By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

8 Odense, Nørregade 29. Bagside og gård. Odense, Nørregade 29. Detaljer fra sidehuset. Hvad er Realea? På vores hjemmeside www.realea.dk kan du læse at Realea A/S er et 100% ejet datterselskab af Fonden Realdania, og at selskabets formål er at opbygge en ejendomsportefølje over en længere årrække inden for Realdanias fondsstrategi – det vil sige sikring og bevaring af fredede og bevaringsværdige bygninger. Det er endvidere et mål at opbygge og samle viden til at håndtere dette ejendomsområde. Realea blev stiftet 2003. Det hed oprindelig Realdania Ejendomme A/S, men skiftede pr. 1. januar 2005 til det nuværende navn, der i sin fulde udstrækning lyder Realea A/S – Ejendomsselskabet for udvikling og bevaring. Bestyrelsen udgøres af Fonden Realdanias ledelse med direktør Flemming Borreskov som formand. Vores investeringsomfang er 100-200 mill. kr. om året, som stilles til rådighed af Fonden Realdania, afhængigt af opgaverne. Vi er syv ansatte: to arkitekter, to økonomer, en advokat og to kontormedarbejdere. Vi forventer over en årrække at vokse til ca. 15 ansatte. Har I en bevaringsstrategi? Vi går ind i de tilfælde, hvor det giver mening at eje den pågældende bygning selv, for derved at kunne styre problemerne helt igennem, idet vi har gjort den erfaring, at gør man ikke det, sætter et nyt forfald ind. De huse vi erhverver skal være af væsentlig betydning hvad angår
forhold som arkitektur, tidstypiskhed og egnstypiskhed. Og vi har derudover opstillet to kriterier i forbindelse med køb. For det første skal huset være truet af forfald eller forandring. Og for det andet skal erhvervelsen gerne gøre en forskel. Derfor køber vi ikke truede huse, hvis andre, som kan magte opgaven, står parat. Et af historicismens jyske hovedværker, Meldahls tinghus i Fredericia henstod i flere år i en dårlig forfatning. Vi købte det af staten og er nu ved at sætte det i stand med henblik på udlejning til Fredericia kommune til bl.a. turistkontor. Hvad med økonomien? Udgangspunktet er bevaring ved at handle langsigtet: huset skal gøres bæredygtigt for fremtiden, så huset kan bære sin egen vedligeholdelse. Vi laver en vedligeholdelsesplan, og kan et fremtidigt afkast dække vedligeholdelsen og ejendommens drift, går vi ind. Derimod forlanger vi ikke kapitalafkast. En stor del af istandsættelsesudgiften må ofte anses for tabt. Vi driver ikke selv bygningerne, men lejer dem ud på markedsmæssige vilkår. Vi mener at vi har en formidlingsforpligtelse, og derfor indgår det som et led i lejekontrakterne at der op til to gange om året skal holdes åbent hus, evt. med lejerens egne arrangementer. Det gælder om at finde de rigtige lejere, folk som er glade for huset, og som huset er glad for. Har I en restaureringsideologi? Det er vores ønske i videst muligt omfang at bevare husets oprindelige formål og indretning. Det betyder bl.a. at vi und- går indretning af moderne køkkener og badeværelser, og også at vi vist omfang går ind for tilbageføringer. Man kan kalde det en meget museal tilgang, men det er lejeren ofte ligefrem glad for. Det kunne lyde som om I følger en noget mere restriktiv kurs end Kulturarvsstyrelsen over for de fredede bygninger? Vi kører ikke bevidst en anden politik end styrelsen. Man må hele tiden tænke på, hvad alternativet var på det pågældende tidspunkt: museum eller den ombygning man i mange tilfælde har givet tilladelse til. Vi har jo ikke ansvaret for nær så mange bygninger som styrelsen og kan derfor tillade os at være mere restriktive eller kræsne, om du vil. I øvrigt er restaureringsprincipperne jo ændret flere gange siden år 1900. Dengang var tilbageføring god latin, senere lærte man også at påskønne senere tiders ombygninger, ja i den grad at alt blev interessant som udtryk for forskellige tiders smag; og den sidste udvikling er dogmet om at tilføjelser og ændringer skal afspejle deres egen tid. Vi ser det ikke som et enten – eller, snarere som et både – og. I visse tilfælde giver det mening at føre noget tilbage, i andre ikke. Men grundlæggende for os er det, at indgreb skal være reversible, dvs. den tidligere tilstand skal kunne genoprettes. Hertil kommer at vi er opmærksomme på den teknologiske udvikling, som f.eks. ”usynlige” brandtrapper og trådløs gennemkabling af kontorer, begge dele noget vi har her i Oluf Bagers gård. Fra 1966 til1997 havde vi Statens Bygningsfredningsfond, hvis hovedformål var erhvervelse og efterfølgende istandsættelse af truede, fredede bygninger, et formål der meget ligner Realeas. Ser I jer selv som en orga-nisation der udfylder det tomrum Bygningsfredningsfondens nedlæggelse har efterladt? Realea udfylder et tomrum, men har ikke helt samme sigte som Statens Bygningsfredningsfond, der ganske rigtigt købte truede, fredede bygninger og derefter istandsatte dem – ofte kun nødtørftigt – for derefter at sælge dem igen. Resultatet er at flere af de bygninger Bygningsfredningsfonden i sin tid ejede, stadig står uden den sidste afgørende indsats. Realea sigter derimod som allerede nævnt mod en bæredygtig fremtid, og for at sikre den er fortsat ejerskab ofte nødvendigt. Her til slut: Hvad er din egen baggrund som administrerende direktør for Realea? Jeg er uddannet økonom, og har i mange år været ansat i Realkredit Danmark. Herigennem har jeg fået et vist kendskab til bygninger, og som ejer af et fredet hus har jeg et førstehåndskendskab til den kulturarv som vore gamle bygninger repræsenterer. Men jeg vil gerne slutte af med at nævne nogle andre områder hvor vi gør en indsats. Vi bygger f. eks. også nyt, eksperimenterende arkitektur der udforsker mulighederne i gamle og nye byggematerialer. Et eksempel herpå er det byggeri vi har i gang på Bispebjerg Bakke i København sammen med Håndværkerforeningen i Københavns Fond. 9
Page 1 and 2: 68 SEPTEMBER 2005 LANDSFORENINGEN F
Page 3 and 4: HVEM SKAL BÆRE KOMMENTAR BEVARINGS
Page 5 and 6: domsvennen Arne Jacobsen afgang fra
Page 7: REALEA - EN NY KOMET I BEVARINGSUNI
Page 11 and 12: NYT FRA VEDTÆGTSUDVALGETS ARBEJDE
Page 13 and 14: stille og bruge trætjære er der i
Page 15 and 16: er klart: Der er ingen erstatning f
Page 17 and 18: LIDT HISTORIK OMKRING BYGNINGS- FRE
Page 19 and 20: Medens det sidstnævnte element gav
Page 21 and 22: udvikles. Det gælder f.eks. når t
Page 23 and 24: LAD DER BLIVE LIV I HAVNEN Advokat
Page 25 and 26: VELLYKKET FILM OM ”ARKITEKTEN, DE
Page 27 and 28: hans altformående minister Johan F
Page 29 and 30: ton, og han havde en kreativ forst
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?