I den VVM-redegørelse - Metro

Udledningen af oppumpet grundvand vil føre til forhøjede kvælstof- og fosforbelastning i
Køge Bugt, som i forvejen har problemer med at overholde målsætningen for totalbelastningen.
Indholdet af miljøfremmede stoffer i grundvandet forventes generelt ikke i koncentrationer
over grænseværdierne. Det er dog essentielt, at der ikke ledes miljøfremmede stoffer til
recipienterne, der overskrider grænseværdierne.
Udledning af næringsstoffer i relation til Natura 2000 området
Modelberegningerne for næringsstoffer viser, at koncentrationen af total-N og total-P falder
fra udledningspunkterne ned gennem Sydhavn. Inden ammonium ender i Kalvebodløbet,
vil en del allerede være optaget, og der vil naturligvis ske en yderligere fortynding fra Sydhavnen
til Natura 2000-området syd for Sjællandsbroen. Samtidig synes udledningerne
begrænsede og relativt kortvarige i forhold til lokale effekter ved udledning fra Damhusåen.
Tilførsel af ammonium og andre næringsstoffer vurderes derfor ikke at ville påvirke de
naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Anlæggelsen af tunnelarbejdspladsen i Sortedams Sø
Ved anlæggelse af arbejdspladsen inddrages en del af Sortedams Søs areal. Valg af metode
for anlæggelsen af tunnelarbejdsplads afhænger dog af sedimentets udbredelse og tykkelse,
hvilket endnu er ukendt. Ved etablering af tunnelarbejdsplads vil vandets opholdstid i søen
nedsættes. Dette kan have betydning for koncentrationen af næringsstofferne i søen. Opholdstiden
ændres dog kun marginalt, og det anses derfor ikke at påvirke søernes miljøtilstand.
Den fysiske inddragelse af søarealet til arbejdsplads vil have en direkte påvirkning på undervandsvegetationen
i den nordlige Sortedams Sø. Sammensætning af vegetationen og
dækningsgrad for de enkelte undervandsplanter kan ændres. Ligeledes kan den efterfølgende
gendannelse af søbunden påvirke disse forhold.
9.5.2 Afværgeforanstaltninger
Det vil være muligt at behandle og rense grundvandet inden det udledes til recipient. Det
er teknisk muligt, men kompliceret og omkostningsfuldt at rense, så de allerfl este påvirkninger
undgås. Der er dog i perioder tale om forholdsvis store vandmængder.
Alternativt kan grundvandet i første omgang ledes uden om de indre søer direkte til
Københavns Havn, idet søerne anses for at være en mere følsom recipient. Dette kræver
en yderligere rørføring gennem København inden udledning i havnen. Se kapitlet om
grundvand.
Af æstetiske årsager kan det være hensigtsmæssigt at fl ytte nogle af udledningspunkterne
i Københavns Havn, således at der ikke udledes grundvand til områder, der har høj turisteller
rekreativ værdi, som for eksempel ved Den lille Havfrue og det kommende badeanlæg
i Svanemøllebugten. På denne måde minimeres risiko for, at der udledes kalkholdigt vand
til disse æstetisk særligt følsomme områder.
146
Cityringen - VVM-redegørelse og miljørapport