Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

man skal, før det er passende at anvende “across”-skemaet. Vil man svare på det spørgsmål, kan
man med fordel inddrage det Jean Petitot og René Doursat har beskrevet som en generaliseret symmetriakse,
et såkaldt cut-locus, der virtuelt deler den flade der krydses, på midten og gør det muligt
at skelne mellem “denne side” og “den anden side”. Talmy opererer med en lignende virtuel grænse
når han skal forklare forskellen på deiktiske udtryk som “den” og “denne”. Pointen er at FIGUREN er
nødt til at krydse symmetriaksen og befinde sig på den anden side af den for at man kan anvende
“across”-skemaet. 81
Andre forhold mellem FIGUR og GRUND kan motivere andre formuleringer, fx “Ledningen lå
langs vejen” eller “Banneret lå på langs af fodboldbanen”, hvilket forudsætter at FIGUR- og GRUND-
aksen er tilnærmelsesvis parallelle, dvs. at FIGURENS bane er parallel med symmetriaksen. Igen skematiseres
FIGUREN som en linje, og ikke som et punkt, men ifølge Talmy kan en linje-FIGUR reduceres
til en punkt-geometri fordi referencen til et punkt i bevægelse er mere basal end referencen til en
stationær linje. Således skulle “Across” være afledt af et punkt der bevæger sig tværs over en af-
grænset flade. På dansk kan man skelne mellem “tværs over”, der skematiserer et punkt i bevægelse,
og “på tværs” der snarere skematiserer en stationær linje, mens verbet “krydse” kan tolkes som
en konflation af BEVÆGELSE og VEJ (SKIKKELSE-komponenten). Talmys tolkning er forbundet med
hans analyse af den fiktive bevægelse der har sit perceptuelle modstykke i fornemmelsen af en rute
langs en genstands skitser. I overensstemmelse hermed vil man ofte bruge fiktiv bevægelse i repræsentationen
af statiske forhold mellem en linje-FIGUR og en GRUND, fx “Ledningen løber langs vejen”
eller “Ledningen krydser vejen”.
Talmys studier i fiktiv bevægelse bekræfter i vid udstrækning den centrale tese i såvel hans egen
dybdesemantik som Mandlers parallelteori: at kognitive systemer prioriterer bevægelighed. De to
ovennævnte eksempler ville Talmy tolke som “ko-ekstensionsstier” eftersom de afbilder en rumlig
udstrækning som en sti over udstrækningen. Et par af hans egne eksempler på fiktiv bevægelse kan
udfoldes så de er med til at nuancere forståelsen af FIGUR/GRUND-forholdet. Sætningen “Marken
bredte sig i alle retninger fra kornmagasinet” er interessant fordi FIGUREN skematiseres som en kon-
centrisk cirkel der bevæger sig radialt ud over et todimensionalt plan, mens GRUNDEN skematiseres
som et punkt der fungerer som en VEJ-KILDE bevægelsen er orienteret ud fra. 82 En anden type fiktive
stier der har interesse i denne forbindelse, er “orienteringsstier” idet de er orienteret ud fra en asymmetrisk
FIGUR-geometri der typisk har en front og en bagside, fx “The cliff wall faces toward… the
81 Jf. J. Petitot og R. Doursat (2003), s. 392-95.
82 Jf. Toward a Cognitive Semantics I, s. 138. Talmy tolker ikke på FIGUR/GRUND-forholdet i den sammenhæng, men
min tolkning er kongenial med Talmys overordnede måde at udlægge FIGUR/GRUND-forhold på.
132