Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

• Enhver real genstand er rent individuel. Selv om en genstands bestemmelser tilhører en højere
ordens kategori, fx en rød farve, så må den samtidig indeholde nogle af denne kategoris nederste
differenser, dvs. bestemmelserne må være konkretiseret i genstanden som entydigt bestemte
kvaliteter der ikke kan differentieres yderligere, fx farvenuancens specificitet.
Forestillingen om erfaringens uudtømmelige mangefold finder man også i Husserls Erfahrung und
Urteil (1938) hvor han skelner mellem den genstandsagtige situation (Sachlage) og de utallige måder
genstanden kan give sig på som et sagforhold (Sachverhalt, § 59). Og begrebet om genstandes
“nederste differens” modsvarer Husserls begreb om “eidetisk singularitet” der ligeledes understre-
ger at en genstand væsensmæssigt må være en singularitet fordi dens kvaliteter er individualiseret
på en helt bestemt måde som ikke kan differentieres yderligere. Ikke desto mindre fremhæver Ingarden
netop disse kendetegn ved reale genstande for at modgå den form for idealisme som han så tendenser
til i Husserls Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen Philosophie I
(1913): tendensen til at ville reducere reale genstande til rent intentionelle fænomener. På den måde
knytter Ingarden det ontologiske spørgsmål med universaliestridens spørgsmål om forholdet mellem
almene begreber og genstandes egenskaber. Umiddelbart minder påstanden om reale genstandes individualitet
om John Lockes nominalisme der hævder at alt eksisterende er partikulært; men Ingar-
den tilslutter sig samtidig Husserls forestilling om at genstandens egenskab er en individualisering
af en generel artsegenskab. Han er altså hverken nominalist eller radikal begrebsrealist, men derimod
en form for moderat realist, eller snarere det man inden for fagfilosofien ville kalde for en tropeteoretiker
fordi egenskaber der opfattes som singulariteter, betegnes “troper”. 24 Ingardens antiidealisme
kan i forlængelse heraf formuleres på den måde at genstandes egenskaber og kvaliteter
ikke kan reduceres til almene begreber fordi de besidder en singularitet, en sidste differens, der
indebærer at genstande kan ligne hinanden i visse henseender, men at der ikke kan være tale om
streng identitet. 25
Reale genstandes ontologiske fuldstændighed medfører en uudtømmelig mangfoldighed af sag-
forhold i to dimensioner: tiden og rummets. Sagforholdene er altså kendetegnet ved en dobbelt uendelighed
eftersom fuldstændigheden både gælder den reale verdens kontinuerlige tid og rum. Fordi
24 Betegnelsen er Donald C. Williams’, og tropeteorien er bl.a. blevet videreudviklet af Keith Campbell.
25 Individualiseringen af en almen kategoris nederste differenser må nødvendigvis tænkes som en individuering der har
en række konsekvenser. For det første er en bestemmelse af en genstands singulære farve som “denne rødhed” ikke en
deiktisk bestemmelse der er relativ, men en absolut bestemmelse, dvs. at individualiseringen må tænkes i sammenhæng
med et såkaldt individuationsprincip. For det andet må den almene kategori eksistere som et potentiale med en primitiv
struktur der gør at to individualiseringer af den samme kategori aldrig kan være numerisk identiske.
43