Med røven i vandskorpen
Som de fleste allerede ved, har Jura fået sin helt egen OL-guldvinder,
Martin Kirketerp. Dette er naturligvis heller ikke gået Paragrafs næse forbi,
så vi satte ham stævne i hans første studierelaterede interview.
A star is born
Guldhåbet blev tændt for Martin
Kirketerp og hans makker Jonas
Warrer i februar i år, da de fik at
vide, at det var deres båd, som
skulle repræsentere Danmark ved
OL. Sidste forhindring på vejen
mod Beijing var brødreparret Peter
og Søren Hansen. De to 49-er par
lå side om side gennem alle forberedelserne,
og det skulle vise sig,
at marginalerne blev afgørende,
da Dansk Sejlunion endelig skulle
træffe deres beslutning. Den officielle
forklaring var ikke optimal,
og ifølge Martin kunne de lige så
godt have slået plat og krone, men
det var de to århusianere, der kom
med, og det har de nu en guldmedalje
om halsen som bevis for.
Livet i OL-byen
Livet i OL-byen er en oplevelse for
sig, og første gang Martin trådte
ind i den store ”dining hall” med
plads til 4000 spisende mennesker,
brugte han en time på blot at
betragte folk. Denne kantine stod
til rådighed for alle deltagerne hele
døgnet; alt var gratis, og den mest
besøgte del var McDonald’s - ikke
mindst når byturene skulle afsluttes
med manér. For gået i byen,
dét blev der. Martin har lovet de
andre deltagere at holde tæt med
historierne, så da vi spørger, om
nogen tog i byen - også før de selv
havde afviklet deres egen sport
-svarer han meget diplomatisk:
”Ingen kommentarer”. Selv vil han
dog gerne indrømme et par våde
byture efter at guldet var i hus,
som uden for sponsorteltene sagtens
kunne blive en dyr fornøjelse
- medaljer eller ej - hvilket Martin
i høj grad fik lov til at prøve på
egen krop.
Sejlsport foregik ikke inde i selve
OL-byen men i Qingdao. Det var
dog slet ikke et dårligt bytte: Mens
de andre deltagere måtte bo på
nogle til anledningen opførte barakker
- som ifølge Martin mest af
alt mindede om vandrehjem - blev
sejlerne indkvarteret på 5-stjernet
hotel med pool, imponerende
musikanlæg og 45 tommer store
fladskærme.
I Kina er det enormt svært at få
lov til at indføre fødevareprodukter,
så det var primært den
kinesiske gastronomi, deltagerne
”Synes.du.ikke.selv,.at.en.guldmedalje.nærmere.er.en.Bentley.værd?”.”Jo!”.
blev udsat for. Men på trods af en
smule ”ganzdurchfall”, var det ikke
noget, der virkede hæmmende for
præstationerne.
Kroaterne
Kroaterne havde som bekendt en
finger med i spillet, da det var deres
båd, danskerne sejlede guldet
hjem med, men ifølge Martin har
de fået rigeligt igen i form af øl og
drinks. Fra en juridisk vinkel er
forløbet omkring brugen af den
kroatiske båd ekstra interessant,
og vi forholder Martin spørgsmålet
om brugstyveri efter straffelovens
§ 293. Selv anser han sig uskyldig,
da han på trods af det delvist
realiserede gerningsindhold ikke
havde forsæt, idet de var i gang
med at spørge om lov. Tre sekunder
var alt, der skilte succes
og fiasko, da reglerne for 49-er
sejlads foreskriver, at alle både
skal krydse startlinjen senest 4
minutter efter, starten er gået, og
da den kroatiske båd krydsede
den magiske linje stod uret på 3
minutter og 57 sekunder. Martin
og hans makker blev følgelig noget
overraskede over klagerne, da de
betragtede lånet af
kroaternes båd som
en formalitet - en
båd som i øvrigt var
utroligt dårligt rigget
til i forhold til deres
egen. Men vinden
blæste heldigvis den
rigtige vej, og mon
ikke spanierne får
en venlig hilsen med
på vejen, når Martin
tager derned til forårsløb
på Mallorca.
Flex, baby flex
Man skal passe på
med, hvad man udtaler
sig om til journalister.
Det måtte
Fem hurtige...
1. Kan du skaffe strygere: Ja
2. Hvad spiser du til morgenmad: Helst æg og bacon.
3. Hvilken størrelse bruger du i sko: 43
4. Brunetter eller blondiner: Brunetter
5. Kender du Bangbros Corporation? Ingen kommentarer.
Martin sande, da han en eftermiddag
under opholdet i Kina bliver
passet op af nogle journalister
fra TV2. Alt imens han i stegende
hede er ved at afrigge sin båd kun
iført et par stramme tights, bliver
han af sin kammerat opfordret
til at flexe. En sådan opfordring
får ikke lov at passere, så Martin
følger ordren og følger op med
følgende proklamering: ”Hvis jeg
blev Se og Hør Mand ville mit liv
være fuldendt.” Til Martins store
fortrydelse har han sagt det for
rullende kameraer, og det bliver
således samme aften bragt som en
af hovedoverskrifterne i 18.25-nyhederne
på TV2 i Danmark. Næste
dag var der bud fra Se og Hør, og
da Martin er en mand af sit ord,
var der grundlag for en lille photosession
med Se og Hørs fotograf.
Martin gjorde det dog med et glimt
i øjet, og han er da heller ikke bleg
for at indrømme, at honoraret for
tjenesten skal fyres af på en bytur
med vennerne.
Sejlsport og jura
Efter at Martin er trådt ned fra
sejrspodiet og atter vendt tilbage til
Danmark, har interviews og anden
opsamling fra OL i en periode fyldt
meget i hverdagen, men nu har
studierne efter to års dvale atter
meldt sig på banen. Den lange
pause fra studierne har gjort, at
en del studiekammerater er ved at
være færdige med overbygningen,
og at Martin, hvis alt kommer til
at gå, som det skal, kun vil være
bachelor til sommer. Martins lange
orlov har dog ikke afholdt ham fra
festerne, og det er på denne måde,
han har holdt liv i den sociale omgangskreds
på Jura. For han indrømmer,
at det sociale liv generelt
i forbindelse med studiet er blevet
et offer for sejlsporten.
De 2 års pause er en naturlig del af
at dyrke sport på eliteplan, og det
vil sige, at Martin generelt lever sit
studieliv i etaper med henholdsvis
jura og sejlsport i fokus, hvor det
næste år kommer til at stå i juraens
navn. Selvom Martin ikke ville have
noget imod, at den store formueret
ville kunne klares på den halve tid,
er dette års engagement på studiet
ikke noget, der vil ligge i vejen for
deltagelse i VM ved Gardasøen til
sommer. Og mon ikke i hvert fald,
at kroaterne vil befinde sig i nærheden
af eksamenslokalet og være
behjælpelig med en ny blyant, hvis
nu Martin skulle være så uheldig
at knække sin egen?
Livet efter OL
Det giver sig selv, at det at vinde
en guldmedalje nødvendigvis vil
medføre nogle ændringer i ens
liv og levned. Således har Martin
oplevet en eksponentiel stigning i
”Kvinder er jo GOLDdiggaz”
antallet af facebookvenner, og han
beretter med gru i stemmen om,
hvorledes han op mod 500 gange
har måttet trykke på knappen
mærket ”ignorer”, når folk, som er
ham helt ukendte, ønsker at være
virtuelle venner med ham.
Det at have en guldmedalje om
halsen i byen er dog noget, der
giver opmærksomhed og således
er han heller ikke gået fri for, at
kåde piger kaster sig om halsen på
ham i håb om et billede. Bagsiden
af medaljen er dog, når de samme
piger næste dag sender ham mails
og poster billederne som deres nye
profilbilleder på facebook. Således
kan Martin ikke se sig fri for at
figurere på op til flere, for ham,
ukendte profiler.
Udover at tage billeder med den
nyslåede stjerne er der også blandt
Martins venner og bekendte rift om
at få lov til mærke efter, om den nyvundne
medalje nu egentlig også
er af guld. Martin vil således skyde
på, at godt og vel 300 forskellige
mennesker har været ude i en
gennemtygning af medaljen, og
her kan otte tydelige bidemærker
i medaljen vist bevise det hele.
Guldmedaljen vil dog ikke blive
en del af en fremtidig ansøgning
hos byens advokatfirmaer, for som
Martin siger: ”Hvis de ikke allerede
ved, hvem jeg er, så får det nok
ikke nogen betydning alligevel”.
GOLDdiggaz
Som gamle juraræve (primært de
mandlige skribenter) bilder vi os jo
ind, at det at studere jura er en af
de sikre trumfer, man kan spille,
når man er i byen og forsøger at
charme det modsatte køn. Martin
er dog ikke i tvivl om, at en medalje
af guld har en langt større effekt
på kvinderne end oplysninger om
sit studieforhold. For som han
med glimt i øjet siger: ”Kvinder er
jo GOLDdiggaz”. Paragraf tager
denne oplysning til efterretning,
og vi må snarligt ud at skaffe os en
hest, vi kan dressere. – Og Martin…
du er højt ønsket i JUS-båden
til næste års kapsejlads!
Mette Aaberg
ma@paragrafblad.dk
Christian Kjær
ck@paragrafblad.dk
Jakob Lakjer
jla@paragrafblad.dk