Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

ud fra et ontologisk perspektiv. Sammenfattende kan man sige at den fremstillede genstand er en
skematisk bygning med utallige ubestemthedssteder og med et endeligt antal af eksplicit tildelte bestemmelser
på trods af at den projiceres som et helt bestemt individ. Ingarden påpeger at læseren typisk
ikke er sig de mange ubestemthedssteder bevidst fordi læseakten er en tematisk orienteret konkretion
der retter sig mod det eksplicit bestemte og spontant kompletterer de fremstillede genstande
hvorved ubestemthedssteder og tomme pladser udfyldes. Man kan formulere det på den måde at den
formelle og eksistentielle karakterisering af en genstand som en real genstand medfører at læseren
spontant tillægger den fremstillede genstand en ontologisk fuldstændighed. Man antager fx uden videre
at personer i en historie har en varig eksistens inden for værkets verden selv om man ikke eks-
plicit hører om dem hele tiden. Derfor kan man digte videre på deres liv.
Genstandslagets rum-tid
Den skematiske fremstilling gælder ikke kun de enkelte genstande, men genstandslaget som helhed.
På samme måde som den enkelte genstand ikke kan fremsættes i det litterære værk med anskuelig
fylde og specificitet, må den horisont som genstanden giver sig inden for fremsættes skematisk. Og
det har konsekvenser for repræsentationen af tid og rum. Ifølge Husserl er den yderste horisont for
erfarede genstande menneskets livsverden, og genstandes horisontale fremtrædelse i en sansekonkret
livsverden er kontinuerlig og uafbrudt. Den horisontale erfaring er netop en erfaring af at sagforhold
veksler kontinuerligt i tid og rum, og af at ens horisont kan udvides kontinuerligt i tid og
rum. Ingarden beskriver hvorledes vi konkret erfarer tiden og rummets kontinuitet for at vise litteraturens
indirekte måde at repræsentere kontinuiteten på. Man kunne tro at den litterære fremstilling
af tid og rum var begrænset til de fremstillede personernes oplevelser og beskrivelserne af tid og
rum, men da kontinuiteten er et væsenstræk ved tid og rum, medfremstilles de momenter af tid og
rum som ikke er eksplicit fremstillet. En scenisk fremstilling af en situation i et værelse implicerer
altså ifølge Ingarden et udenfor som har en ubestemt karakter inden for værkets verden, men som
læseren ofte medintenderer uden videre refleksion (§ 34). Som eksempel på et ubestemt mellemrum
anfører han en forfatter der flytter “os” fra et sted til et andet uden at fremstille vejen mellem de to
steder. Eksemplerne er oplagte fordi de involverer det der inden for gestaltteori bl.a. betegnes som
topologiske skemaer: skemaet for ydre-indre (også kaldet BEHOLDERskemaet) og skemaet for orienteret
bevægelse fra en destination til en anden (også kaldet KILDE-VEJ-MÅL-skemaet). Skemaerne er
gestalthelheder, og det betyder at ikke-ekspliciterede momenter i skemaet er implicerede, fx impli-
cerer en forestilling om at være indenfor eller inde i noget en grænse og et udenfor, og bevægelsen
45