Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

priserne stiger fordi der er for meget varm luft i branchen. I forlængelse heraf kunne man udarbejde
metaforen “priser er varmluftsballoner”. Et mere seriøst eksempel er Kierkegaards Forførerens dagbog
hvor det er afhængigt af værket som helhed hvorledes man forstår de flertydige sætninger, fx at
man både kan tolke verbet “løser” på den måde at Johannes løser Cordelia som en gåde, fra livet
eller fra hendes sociokulturelle kontekst. I det hele taget er sætningssammenhænge afgørende for
flertydigheden. Et godt eksempel finder man i Solvej Balles Ifølge loven hvor den tredje paragraf
handler om René G. hvis erklærede ønske er at undslippe sin personlighed for at blive ingen. Han
vil gerne være en tilfældig vind der blæser døren mellem det konkrete og det abstrakte op og i. Og
det projekt er med til at gøre slutningen flertydig:
Hvad der kan siges om dette menneske er sagt. Det hedder René G. Det bøjer sig ind over bordet. Det retter sig op og
ser gennem ruden. Det regner. (s. 87)
Den sidste sætning rummer ikke et entydigt bestemt element fordi konteksten gør hele sætningen
flertydig. Enten er subjektet en referencebinding med den konsekvens at verbet “regner” betegner
en abstrakt tankeproces der udpeger “dette menneske” som procesbærer, eller også er subjektet ubestemt
med den konsekvens at verbet “regner” betegner en naturlig proces der ikke har en procesbærer,
men som opleves konkret af et menneske. Flertydigheden hænger sammen med et flertydigt fortællerforhold.
Hvis udsagnet retter sig mod en abstrakt tankeproces, tilhører det fortælleren. Hvis
udsagnet retter sig mod en naturlig proces, tilhører det delvist René G., dvs. der er tale om en form
for dækning da synsvinklen forskydes til René G. Som hans forkortede efternavn antyder, forhindrer
såvel en fysisk som en psykisk gravitationskraft ham i at fornægte den konkrete krop til fordel for
en abstrakt tænkning, men den flertydige slutreplik kan til gengæld fungere som en dør – mellem en
konkret oplevelse af et naturfænomen og en abstrakt tankeproces – som læseren får til at blæse op
og i. Eksemplet problematiserer Ingardens forestilling om at flertydigheden er funderet i den enkelte
sætning, for den kan også være funderet i sætningssammenhængen. Er det tilfældet, må det være
sætningssammenhængens korrelat der er opaliserende, mens den flertydige sætnings korrelat er et
kippefænomen der skifter med den måde man tolker sætningssammenhængen på. Man kunne i for-
længelse heraf forestille sig at det intentionelle korrelat til teksten som helhed er opaliserende fordi
sætninger og sætningssammenhænge i det litterære værk ikke er forankret i en samtalesituation der
entydiggør dem, men derimod må entydiggøres af værket som en funktionel helhed der ikke kan
undgå at rumme en vis merbetydning fordi den funktionelle kobling af sætninger medfører en fler-
tydighed der gør forskellige tolkninger af værket mulige.
41