PDF artikelsamling - Nordhavnen

Beskrivelse af kulturhistoriske forhold i Indre Nordhavn i Frihavnen
Introduktion
Frihavnen er den del af Københavns havn, der går fra Kastellet og ud til Nordhavnstippen. Denne SAVEregistrering
koncentreres omkring ”Indre Nordhavn”, dvs. området fra Nordbassinet op til Containervej
afgrænset af Sundkrogsgade, samt området fra Kalkbrænderiløbskaj til Færgehavns vej.
Området er et havneanlæg med dertil hørende havnemiljø, men samtidig bærer stedet præg af forskel-
lige industrielle virksomheder med bygninger og tilbygninger. Dette giver området et delvist industri-
elt og råt udtryk. Frihavnen er et område i København, der fortæller sin helt egen historie som er-
hvervsområde, hvor mange af erhvervslivets sværvægtere har sat sine spor.
Havnens historie
Før havnen blev anlagt gik kystlinjen langs med Strandboulevarden. Her lå nogle småhavne for de
forskellige industrier i området. Det nuværende havneanlæg er dermed skabt ved opfyldning. Som
følge af industrialiseringen og byens vækst i 2. halvdel af 1800-tallet, blev der brug for en udvidelse
af havnen. Nordbassinet og Redhavnen blev bygget i 1885-90.
En frihavn i København blev anset som nødvendig for København i forhold til Hamburg og den plan-
lagte Kielerkanal. Det ville være en konkurrencemæssig fordel for København med et toldfrit område,
der samtidig havde de fornødne moderne havnefaciliteter. Beslutningen om at anlægge en frihavn
blev efter mange diskussioner taget i 1889, og i 1891 begyndte de vældige anlægsarbejder. Her benyttedes
gravemaskiner for første gang i Københavns historie. Oprindeligt blev kun den sydlige del af
frihavnsområdet anlagt, men da det var færdigt i 1894 indlemmede man Nordbassinet i frihavnsområdet.
Havnens første store udvidelse fandt sted i 1915-1919, denne udbygning omfattede byggeriet af det
nye frihavnsbassin der blev opkaldt efter Kronløbet, havnens indsejlingsløb og blev dermed kaldt
Kronløbsbassinet. Bassinet havde en dybde på 9.5 meter. Denne udvidelse af havnen lukkede for
Kalkbrænderihavnen, og derfor blev det nødvendigt at grave et nyt udløb til denne havn. Kalkbrænderihavnen
var bygget i 1893-95, og var en erstatning for Ny Kalkbrænderis og Østre Gasværks havne,
der blev slettet ved bygningen af frihavnen.
Den næste store udvidelse i havnen fandt sted fra 1919-1931. Her blev bassinet kaldet 10-meterløbet
bygget. Det kunne tage de rigtig store skibe og er efterfølgende blevet døbt Orientbassinet. Redhavnen
var en rigtig havn indtil 1970, hvor den blev opfyldt og området lejet ud til Aalborg Portland-cement.
Navnet stammer fra tiden, hvor havnen fungerede som forsyningshavn for de skibe, der ikke sejlede
til havnen, men lå opankret på Reden. Redhavnen var ikke del af frihavnen, heller ikke da området
blev udbygget, og var på den måde en lille enklave i frihavnsområdet.
Kulturmiljø
Frihavnen blev anlagt med det formål at kunne lagre og handle med varer og andet gods udenom
toldbehandlingen. Idet frihavnen var et toldfrit område blev det godt bevogtet. Dette illustreres både
af hegnet omkring området og de mange toldvagtsbygninger til overvågning af området og behandling
af toldsagerne. Udover de virksomheder, der direkte var involveret i skibstrafik, slog en del andre
virksomheder sig ned i området ved Redhavnen. Blandt dem var F.L.Smiths sandcement fabrik, og det
senere Gulf Oil. Men også Nordisk Film har haft til huse ved Redhavnen, og har lagt navn til Billedvej.
NOrdhavNEN
idéKONKurrENcE
arTiKEL 4
sidE 7 / 11