PDF artikelsamling - Nordhavnen

Recommendations

Info

De lokaliseringsprincipper, der er fastlagt i Kommuneplan 2005 bygger på Københavns Kommunes ønsker til fremme af en bæredygtig byudvikling. Derfor skal planlægningen og udviklingen af nye byområder understøtte en trafikal adfærd, hvor den kollektive trafik sammen med gang- og cykeltrafikken er fremherskende Det betyder, at større kontor- og serviceerhverv samt andre publikumsorienterede funktioner med mange besøgende skal placeres på steder med en god kollektiv trafikbetjening, fortrinsvis ved stationer. parkpolitikken Københavns Kommune arbejder for at skabe en grøn og blå by, hvor park, natur og vand indgår som en væsentlig del af grundlaget for borgernes aktivitet og byliv. De grundlæggende rammer er beskrevet i kommunens parkpolitik fra 2003, men det aktuelle arbejde styres af to overordnede målsætninger fra miljømetropoludspillet 2007: • i 2015 skal 90 % af københavnerne kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på mindre end 15 minutter fra boligen. • i 2015 besøger københavnerne byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag. For at opnå disse mål arbejder kommunen med et hierarki af parker, vandområder, lommeparker (små grønne arealer) og grønne forbindelser, som tilsammen skaber en grøn og blå rekreativ struktur i byen. Der skal være rekreative arealer til rådighed inden for en rimelig afstand - ca. 400 m der svarer til en gåafstand på 15 minutter - fra boliger. Der er ikke fastsat et mål for omfanget af sådanne rekreative arealer, men gennemsnitligt er der i dag i København ca. 30 m2 offentligt tilgængeligt fritidsareal (parker, herunder legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg, samt sportsanlæg) pr. indbygger. Parker og badesteder Ifølge kommunens parkpolitik er kvalitetskravene til parker og lommeparker bl.a., at der sikres mangfoldighed og frodighed (bl.a. ved at sikre gode vækstbetingelser og en varieret plantesammensætning), at adgang, tryghed og tilgængelighed er sikret, at der tages hensyn til kulturhistoriske spor, samt at muligheder for leg, bevægelse og motion er indarbejdet. Det betragtes som væsentligt, at der også i nye bydele etableres større parker eller naturområder, som i kraft af deres størrelse og udformning tilbyder rekreative muligheder og naturoplevelser til bydelens indbyggere og besøgende. Samtidig skal der skabes lokale friarealer, de såkaldte lommeparker eller grønne byrum, som sikrer pauser i byen til ophold eller leg og fysisk aktivitet. NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTiKEL 2 sidE 2 / 6
Der kan som yderligere rekreative tilbud etableres bademuligheder i form af havnebade, bystrande eller strande i tilknytning til større grønne parker eller naturområder, hvor det er muligt. For at sikre borgernes daglige brug af byens parker og vandområder, er det et mål at skabe attraktive grønne forbindelser for cyklister og gående, som binder parker, lommeparker og vandområder sammen. De grønne forbindelser indrettes som grønne gade- og byrum af varieret karakter, med særlig vægt på at tilgodese cyklister og gående. Det er et eksplicit mål at øge antallet af gadetræer i byen, men de grønne forbindelser kan også skabes ved brug af vand og anden beplanting. Af hensyn til at sikre den biologiske mangfoldighed i byen bør en del af de grønne forbindelser udformes og tilplantes, så de samtidig kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter. Naturområder Det er et mål at øge den biologiske mangfoldighed i København. Den grønne og blå struktur i byen har stor betydning for at understøtte dette mål. Konkret er vandmiljøer, sammensatte krat og arealer med overdrevskarakter vigtige nicher for insekter, fugle og padder. I forhold til at sikre den biologiske mangfoldighed er det væsentligt at sikre spredningskorridorer for dyr og planter. I den forbindelse er det særlig vigtigt, at der i Nordhavnen sikres en biologisk sammenhæng mellem vand og land for derved at understøtte gode forbindelser og spredningskorridorer mellem Nordhavnen og omliggende park- og naturprægede områder. I nye byområder bør den biologiske mangfoldighed endvidere understøttes ved at bevare og/eller etablere områder med et varieret naturindhold og et lavt pleje- og publikumstryk. promenader langs vandet Nordhavnen er karakteriseret ved forskellige typer af vandrum. Strækningerne langs disse vandrum har utallige udformninger og karakterer, og i den fremtidige omdannelse af området skal der være adgang til vandet. Københavns Kommune har i 1999 vedtaget et sæt retningslinier for udformning af promenader. Når der skal udformes promenader i Nordhavnen skal principperne i disse retningslinier respekteres. Det betyder, at der skal etableres tilgængelige og attraktive promenadeforløb langs alle kaj- og kyststrækninger i Nordhavnen, med sammenhængende, ubrudte forløb af høj æstetisk kvalitet. For at opnå dette indgår i retningslinierne en række forhold, der kan bruges som grundlag for tilrettelæggelsen af promenadeforløbene i Nordhavnen. hovedtræk af retningslinierne for promenader Ifølge retningslinierne skal der være offentligt tilgængelige promenader langs kyst- og kajstrækningerne i København. Promenaderne skal være så tilgængelige og attraktive som muligt og have sammenhæng med naboområder, trygge færdselsforhold og en høj æstetisk kvalitet mv. En overordnet målsætning er endvidere i de eksisterende havneområder bevaring af historiske og maritime træk. Målsætningerne kan indeholde indbyrdes modstridende elementer, hvorfor der i den konkrete situation må foretages en afvejning. Den offentlige tilgængelighed betyder, at der ikke må hegnes eller på anden måde hindres eller besværliggøres færdsel på arealerne for fodgængere og cyklister samt andre færdselstyper, herunder kørestolsbrugere mv. Det er vigtigt, at der så vidt muligt opnås ubrudte promenadeforløb. Det vil sige, at promenaderne ikke afbrydes og sender cyklister og gående ud på omveje. NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTiKEL 2 sidE 3 / 6
Page 1 and 2: OvErsigT arTiKLEr 1. Tendenser i K
Page 3 and 4: Med henblik på at realisere denne
Page 5 and 6: højhuse Københavns nye byområder
Page 7 and 8: Området vil blive fortættet og ti
Page 9: OvErOrdNEdE pLaNFOrhOLd inden Nordh
Page 13 and 14: 282 290 345 036 373 012 Lokalplaner
Page 15 and 16: LaNdsKaB Nordhavnens landområder e
Page 17 and 18: Naturlandskabet i det nordlige terr
Page 19 and 20: KALKBRÆNDERIHAVNSGADE SUNDKROGSGAD
Page 21 and 22: den grønbrogede tudse Ifølge en u
Page 23 and 24: KALKBRÆNDERIHAVNSGADE KALKBRÆNDER
Page 25 and 26: særlige lejemål 4 pakhuse på Sun
Page 27 and 28: 4.5 Kulturhistorisk betydning - for
Page 29 and 30: Den virksomhed, der har påvirket o
Page 31 and 32: A few special types of buildings ar
Page 33 and 34: TraFiK København er i vækst, og d
Page 35 and 36: dret til en stigning. På 3 år fra
Page 37 and 38: Det er vigtigt, at cykelparkeringen
Page 39 and 40: Med Nordhavnens placering vil det v
Page 41 and 42: Fra syd skal området i Indre Nordh
Page 43 and 44: Parkeringsanlæggene skal generelt
Page 45 and 46: BiLag B. Krydsudbygning - Kalkbræn
Page 47 and 48: Kajanlæggets placering og udformni
Page 49 and 50: Etableringen af arealet er begrunde
Page 51 and 52: 7.4 NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTi
Page 53 and 54: Fremtidens fjernvarme Fremtidens en
Page 55 and 56: MiLJøFOrhOLd i forbindelse med udv
Page 57 and 58: Luftforurening Kilder til luftforur
Page 59 and 60: Fremtidens folkeskoler og instituti
Page 61 and 62:
De mest populære idrætsgrene blan
Page 63 and 64:
mal glæde af vandets mange mulighe
Page 65 and 66:
A A B B Erhvervsbåndet langs syds
Page 67 and 68:
ENvirONMENTaL susTaiNaBiLiTy ENvirO
Page 69 and 70:
ByEN Og MiLJøET - borgermøde, wor
Page 71 and 72:
“Engang var der et grønt område
Page 73 and 74:
1. Flere dedikerede cykel- og gangs
Page 75 and 76:
I afvejningen af den tætte bebygge
Page 77 and 78:
OpLæg OM dONgTaN Malcolm smith, ar
Page 79 and 80:
NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTiKEL
Page 81 and 82:
OpLæg OM OL-ByEN 2012 Jerome Frost
Page 83 and 84:
Derudover skal bæredygtigheden bl.
Page 85 and 86:
WOrKshOp 1. MaNgFOLdigT ByLiv i NOr
Page 87 and 88:
Har du gode danske eksempler på t
Page 89 and 90:
Borgerønsker • Der er noget magi
Page 91 and 92:
Fremtidens by Hvem udgør mangfoldi
Page 93 and 94:
hvOrdaN FÅr vi Liv i ByLivET? Mads
Page 95 and 96:
BEvægELsE i FrEMTidENs ByruM per s
Page 97:
Oftest er man startet med bygninger
show all

PDF artikelsamling - Nordhavnen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?