By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 TRÆTJÆRE – STATUS 2005 Af cand. mag. Margareta Dahlström. Finsk tjæremile. Foto: Werner Karrash, Vikingeskibsmuseet. Sort lasur på spåner i pommersk fyr fra Starup Øko-Træ på plejecentret Ærtebjerg på Fyn. Arkitekter Smith, Hammer og Lassen. Foto: Arkitekt MAA Thomas Mølvig. Da jeg omkring 1998 gik i gang med at opspore og kontakte trætjæreproducenter i Sverige og Finland med henblik på import og salg i Danmark gennem firmaet Fyra Vindar (tidligere Øresund H.H. Service), var det med en fast overbevisning om at her måtte der være noget at hente. Min kulturelle og sproglige baggrund som finlandssvensker var og er i denne sammenhæng ikke en ulempe. I 1999 skrev jeg en artikel i b, hvor jeg opridsede trætjærens fortjenester og perspektiver som jeg kunne se dem på det tidspunkt. I løbet af de forløbne seks år er der sket meget: Trætjæren har vundet bred accept og der er mange der handler med trætjære. Misforståelser omkring trætjære, navnlig forvekslingen af trætjære med stenkulstjære, er ikke så hyppige. Man er begyndt at bruge trætjære også på nyt, opsigtsvækkende byggeri. Vi nærmer os en klarhed m.h.t. korrekt arbejdsmiljømæssig mærkning af trætjære, men i horisonten buldrer EU’s biociddirektiv og truende forbud mod trætjære. Jeg vil med denne artikel beskrive hvad jeg opfatter som de mest betydningsfulde aspekter omkring alt dette. Først lidt om selve omdrejningspunktet, altså trætjæren. Som ifølge Nudansk Ordbog er dybt forankret i vores ordforråd, træ og tjære er beslægtede ord med indoeuropæisk oprindelse. Hvornår man begyndte at frem-
stille og bruge trætjære er der ingen der ved, men at trætjæren var en etableret teknologi på vikingetiden er en kendsgerning. Trætjæren kan siges at være et meget enkelt produkt, idet råvaren er 100 % træ, som ved en ufuldstændig forbrænding spaltes i trætjære og trækul samt diverse biprodukter. Men ser vi på kemien er den uhyre kompleks – i en almindelig fyrretrætjære kan man nu identificere et sted mellem 8.000 og 15.000 forskellige komponenter. Trætjærer fra forskellige producenter er mærkbart forskellige fra hinanden, og med ret forskellige egenskaber, afhængig af råvare, produktionsmetode samt producentens dygtighed. For seks år siden var brugen af trætjære i Danmark stort set begrænset til ren trætjære og trætjære blandet med linolie. Mørke industrielle trætjærer kan være ideelle til visse restaureringsopgaver, til plankeværker, udhuse o.l., hvor den bløde og karakteristisk falmende overflade er rigtig. Den håndværksmæssigt fremstillede milebrændte trætjære blandet med linolie giver et flot ravagtig gyldent resultat på nyt træ, som mange synes godt om. Trætjærens fortjenester er hovedsagelig, at den giver næring til træet, at den er vandafvisende samtidig med at den er diffusionsåben, samt at den beskytter mod solens stråler og i det hele taget virker som et beskyttende slidlag. Trætjærens kemi passer godt med træets kemi, og ingen anden behandling kan som trætjæren bevisligt give udendørs og maritimt træ en nærmest ubegrænset levetid. Men ren trætjære har også klare begrænsninger. De mørke trætjærer er tunge at stryge og ikke særlig kulørbestandige. Og selv om finsk milebrændt trætjære i kombination med linolie er behagelig og nem at arbejde med, så er behandlingen ikke særlig holdbar på sydvendte flader, hvorfor man skal genbehandle i hvert fald sydsiderne ret ofte. Alligevel regner man ren trætjære for den eneste rigtige behandling af de norske stavkirker og de i hundredvis af svenske og finske spånklædte kirketage. De ideelle intervaller for tjæring af disse objekter er, bl.a. afhængig af tjæretype, 3-8 år. Tjæringen udføres af specialister. I moderne byggeri er planlægning og koordination vigtigt. Produkter til overfladebehandling skal kunne bruges i den periode, hvor håndværkere og stilladser er bestilt, altså skal produkterne være mindst muligt vejr- og årstidsafhængige. Vedligeholdelsesintervaller og patinering skal være forudsigelige. Desuden er det en fordel hvis produkterne er nemme at bruge, og hvis det ikke er udslagsgivende for resultatet, at håndværkeren har omfattende erfaring i brugen af det pågældende produkt. I de tilfælde hvor bygherren selv står for overfladebehandlingen gælder de samme kriterier. Blander man trætjæren med linolie, pigmenter og et opløsningsmiddel begynder der at ske noget, som gør trætjæren endda yderst interessant i forbindelse med moderne byggeri – hvis opskriften og råvarerne vel at mærke er i orden. Der har været entusiastiske, men fejlslagne bestræbelser på at få sådanne produkter ud på markedet, men gennembruddet kom med den svenske producent Stig Björklunds produkter for ca. 20 år siden. Stig Björklunds lille og eksklusive produktion har vundet stor anerkendelse både i Sverige og Danmark. Stig Björklunds produkter er baserede på en traditionel opskrift, som han i sin ungdom lærte af sin far, som var malermester i Dalarna. Produkterne er enkle, men finessen ligger i den sikre balance mellem råvarerne, som er omhyggeligt udvalgte. Produkterne kan bruges også i koldt og fugtigt vejr. De er meget nemme at arbejde med, og resultatet er langtidsholdbart med god kulørbestandighed. Pigmenterne er fra Faluminen, og nuancerne er udover Rødtjære og Dansk Sort den meget spændende Kultursort, som har lidt rødt pigment i det sorte, hvilket giver en blød dybbrun overflade med spændende rødlige og sågar lilla undertoner. Produktet er komponeret med henblik på at illudere en tjæret overflade, som heller ikke vil være helt sort. Vedligeholdelsesintervallerne er 13
Page 1 and 2: 68 SEPTEMBER 2005 LANDSFORENINGEN F
Page 3 and 4: HVEM SKAL BÆRE KOMMENTAR BEVARINGS
Page 5 and 6: domsvennen Arne Jacobsen afgang fra
Page 7 and 8: REALEA - EN NY KOMET I BEVARINGSUNI
Page 9 and 10: forhold som arkitektur, tidstypiskh
Page 11: NYT FRA VEDTÆGTSUDVALGETS ARBEJDE
Page 15 and 16: er klart: Der er ingen erstatning f
Page 17 and 18: LIDT HISTORIK OMKRING BYGNINGS- FRE
Page 19 and 20: Medens det sidstnævnte element gav
Page 21 and 22: udvikles. Det gælder f.eks. når t
Page 23 and 24: LAD DER BLIVE LIV I HAVNEN Advokat
Page 25 and 26: VELLYKKET FILM OM ”ARKITEKTEN, DE
Page 27 and 28: hans altformående minister Johan F
Page 29 and 30: ton, og han havde en kreativ forst
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?