PDF artikelsamling - Nordhavnen

Recommendations

Info

yudvikling i Nordhavnen er trafikalt og anlægsøkonomisk mest bæredygtig. En ny bydel i Nordhavnen – på samme størrelse og tæthed som Indre Østerbro - giver det mest fornuftige forhold mellem de nødvendige investeringer i ny overordnet infrastruktur og det samlede byudviklingspotentiale (ca. 3 mio. etagemeter) i området. En tæt byudvikling svarende til Indre Østerbro rummer store muligheder for at opnå en bæredygtig fordeling på trafikmidler. Fodgængere og cyklister vil kunne nå en stor del af de daglige mål inden for en rimelig gang- og cykelafstand, og der vil være et langt bedre trafikalt underlag for højklasset kollektiv trafikbetjening (banebetjening) end i den mere spredte byudvikling. Det er Københavns Kommunes mål at fastholde og udvikle byens unikke, bæredygtige fordeling på transportmidler med nogenlunde lige mange ture med bil, cykel og kollektiv transport. I en tid med økonomisk udvikling og dertil hørende stigende bilejerskab kræver opfyldelse af en sådan målsætning en meget aktiv trafikpolitik fra kommunens side. Det er således nødvendigt fra starten at indarbejde stisystemer og kollektiv trafik af høj kvalitet i planerne, således at disse transportformer også i fremtiden vil være konkurrencedygtige i forhold til bilen. De mest trafikskabende arealanvendelser (som f.eks. kontorhuse, butikscentre og hoteller) bør placeres særligt stationsnært med henblik på at opnå en så høj kollektiv andel som muligt. Trafiksystemet bør ideelt indrettes således, at de mest bæredygtige transportformer er lettest tilgængelige. Når man forlader bygningen, bør man således først nå frem til cykelparkeringen og stationen eller busstoppestedet, og først senere frem til bilparkeringen. Det vil også i forbindelsen med planlægningen af de nye, trafikalt bæredygtige byområder, være nødvendigt at overveje bilparkeringens samlede omfang. 1.2 Eksempel på koncentreret byudvikling og de nødvendige veje (rød) og baner (blå). 1.3 Eksempel på spredt byudvikling og de nødvendige veje (rød) og baner (blå). NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTiKEL 1 sidE 7 / 7
OvErOrdNEdE pLaNFOrhOLd inden Nordhavnen kan bebygges, skal der udarbejdes og vedtages lokalplaner for bebyg- gelsen. Lokalplanerne skal være i overensstemmelse med de fastsatte overordnede rammer for anvendelse og bebyggelse m.v. der er fastsat i Københavns Kommunes Kommuneplan, og kommuneplanen skal være i overensstemmelse med retningslinierne for byudvikling m.v. i landsplandirektiver. Kommuneplanen er som helhed til debat hvert 4. år og kan i den forbindelse revideres. derudover kan der for enkeltområder løbende vedtages tillæg til Kommuneplanen. Kommuneplan, tillæg til kommuneplan og lokalplaner skal vedtages af Borgerrepræsentationen (Københavns Kommunes bystyre). Konkurrencens resultat vil blive brugt i overvejelserne om umiddelbare ændringer i det gældende plangrundlag, idet strukturplanen forventes at skulle danne baggrund for fremtidige kommuneplaner, og lokalplanerne i den indre del af Nordhavnen forventes udarbejdet på baggrund af bebyggelsesplanen. Fingerplan 2007 I det gældende statslige landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2007, fastlægges det, at besøgsintensive byfunktioner skal lokaliseres nær stationer (inden for et principielt cirkelslag på 1.000 m) og fortrinsvis inden for en gangafstand på 600 m fra den nærmeste station (det stationsnære kerneområde). Disse byfunktioner omfatter bl.a. kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg, hoteller m.v. Mindre erhvervsbygninger af lokal karakter (mindre end 1.500 m2 etageareal) kan dog placeres uden for de stationsnære områder. Fingerplan 2007 fastlægger, at hvis planlægningen giver mulighed for at placere kontorerhverv med mere end 1.500 etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde (dvs. mere end 600 m fra nærmeste station), skal der redegøres for supplerende virkemidler, som sikrer en trafikal adfærd svarende til en placering i det stationsnære kerneområde, fx tilbringerordning, firmacykler m.v. I Nordhavnen kan der dog etableres kontorerhverv med mere end 1.500 m 2 etageareal i det stati- onsnære område (1.000 m fra Nordhavn Station), som indgår i første fase af udbygningen af Nord- havnen, uden restriktioner eller krav om at anvise supplerende virkemidler. Kommuneplan 2005 Københavns Kommuneplan 2005 - der er den gældende kommuneplan - fastlægger rækkefølgen for byudviklingen af de områder, der rummer et større omdannelsespotentiale. Rækkefølgen er et udtryk for en prioritering af byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv trafik og offentlig service. De stationsnære arealer i Indre Nordhavn - svarende til området for 1. etape - er i Kommuneplan 2005 udlagt med en anvendelse til boliger og serviceerhverv og fastlagt som byomdannelsesområde, hvor byudvikling og omdannelse kan finde sted i første del af planperioden, dvs. inden 2012. I den øvrige del af Nordhavnen er arealet i Kommuneplan 2005 udlagt med en anvendelse til havneformål og er lokalplanlagt i overensstemmelse hermed. Disse områder er fastlagt som perspektivområde, hvor der først kan ske byudvikling efter 2018. NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTiKEL 2 sidE 1 / 6
Page 1 and 2: OvErsigT arTiKLEr 1. Tendenser i K
Page 3 and 4: Med henblik på at realisere denne
Page 5 and 6: højhuse Københavns nye byområder
Page 7: Området vil blive fortættet og ti
Page 11 and 12: Der kan som yderligere rekreative t
Page 13 and 14: 282 290 345 036 373 012 Lokalplaner
Page 15 and 16: LaNdsKaB Nordhavnens landområder e
Page 17 and 18: Naturlandskabet i det nordlige terr
Page 19 and 20: KALKBRÆNDERIHAVNSGADE SUNDKROGSGAD
Page 21 and 22: den grønbrogede tudse Ifølge en u
Page 23 and 24: KALKBRÆNDERIHAVNSGADE KALKBRÆNDER
Page 25 and 26: særlige lejemål 4 pakhuse på Sun
Page 27 and 28: 4.5 Kulturhistorisk betydning - for
Page 29 and 30: Den virksomhed, der har påvirket o
Page 31 and 32: A few special types of buildings ar
Page 33 and 34: TraFiK København er i vækst, og d
Page 35 and 36: dret til en stigning. På 3 år fra
Page 37 and 38: Det er vigtigt, at cykelparkeringen
Page 39 and 40: Med Nordhavnens placering vil det v
Page 41 and 42: Fra syd skal området i Indre Nordh
Page 43 and 44: Parkeringsanlæggene skal generelt
Page 45 and 46: BiLag B. Krydsudbygning - Kalkbræn
Page 47 and 48: Kajanlæggets placering og udformni
Page 49 and 50: Etableringen af arealet er begrunde
Page 51 and 52: 7.4 NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTi
Page 53 and 54: Fremtidens fjernvarme Fremtidens en
Page 55 and 56: MiLJøFOrhOLd i forbindelse med udv
Page 57 and 58: Luftforurening Kilder til luftforur
Page 59 and 60:
Fremtidens folkeskoler og instituti
Page 61 and 62:
De mest populære idrætsgrene blan
Page 63 and 64:
mal glæde af vandets mange mulighe
Page 65 and 66:
A A B B Erhvervsbåndet langs syds
Page 67 and 68:
ENvirONMENTaL susTaiNaBiLiTy ENvirO
Page 69 and 70:
ByEN Og MiLJøET - borgermøde, wor
Page 71 and 72:
“Engang var der et grønt område
Page 73 and 74:
1. Flere dedikerede cykel- og gangs
Page 75 and 76:
I afvejningen af den tætte bebygge
Page 77 and 78:
OpLæg OM dONgTaN Malcolm smith, ar
Page 79 and 80:
NOrdhavNEN idéKONKurrENcE arTiKEL
Page 81 and 82:
OpLæg OM OL-ByEN 2012 Jerome Frost
Page 83 and 84:
Derudover skal bæredygtigheden bl.
Page 85 and 86:
WOrKshOp 1. MaNgFOLdigT ByLiv i NOr
Page 87 and 88:
Har du gode danske eksempler på t
Page 89 and 90:
Borgerønsker • Der er noget magi
Page 91 and 92:
Fremtidens by Hvem udgør mangfoldi
Page 93 and 94:
hvOrdaN FÅr vi Liv i ByLivET? Mads
Page 95 and 96:
BEvægELsE i FrEMTidENs ByruM per s
Page 97:
Oftest er man startet med bygninger
show all

PDF artikelsamling - Nordhavnen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?