By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

VELLYKKET FILM OM ”ARKITEKTEN,
DER BLEV VÆK” – NICOLAI EIGTVED
Erik Heimann Olsen. Foto: Nils Vest.
Egentlig skulle man ikke tro, at
man kan lave et portræt af en person,
som der ikke findes ét eneste
billede af. Men det er alligevel
lykkedes fint for filminstruktøren
Nils Vest i hans nye film om Nicolai
Eigtved, gartner, bygningskonduktør,
arkitekt og 1700-tallets
vel nok mest fremtrædende
arkitekt herhjemme. Ikke alene er
der ingen billeder af filmens
hovedperson, men der er heller
ingen personlig korrespondance,
kun officielle skriverier. Så meget
mere er det beundringsværdigt, at
filmen kan tegne et så levende
billede af ham. Filmen føjer sig
fint til Vests film fra 1997 om
periodens anden store arkitekt,
Lauritz de Thurah – Eigtveds
konkurrent.
Eigtved blev født 1701 i beskedne
kår på landet i Midtsjælland
og blev uddannet som gartner.
Men 12 år ude i Europa, især
i Dresden, Warzawa og Rom gav
ham baggrunden for at blive en af
rokokoens mest betydningsfulde
arkitekter efter hjemkomsten til
Danmark i 1735. Der var byggeboom
i København, og med store
opgaver som en del af den indre
indretning af det første Christiansborg,
slottets hovedindgang over
Marmorbroen med de to pavilloner,
Prinsens Palæ lige overfor (i
dag Nationalmuseet), Christianskirken,
Eigtveds Pakhus (Udenrigsministeriets
møde- og konferencecenter)
og Frederiks Hospital
(i dag Kunstindustrimuseet)
kom han til at præge hovedstaden
mere end nogen anden.
Han gjorde sig heldigt bemærket
ved sin dygtighed, ikke mindst
De fire adelspalæer, der siden blev til Amalienborg Slot, er Eigtveds hovedværk. Den
kirke, der skulle være kronen på værket, blev aldrig opført, men her er den indsat
som Eigtved havde tænkt sig den.
hos den indflydelsesrige general
Poul Løvenørn, der både skaffede
ham legatet til de to års studieophold
i Rom og efter tilbagekomsten
arbejde som arkitekt ved
slotsbyggeriet – det første Christiansborg.
Herefter afløste den
ene store opgave den anden.
Størst blev anlægget af Frederiksstaden
fra 1749 med de mange
boliger for udvalgte, velstående
borgere og de fire adelspalæer,
der siden blev kongeslottet Amalienborg.
Men han mestrede også
det mere enkle, f.eks. grev Schulins
Frederiksdal, grev Moltkes
Turebyholm og landfogedens hus
ved Reykjavik, Islands første
stenhus.
Den 30. marts 1754 var en stor
dag i Eigtved liv – og i Danmarkshistorien.
Da indviedes i
kongens nærværelse det flotteste
af Amalienborg-palæerne, opført
af ham for Frederik V’s overhofmarskal,
den stenrige lensgreve
Adam Gottlob Moltke fra
Bregentved (og Turebyholm).
Derfra begav det højfornemme
selskab sig til Charlottenborg til
indvielse af Akademiet dér. Eigtved
havde samtidig også udarbejdet
ikke mindre end fem forslag
til den store Frederiks Kirke, der
skulle være kronen på den nye,
fornemme bydel – og på hans
karriere. Først femte gang blev
hans forslag godkendt, men da
var der ikke penge til kirkebyggeriet,
som kom til at vente over
100 år. 7. juni samme år døde
Eigtved, blev begravet i Skt. Petri,
og hans konkurrent Lauritz de
Thurah overtog hans opgaver,
men døde allerede 1759.
Filmen varer en time. Den er
rig på billeder fra fortid og nutid
af de mange steder ude i Europa
og herhjemme, hvor Eigtved
arbejdede. Filmen er blevet
muliggjort ved støtte fra en række
fonde (Margot & Thorvald
Dreyer, Realdania, Bikuben,
Bestseller, Bergia og Henning
Larsen) samt Det danske Filminstitut
og i coproduktion med
DR.
25