Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

I relation til Sperbers lov er det rimeligt at hævde at den fænomenologiske krop udgør et privile-
geret kildeområde eftersom fortroligheden med den oplevende krop går forud for sprogliggørelsen
af andre erfaringer af mere abstrakt karakter. Med afsæt i denne fænomenologiske rekursbasis kan
man sammenfatte Lakoff og Johnsons pointer: De mest basale metaforer overfører billedskematiske
strukturer fra det kropslige kildedomæne til andre domæner. Overførslen af billedskemaer der rela-
terer til kroppens vertikale og horisontale orientering i en omverden manifesterer sig i “orienteringsmetaforer”
(s. 14 ff.), mens overførslen af træk vi tillægger fysiske, konkrete genstande i interaktionen
med dem, manifesterer sig i “ontologiske metaforer” (s. 25 ff.). HAPPINESS IS UP og SADNESS IS
DOWN er eksempler på orienteringsmetaforer der er funderet I OP/NED-skemaet, og som ligger til
grund for en lang række andre metaforer som “Jeg føler mig ovenpå i dag” og “Jeg er langt nede”.
Ontologiske metaforer som fx CATEGORIES ARE CONTAINERS og UNDERSTANDING IS GRASPING har en
lignende generisk funktion der er kendt fra udtryk som “I hvilken kategori vil du placere den bil?”,
“Det gik hen over mit hoved” og “Jeg fangede ikke meningen”. De sidste eksempler har jeg taget
fra Philosophy in the Flesh (1999) hvor Lakoff og Johnson – på baggrund af Christopher Johnsons
undersøgelse af børns tilegnelse af metaforer og Joe Gradys teori om primær metaforisk afbildning
– behandler basale metaforer under ét som “primære metaforer” (s. 45-59). Et andet eksempel er
TIME IS MOTION der bl.a. skulle ligge til grund for den metafor Searle brugte til at problematisere de
daværende metaforteorier med: “Time flies” (s. 52). Metaforen forklares netop ikke ud fra similaritet,
men ud fra det Christopher Johnson har betegnet “konflation”: den periode forud for en egentlig
brug af metaforiske udtryk hvor børn ikke skelner mellem de involverede domæner, fx mellem at
vide og at se (KNOWING IS SEEING). Den metaforiske brug opstår først i det øjeblik at der bevidst
skelnes mellem adskilte domæner. Således skulle der eksistere en sammensmeltning af tidlige tids-
erfaringer og erfaringen af at bevæge sig selv eller se andre bevægelser i rum som går forud for tidsmetaforen.
Man kan nuancere analysen af Searles tidsmetafor yderligere med Lakoff og Turners
iagttagelse af at en anden primær metafor ligger til grund for forståelsen af tiden som en agerende:
EVENTS ARE ACTIONS (More than Cool Reason, s. 44).
Både Christopher Johnsons undersøgelse og Joe Gradys teori kan opfattes som en bekræftelse af
tesen om en metonymisk motivation af metaforer. De primære metaforer beror ikke så meget på lighed,
som på metonymisk nærhed i den basale erfaring. Det samme gælder Searles andet eksempel,
“Sally is a block of ice”, der er funderet i den form for fysiologiske effekter som jeg har behandlet
tidligere, og som bl.a. er ophav til en primær metafor som “ AFFECTION IS WARMTH”. Den kognitive
metaforteoris løsning på Searles udfordring er således at demonstrere at metaforens kognitive funk-
180