Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

er afledte i forhold til overordnede kategorier der i sidste instans er forankret i ahistoriske forstands-
kategorier – en redegørelse han generøst overlod til eftertiden – dér stiller sagen sig ganske anderledes
i dag. Således er det de færreste der gør sig forhåbninger om et ahistorisk begrebshierarki af den
simple grund at kategoriseringen af omverdensfænomener er blevet et problem i sig selv. En række
antropologiske og psykologiske undersøgelser af de naturlige sprog har vist at der er et gab mellem
henholdsvis videnskabelige og hverdagssproglige begreber, og at begrebshierarkierne er kendetegnet
ved en historisk og kulturel variabilitet der udfordrer Kants ahistoriske skemaer. 51 En anden aktuel
problemstilling har fænomenologien blotlagt: at den begrebslige forståelse af genstande er funderet
i en førprædikativ og pragmatisk udlægning af deres funktion i en større sammenhæng. Især
Heidegger er kendt for at have analyseret genstandes “Zeug”-karakter i Sein und Zeit (§ 23-24).
Hans pointe er at den begrebslige forståelse ikke er bygget op om hvordan en type af genstande ser
ud (perceptionsskemaet), men derimod hvad de gør, og hvad vi gør med dem (handlingsskemaet).
Og den pointe er væsentlig at holde fast i fordi der inden for kognitionsforskningen er en tendens til
at opfatte perceptionsskemaet som den begrebslige kerne. Man kan således se en empiristisk tradition
ført videre idet mange synes at opfatte begrebet som en klynge af egenskaber der er associeret
med et perceptionsskema, men som det skal vise sig, er der ironisk nok ikke empirisk belæg for
denne forestilling.
Udfordringen for en elaboreret skemateori er altså at den både skal kunne gøre rede for den begrebslige
forståelses perceptive, pragmatiske og historiske dimension. Til det formål er det oplagt at
inddrage Mandlers undersøgelser af børns udvikling af primitive begreber i de første leveår fordi
hun afdækker dele af den kunst der forblev skjult for Kant. Inden jeg gør det, vil jeg forsøge at give
et overblik over de skemaer der er relevante for såvel en fænomenologisk som en kognitiv sprog- og
litteraturteori. Det vil jeg gøre ud fra Talmys ceptions-kontinuum fordi det tvinger en til at reflektere
over forholdet mellem forskellige niveauer af generalitet og begrebslighed. Indtil videre vil jeg dele
det op i henholdsvis sanseskemaer, begrebsskemaer og billedskemaer, men jeg vil nuancere inddelingen
ved at pege på hvorledes de tre kategorier kan differentieres yderligere.
Konkret perception Abstrakt konception
Sanseskemaer Begrebsskemaer Billedskemaer
51 Se især E. Rosch m.fl. (1978) og G. Lakoff (1987).
98