By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

er klart: Der er ingen erstatning
for trætjære. Og det er vanskeligt
at tro at trætjære er meget
farligt, da der på trods af generationers
intens og gentagen
anvendelse i Norge, Sverige og
Finland ikke er registreret tilfælde
af alvorlig sygdom på grund
af trætjære. På den anden side er
det meget vigtigt, at produktet
handles med korrekt mærkning
og MAL-kode. Arbejdsmiljøhuset
arbejder i øjeblikket på et
projekt iværksat af Miljøstyrelsen,
som går ud på at undersøge
trætjærerne på det danske marked
og fastsætte en korrekt
MAL-kode og mærkning. Konklusionen
er klar i november og
vil blive refereret i dette blad.
Indtil videre bruger de fleste
trætjæreimportører MAL-kode
00-5.
Medmindre Arbejdsmiljøhusets
undersøgelse viser noget
andet, så er det opløsningsmidlet
(og ikke selve trætjæren) vi skal
fokusere på, når vi taler arbejdsmiljø.
I de traditionelle finske og
svenske opskrifter bruger man
vegetabilsk terpentin, som i
værste fald kan give både allergi
og malerhjerne. En dækkende
trætjæremaling indeholder 10-
15% vegetabilsk terpentin, men
mange træbeskyttelsesprodukter
på markedet har et langt større
terpentinindhold. I de tilfælde
hvor bygherren selv står for
udførelsen har dette været uproblematisk,
da en bygherre som
vælger denne behandling typisk
prioriterer et flot og holdbart
resultat højere end at behandlingen
skal være lige så harmløs
som vand. De traditionelle terpentinbaserede
produkter har
den store fordel at vi ved, at de
virker. Mange håndværkere føler
sig heller ikke generede af at
arbejde med disse produkter, og
begrunder dette med at arbejdet
foregår udendørs i en begrænset
periode.
Men af hensyn til at trætjæreprodukter
også skal kunne foreskrives
til større projekter som
går ud i licitation, er der blevet
arbejdet intenst på at udfase terpentinen
til fordel for et mindre
farligt opløsningsmiddel. På den
måde kommer man ned på produkter
med MAL-kode 0-3, og
det ser ud til at disse produkter
kun adskiller sig væsentligt fra
de terpentinbaserede produkter
på ét punkt, nemlig at de ikke
virker lige stærkt desinficerende.
I praksis er konsekvensen, at
kvalitetskravene til træet er
større når man bruger de upigmenterede
produkter. De terpentinbaserede
upigmenterede
trætjæreolier kan bruges på alt
træ, hvorimod de terpentinfrie
lyse olier som udgangspunkt kun
må bruges på kvalitetstræ, eksempelvis
akacie. Lasurer og
dækkende farver kan som udgangspunkt
bruges på samme
måde som de terpentinbaserede,
og forventningen er, at de terpentinfrie
produkter gradvist vil
erstatte de terpentinbaserede
også til mindre opgaver.
Selv om de ovenfor beskrevne
produkter er i orden også arbejdsmiljømæssigt,
så vil jeg
alligevel benytte chancen til at
gøre opmærksom på en problemstilling,
som jeg mener det
er nødvendigt at vi gør os bevidst:
Modsætningen mellem
arbejdsmiljø og den optimale
behandling med hensyn til træets
holdbarhed. Her mener jeg, at
det er på høje tid at det bliver
legalt at praktisere en balance
mellem disse hensyn.
Arbejdsmiljø skal tages alvor-
ligt. Men hvis vi vil benytte os
af træ som byggemateriale til
udvendige flader, så skal vi indstille
os på et forbrug af træ som
passer til sunde skovarealers faktiske
ydeevne. Træ, og navnlig
kvalitetstræ, er en naturressource
som vi ikke må ødsle med. Nåletræ
i kultur skal være mindst
50 år gammelt og f.eks. eg
mindst 100 år gammelt, før det
skoves. Hvis regnskabet skal gå
op, skal træet behandles med
henblik på optimal holdbarhed.
Går man ind på den førende
træportal www.træ.dk, hvis
motto er ”Træ er miljø”, og
søger på træsorternes holdbarhed
kan man konstatere, at regnskabet
som hovedregel ikke går
op. Med gode trætjærebehandlinger
går regnskabet op, som
regel endda med bonus. På
www.træ.dk som er omfattende
og udførlig, er trætjære og trætjærebaserede
produkter ikke
med i oversigten over overfladebehandlinger.
Personer som er ansvarlige for
gamle trækonstruktioner som
stavkirker, spåntage og træskibe
ved, at vi er dybt afhængige af
trætjæren for at bevare denne
kulturelle arv. Derfor kom der
også fra denne gruppe af uvildige
fagfolk et ramaskrig, da det
kom frem at trætjære måske vil
blive omfattet af EU’s biociddirektiv
og trækkes væk fra markedet
pr. 1. september 2006.
Problemet er ikke at trætjæren er
særlig giftig – med tanke på
skimmelsvamp o.l. kunne vi faktisk
ønske os at den var pænt
mere giftig! Problemet er derimod,
at man for at opnå godkendelse
af et biocid skal kunne
præsentere et såkaldt teknisk
dossier, som er et meget
udførligt dokument over produk-
15