By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

16 tets art og virkninger. Det er dyrt, men muligt at lave et teknisk dossier på et syntetisk biocid, eksempelvis en almindelig preventol, hvis effektive stof kan isoleres til tolylfluanid. Men grundet trætjærens overvældende kemiske kompleksitet, den betydelige variation mellem forskellige trætjærer og endelig den kendsgerning, at de fleste producenter enten er små eller mellemstore virksomheder, så betragter man det tekniske dossier som en umulighed. Paradokset er, at trætjæren risikerer at blive forbudt ikke på grund af sin giftighed – langt farligere stoffer vil få tilladelse – men udelukkende på formalia. Da trætjærens biocide effekt rent faktisk er så lille, at det er uvist om den er et biocid eller ej, prøver bl.a. Miljøstyrelsen aktuelt at få trætjæren ud af biociddirektivet. Lykkes det, er problemet løst. Ingen modsiger de katastrofale følger for den bygnings- og skibskulturelle arv et forbud ville få. Derfor er det så godt som sikkert, at trætjæren i første om-gang vil få en dispensation frem til 2010. Et eller andet sted ryger kæden af: på den ene side modsiger ingen, at trætjæren er uundværlig til bevaringsværdigt byggeri. Men er nyt byggeri da ikke værd at bevare? Hvis man, som jeg, er dybt engageret i trætjære, så splittes man i to reaktioner. Den ene nægter at acceptere et justitsmord på trætjære: traditionerne er for stolte og produktet er for godt. Konfisker mit lager og knus min virksomhed, kom bare an. I får grund til at skamme jer og det skal nok blive festligt. Den anden reaktion aktiverer fantasien til at lede efter smuthuller: Hvis EU er dum nok til at forbyde trætjære så er vi kloge nok til at omgå det. Hvis trætjære bliver forbudt så er det kun til overfladebehandling af træ. Andre anvendelser er til medicin, veterinærmedicinsk, til kosmetik og i fødevareindustrien. ”Selvfølgelig har vi trætjære til dig, men kun hvis du spiser den, behandler hove, klove, skæl eller psoriasis, og det er på dit eget ansvar hvis du kommer til at spilde noget på dit hus.” I Norge, som i kraft af landets handelsaftaler med EU også vil omfattes af biociddirektivet, ser man et smuthul i at det skulle være forbudt at markedsføre, men ikke at fremstillet og bruge trætjæren. D.v.s. stavkirkerne kan bare have deres egen produktion. Måske skulle enhver tegnestue med respekt for sig selv fremover have en lille mile i baghaven? Til træ og vægge. Nu også til industriel overfladebehandling med egen linoliemaling! Ring og hør nærmere! Damson Paint Linolab A/S Småmosevej 3C · Postboks 251 5700 Svendborg Telefon +45 63 955 666 · Fax +45 63 955 667 E-mail damson@mail.tele.dk www.damsonpaint.dk STUCCO LUSTRO MARMORINO MARMORPUDS MATERIALER VÆRKTØJ UDFØRELSE KURSER AMPIO Raadvad 40 · 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84 ampio@ampio.dk · www.ampio.dk Danmark og Den kolde Krig 9. - 15. oktober Kom og deltag i debatten om den nye udredningsrapport. Mange spændende foredragsholdere. Helt i Fisk – bedsteforældre med børnebørn 16. - 22. oktober En anderledes og intensiv måde at være sammen med dine børnebørn på. Jule- og nytårskursus 20. dec. - 2. januar Debat, samtaler, sang, udflugter, tradition, grin og alvor. Kursusleder: Niels Ole Frederiksen Esbjerg Højskole Stormgade 200 · 6700 Esbjerg Tlf.: 79 13 74 00 www.eh.dk
LIDT HISTORIK OMKRING BYGNINGS- FREDNINGSLOVEN Af Viggo Nielsen. Den 1. januar i år var det 25 år siden, at den tidligere bygningsfredningslov af 1979 trådte i kraft. Ved den gennemførtes en række reformer eller ændringer, som fik ganske vidtrækkende betydning for det videre forløb og udviklingen af værnet af det, man lidt forslidt kalder vor bygningskulturelle arv, med lovens ord dengang ”landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi”. Et væsentligt element i den ny lov var, at retsvirkningerne af en fredning blev ens for alle fredede bygninger, medens der tidligere havde været en vis forskel mellem virkningerne for to klasser, henholdsvis A og B, som de fredede bygninger havde været grupperet i siden den første bygningsfredningslov af 1918. Trods eller måske på grund af det lange tidsspand på 25 år kan der stadig iagttages nogen uklarhed med hensyn til karakteren af den tidligere retstilstand. I sit indlæg i Berlingske Tidende den 22. april 2001 skriver den daværende formand for Det særlige Bygningssyn, professor Bjørn Nørgaard således, at ”i 1979 lagde man 2.250 B-fredninger, d.v.s. facadefredninger, ind som A-fredninger”, og i Kulturarvsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2004 om ophævelse af en fredning i Sorø anføres: ”Hotel Postgården blev fredet i 1918 som en B-fredning. En B-fredning betød – frem til lovændring i 1979 – en facadefredning. Fra 1979 blev de to fredningsklasser slået sammen, og alle bygninger var herefter Et eksempel på et B-fredet baghus i København, Store Kannikestræde 10, Admiral Geddes Gård. Det er opført i 1730'rne, men fra fredningen i 1926 og frem til 1980 var hverken facaden eller det indre reelt beskyttet mod bygningsændringer. A-fredede”. På denne baggrund kan følgende oplyses: Efter 1918-lovens § 1 kunne – af undervisningsministeren – fredes bygninger, som ” har kunstnerisk eller historisk værdi og tillige som regel er over 100 år gamle”. Disse bygninger grupperedes efter § 2 i to klasser, A, hvor deres værdi i disse henseender var ”så fremragende, at deres nedrivning, forvanskning eller vanrøgt ville medføre en betydelig mindskning af nationens kulturskatte, og B, hvor deres ”værdi vel er mindre fremragende, men hvis bevaring dog er af væsentlig betydning”. Retsvirkningerne af en fredning var ens for så vidt angår processuelle regler i §§ 4, 12 og 13, endvidere i den i § 5 beskrevne situation, hvor en ejer ønskede ”en under klasse A eller B hørende bygning helt at nedrive denne”, og efter § 11 ved en ”ved brand eller anden ulykke forårsaget skade på en af de på fortegnelsen under klasse A eller B henhørende bygninger”. Ved den i §§ 6 og 8 omtalte situation, hvor en ejer ønsker at foretage ”arbejder (herunder delvis nedrivning), der går ud over almindelig vedligeholdelse” gælder derimod forskellige regler, idet den ved loven etablerede myndighed, Det særlige Bygningssyn, efter § 6 for A-fredede bygningers vedkommende ”kunne nægte ejeren tilladelse til at udføre arbejderne anderledes end efter en af bygningssynet godkendt plan”, medens det efter § 8 for B-fredede bygningers vedkommende måtte nøjes med bl.a. at give ejeren råd, og at han så blot skulle give meddelelse til synet, hvis han ikke ønskede at følge rådet. Ved overgreb mod bygningen eller ved vanrøgt gjaldt efter henholdsvis §§ 9 og 10 særlige reg- 17
Page 1 and 2: 68 SEPTEMBER 2005 LANDSFORENINGEN F
Page 3 and 4: HVEM SKAL BÆRE KOMMENTAR BEVARINGS
Page 5 and 6: domsvennen Arne Jacobsen afgang fra
Page 7 and 8: REALEA - EN NY KOMET I BEVARINGSUNI
Page 9 and 10: forhold som arkitektur, tidstypiskh
Page 11 and 12: NYT FRA VEDTÆGTSUDVALGETS ARBEJDE
Page 13 and 14: stille og bruge trætjære er der i
Page 15: er klart: Der er ingen erstatning f
Page 19 and 20: Medens det sidstnævnte element gav
Page 21 and 22: udvikles. Det gælder f.eks. når t
Page 23 and 24: LAD DER BLIVE LIV I HAVNEN Advokat
Page 25 and 26: VELLYKKET FILM OM ”ARKITEKTEN, DE
Page 27 and 28: hans altformående minister Johan F
Page 29 and 30: ton, og han havde en kreativ forst
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?