PDF artikelsamling - Nordhavnen

Oftest er man startet med bygninger, dernæst byrummene og sjældent er man nået til bylivet og de
mennesker der skal bo, leve, udvikle, inspireres, udfoldes og forankres.
Det må vi vende om: Vi må starte med det vigtigste – mennesker i centrum af planlægningen – ved
at starte med de menneskelige værdier, aktiviteter og grundvilkår for at leve, virke og bevæge sig i et
byområde. Vi bør udvikle et rumligt netværk af gader, promenader, pladser og parker, der inviterer
mennesker til at færdes til fods imellem hinanden. Og endeligt kan vi på den baggrund gøre os tanker
om, hvordan vi bygningsmæssigt stimulerer byrummene og understøtter invitationen af de mennesker
der skal komme nu og i fremtiden.
vi kan ikke planlægge byliv
Byliv opstår på trods. Men det betyder ikke, at vi ikke skal bekymre os om det i planprocessen. Hvis
ikke vi gør det, bliver byomdannelsesprocesserne sociale eksperimenter, som vi ikke har råd til i et
moderne værdi- og vidensamfund.
Livet opstår fordi rammerne inviterer til leg, udfoldelse og samtale. Livet opstår mellem husene,
fordi de åbner sig på en indbydende facon og skaber interessante rammer i forskellige størrelser.
Havnen og vandets rum er stort, men vi må ikke glemme de intime mødesteder, snævre passsager,
de mere tætpakkede byopdagelser eller de uformelle boliggader.
Byliv for livets skyld – eller for byen?
Byliv. Alle taler om det: Politikere, planlæggere, borgere. Er det blevet den nye strategi som afløser
’arkitektur’-strategien?
Vi skal planlægge på menneskelige principper, men det betyder ikke masser af mennesker, events og
selvbestaltede happenings alle steder. Vi lever meget mere spredt i dagens samfund end tidligere, og
vi må derfor acceptere, at der ikke er et mylder af liv alle steder på alle tidspunkter.
Hvis strategien er ’byliv’ er det uhyre vigtigt, at gå mere ydmygt til værks, for byliv er en foranderlig
størrelse. Bylivet er et resultat af et produkt og en proces – men er ikke produktet i sig selv. Det lader
sig derfor ikke designe eller formgive. Men det lader sig måle. Og netop dette bør være udgangspunktet
for arbejdet og tilgangen. Planerne bør være tilpas fleksible, så der kan måles på de store byudviklingsprojekter
i processen under udvikling, så vi kan justere, dreje ind, lære og forandre, hvis resultatet
ikke er som vi ønsker det.
Det vigtigste er derfor at bygninger lander på en elskværdig måde, at byområdet har en tæthed og
detaljerigdom, at byrummene er grønne og blå lunger som tillader bylivet at leve både når det består
af enkeltpersoner, af flere, af grupper eller af skarer af mennesker til fest eller begivenheder.
Bylivet er for livets skyld; det er for de mennesker der skal bo og arbejde der. Byliv er ikke for byliv i sig
selv. Vi har en forpligtigelse til at levere et levedygtigt miljø.
Men bylivet er også for byen! Vi har brug for byområder, der kan spejle vores tid. Spejle en forander-
lighed, en dynamik og en forskellighed.
NOrdhavNEN
idéKONKurrENcE
arTiKEL 14
sidE 14 / 14