Phd - Thomas Illum Hansen - Poetik og lingvistik

Kognitionsforskningens hypoteser
Sammenfatningen af den fænomenologiske semiotik lægger umiddelbart op til en sammenligning
med fire grundlæggende hypoteser der er konstituerende for den kognitive lingvistik:
• Symbol-hypotesen: Sproget er symbolsk af natur. I Foundations of cognitive grammar I (1987)
beskriver Langacker således ikke blot sprogets leksikalske indhold, men hele grammatikken
som symbolsk: “I will argue that morphological and syntactic structures themselves are inherently
symbolic, above and beyond the symbolic relations embodied in the lexical items they
employ” (s. 12).
• Embodiment-hypotesen: Oplevelser er struktureret i kraft af en række gestaltskemaer der er rela-
teret til den fænomenologiske krops før-prædikative erfaring af sig selv som en organisk helhed
(DEL-HELHED-skemaet) med et ydre og et indre (BEHOLDER-skemaet), som bundet til et bestemt
perspektiv (CENTER/PERIFERI-skemaet og FIGUR/BAGGRUND-skemaet) og som vertikalt oprejst
(OP/NED-skemaet) med et horisontalt bevægelsespotentiale (VEJ-skemaet). Særligt Mark Johnson
har med The Body in the Mind (1987) gjort rede for disse “billedskemaers” kropsfænomenologiske
dimension.
• Formspatialiserings-hypotesen: Det inkarnerede subjekt strukturerer abstrakte domæner og forhold
ved metaforisk afbildning fra et kropsligt oplevet domæne. George Lakoff formulerer hypotesen
i Women, Fire, and Dangerous Things (1987) og uddyber: “More specifically, image
schemas (which structure space) are mapped into the corresponding abstract configurations
(which structure concepts). The Spatialization of Form hypothesis thus maintains that concepttual
structure is understood in terms of image schemas plus a metaphorical mapping (s. 283).
• Den lokalistiske hypotese: 37 Sprogets semantiske indhold er struktureret af topologiske skemaer
som specificeres grammatisk, og som i vid udstrækning har en positionel gestaltkarakter der
svarer til struktureringen inden for andre kognitive områder – især perceptions- og handlingsstrukturer.
Langacker lancerede allerede en kognitiv fortolkning af en lokalistisk teori i “Space
grammar” (1976), og Talmy har været med til at elaborere den i “The Relation of Grammar to
Cognition” (1978), “Force Dynamics” (1981) og “How Language Structures Space” (1983) hvor
han påviser at et sprogs lukkede klasser som helhed udgør et skematisk, konceptuelt mikrokos-
37 Den lokalistiske hypotese kan føres tilbage til “de byzantiske grammatikere Theodor Gaza og Maximus Planudes, der
selv uddybede den græske grammatiker Appolonius Dyskoles analyser”, J. Petitot (2003), s. 220. Den er især blevet
kendt via Louis Hjelmslevs klassiske værk: La catégorie des cas (1935).
80